Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 17. 23 april 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 april 1915
TEKNISK UKEBLAD
235
for en overkommelig sum. Senere vil
arbeidet efter al menneskelig beregning
falde saa kostbart at det da vil bli langt
vanskeligere, for ikke at si umulig at
faa planen realisert.
*
Hele denne reguleringssaks historie er
forøvrig et imponerende bevis paa hvad
en enkelt mands initiativ og virkelyst
kan utrette. Naar nemlig denne sak nu
er bragt saa langt at den i disse dage
kan forelægges Bergens bystyre til
endelig vedtagelse, saa skyldes dette først og
fremst det intense, dygtige og
uegennyttige arbeide som fabrikeier, ingeniør
Johan Svendsen har utført for at
bringe dette spørsmaal til en heldig løsning.
Som mangeaarig medlem av Bergens
bystyre og formandskap — derav et par
aar viceordfører og hyppig fungerende
ordfører — som medlem av byens
reguleringskommission og en række andre
kommunale komiteer m. v. har fabrikeier
Svendsen med ufortrøden iver tat sig av
mange kommunale saker, blandt hvilke
han særlig har interessert sig for dette
gategjennembrud.
Fabrikeier Svendsen er ogsaa et meget
interessert medlem av ingeniørforeningen
og for tiden viceformand i N. I. F. Bergens
avdeling. *
Vi ønsker fabrikeier Svendsen tillykke
med det store og samfundsgavnlige
arbeide han her har utrettet for sin
fødeby, samtidig som vi ønsker Bergen
tillykke med i sin midte at ha en saa
virkelysten og forstaaelsesfuld borger.
Telegrafisk meddeles nu at
formandskapet enstemmig har vedtat
reguleringsforslaget.
Maatte da Bergens bystyre ogsaa
for-staa sin besøkelses tid.
Sekretærstillingen i N. I. F.
Paa grund av overgang til andre
gjøre-maal i privat virksomhet fratræder
ingeniør Jens G. F. L u n d i disse dage
stillingen som sekretær i hovedstyret for
Den norske ingeniørforening.
Ingeniør Lund har saaledes nu staat
som sekretær i N. I. F.s hovedstyre i
henved 3 aar, idet han tiltraadte denne post
1ste juli 1912. Ved sit indgaaende
kjend-skap til det tekniske foreningsliv hadde
han gode betingelser for at overta denne
stilling som han nu har skjøttet gjennem
de første vanskelige aar, da organisationen
i sin nye skikkelse skulde indarbeides.
Ved sin imøtekommenhet og
elskvær-dighet har han i sin stilling som N.I.F.s
sekretær skaffet sig mange venner.
Som medarbeider for
bygningsingeniørfag i Teknisk Ukeblad har ingeniør Lund
ydet tidsskriftet megen værdifuld støtte.
Det glæder os derfor at kunne meddele
at han har erklæret sig villig til ogsaa i
sin nye stilling at fortsætte som Teknisk
Ukeblads faste medarbeider.
Undergrundstunnellen
og Dræneringen.
Det maa være mig tillatt endnu engang,
hr. redaktør, at rette en paatagelig
mis-forstaaelse hos den »ingeniør« som
skriver om undergrunden i Kristiania i
nr. 15 av Teknisk Ukeblad. Han søker
nemlig at paadutte mig den
opfatning at leret i Kristiania »ikke lar sig
drænere; men enhver praktisk erfaren
bygningstekniker vet at dette ikke
forholder sig saaledes.«
Ja, det vet sandelig andre ogsaa og
ikke mindst landmændene, hvis alfa og
omega er at faa sine lerjorder godt
dræ-neret; men jeg har rigtignok endnu ikke
hørt at nogen foretar drænering av
lerjord ved at lægge en tunnel i fjeldet 4
til 10 m. under lerets bund. Har nogen
bygningstekniker erfaring i denne retning,
vilde det være av stor interesse at faa
det oplyst. Forholdene ved
Johannes-kirken berører ikke dette forhold; der
findes ingen tunnel i det underliggende
fjeld. At grundvandstanden kan sænkes
er en altfor elementær kjendsgjerning til
at den behøver at diskuteres; men
spørs-maalet er her om grundvandstanden
virkelig er sænket i strøket langs
Undergrundsbanen.
Jeg har i min bok om undergrunden
m. v. i Kristiania paavist at dette ikke
er tilfældet — at der i det hele tat ikke
lar sig paavise et eneste træk som med
sikkerhet skulde tyde paa at tunnelen
har virket drænerende eller har sænket
grundvandstanden. Og saalænge man
mangler bevis herfor vinder man efter
min mening ingen proces. Man dømmer
jo ikke bare efter en uholdbar mistanke
selv om denne skulde finde nogen støtte hos
det bygningstekniske »lægmandsskjøn«.
K. O. Bjørlykke.
Mindre Meddelelser.
Obligatorisk Undervisning i
Esperanto er indført ved „Städtisches
Friedrichs-Polytechnikum" i Cö,then, Anhalt. Inden hver av
de to akademisk-praktiske specialskoler som denne
institution omfatter, er Esperanto tillagt i time
ukentlig i det første eller oftest de to første av de 7
semestre som skolens kursus er beregnet paa.
Undervisningen sker dels ved forelæsninger, dels
ved praktiske øvelser; det sidste særlig hvor det
gjælder Esperanto-handelskorrespondance.
(Esperanto som handelsfag er gammel nyhet nu).
Av skolens program for vintersemestret 1914/15,
velvillig tilsendt mig av den nuværende lærer i
Esperanto, hr. Hermann Mangelsdorf fra Magdeburg
sees at sprogundervisningen videre omfatter latin
og græsk for ingeniører, teknisk engelsk og teknisk
fransk samt — under „almendannende fag" —
forelæsninger over tysk, engelsk og fransk litteratur.
Den øvrige undervisning koncentreier sig om
hvert av følgende hovedfag, henholdsvis inden hver
av de nævnte specialskoler („fakulteter"):
i. Maskinbygning.
2. Elektroteknik.
3. Teknisk kemi: A, Almindelig teknisk kemi.
B. Elektrokemi. C. Fotokemi.
4. Metallurgi („Hüttenwesen"): A. Almindelig
hytteteknik. B. Jernhytteteknik. C.
Metalhytte-teknik. D. Elektrometallurgi.
5. Keramik: A. Almindelig keramik. B.
Cementteknik. C. Glasteknik. D.
Jernemaljeringsteknik.
6. Gasteknik.
7. Papirteknik: A. For papirmakere. B. For
papiringeniører.
8. Sukkerteknik.
9. Handelsingeniørvæsen.
10. Almendannende fag.
H. Bonnevie.
kand. mag.
(Statsbanernes statistiske kontor.)
Foreningsefterretninger.
N. 1. F.
Som sekretær i Den norske ingeniørforenings
hovedstyre er ansat ingeniør Kr. Løken.
Der var 50 ansøkere.
N. 1. F.
Nordlands Avdeling
avholdt sin aarlige generalforsamling i Svolvær iste
april.
Motet indlededes med at formanden,
chefsingeniør Richter fra Narvik, i en vakker tale
mindet om netop avdøde oberst Ole W. Lund
og de store fortjenester han hadde indlagt sig for
den norske ingeniørstand. Talen paahørtes staaende.
Derefter behandledes dagsordenen, herunder
de saker som var under cirkulation fra hovedstyret.
Til bestyrelse valgtes:
Ingeniør M. F. I r g e n s, Svolvær, formand.
Geschworner W. C. J. Rasmussen, Bodø,
viceformand.
Direktør J. A. Andersen, Bodo.
Byingeniør S a x e, Narvik.
Ingeniør G u 1 d b e r g, Sulitjelma.
Varamænd: Avdelingsingeniør Torp, Bodø.
Ingeniør B e r g, Svolvær.
Revisorer blev amtsingeniør B o y e og ingeniør
K a a r b 0, Bodø.
Derefter holdt jernbaneinspektør C. Mathisen
fra Narvik et overordentlig interessant foredrag om
Malmtransport i Amerika
med fremvisning av udmerkede fotografier og karter.
Efter møtet var deltagerne gjester ved en
vellykket lunch, der blev git av Svolvær-ingeniørerne
Irgens og Berg med deres elskværdige fruer
som vertinder.
Om aftenen souper paa hotel Lofoten. Den
helt igjennem stemningsfulde fest maatte desværre
allerede avbrytes ved hurtigrutens avgang.
W. C. J. R.
N. I. F. Bergens Avdeling.
Medlemsmøte avholdtes mandag 12te april under
ledelse av formanden, ingeniør H. Osten. Efterat
denne hadde referert optagelse av endel nye
medlemmer, fik ingeniør E. Gjestland ordet til et
foredrag om:
Bergboring med presluft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0249.html
