- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 33te Aargang. 1915 /
238

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 18. 30 april 1915 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238

TEKNISK UKEBLAD

Nr. 18 1915

Norges Vandkraft og dets Vandkraftsindustri.

Foredrag av direktør, ingeniør C. W. Eger i N. I. F. Kristiania avdeling den 12te mårs 1915.

(Fortsættelse fra nr. 17 side 233.)

IV. Utviklingen av
Vandkraftsindustrien hidindtil.

Jeg vil saa gaa over til at behandle den
o ö

hidtidige utvikling av vor moderne
vandkraftsindustri.

Jeg har trodd at det kunde være
ganske nyttig at gi et samlet billede
herav, idet jeg liar gjort den erfaring
at der hersker megen uklarhet og
uvi-denhet lios mange angaaende dette
punkt. Man faar jo gjennem
forskjellige offentlige dokumenter en hel del
opgaver og tal; men de gir intet
samlet billede av situationen og de har
desuten den mangel at de let vil
misopfattes av den som ikke forstaar at
læse dem med kritik.

Paa fig. 4 er angit samtlige her
i landet siden 1900 utførte
vand-kraftsutbygninger for kraft til
elektrokemiske, elektrotermiske og
elektrometallurgiske industrier, d. v. s. al vor
moderne vandkraftsindustri. Som man
ser er stigningen før 1907 meget liten.
Det var da de nye kvælstofanlæg tok
sin begyndelse.

Der er ialt i dette tidsrum utbygget
ca. 346 000 HK eller i gjennemsnit ca.
23 OOO HK om aaret i de sidste 15
aar.

Dette høres jo langt fra imponerende
ut, og jeg skulde tro at mange er
forbauset over at det virkelig ikke er mere.
Men dette er faktiske tal som ikke lar
sig omdisputere.

Der er imidlertid én ting som er
ganske bemerkelsesværdig ved denne
utvikling og som jeg derfor vil trække
frem.

Saken er at av de 346 000 HK som
landet har faat utbygget i disse 15 aar,
er de ca. 271000 utbygget av en
enkelt gruppe alene, nemlig
kvælstof-gruppen eller som den ofte kaldes,
»den Eyde’ske gruppe«. Hele det øvrige
land har altsaa kun fundet anvendelse
for og faat utbygget 75 000 HK hidindtil.
D. v. s. ca. 5 000 HK i gjennemsnit pr.
aar i 15 aar.

Dette er altsaa resultatet av alle de
planer og alt det uhyre stræv som er
ofret av landets borgere for at finde
anvendelse for landets store
naturherlighet.

Det er efter min mening et litet
opbyggende billede for landet; og jeg tør
vel gaa ut fra at alle som ønsker
lan

det en rikere fremtid og større
muligheter — at alle disse er enige heri.

At der derimot i vort land findes en hel
del mennesker som gjerne saa
utvik-lingsmuligheterne endnu mere
begrænset, det vet jeg nok. Der findes jo folk
som anser snartsagt alslags industriel
utvikling for skadelig. Sogar vore
ledende politiske mænd synes jo at ha
dette syn paa industrien. Hvad kan
man da vente av den store vælgerflok
som jo faar sine opfatninger om disse
ting indgit av politikerne gjennem
programtaler, stortingsdebatter og
lignende.

Naar det biir dem fortalt av ledende
mænd at vi har hat en rasende
utvik-vikling i vandfaldsindustrien, ja saa
har de jo grund til at tro at det er et
faktum, for de folk maa jo vite det!
Men hvad mener politikerne om disse
faktiske tal? Er de ikke rigtige ? Eller
anser de virkelig disse tal for at være
for meget for vort land? Eller skal der
kanske lægges en død haand over
utviklingen nu saa vi maa sitte og vente og
la vandfaldene godgjøre sig — stige i
værdi som det heter?

Jeg kommer siden til at det kan bli
av tvilsom fornøielse og værdi for
landet at vente paa bedre vilkaar.

*



Jeg skal saa faa gi en oversigt over
vandfaldsindustrien set i forbindelse
med erhvervskoncessionerne.

Paa samme billede er angit med sort
hvor stor del av den her angivne ut-

Fig. 4. Fremstilling av utbygget vandkraft i Norge for den elektrokemiske, elektrotermiske
og elektrometallurgiske industri.

byggede vandkraft som er kommet ind
under den moderne
koncessionslovgivning for erhvervelse av vandkraft, og
som altsaa er belastet med avgifter og
lignende.

Som man ser er det ca. 7000 HK —
d. v. s., av alle de vandfald som indtil
dato har søkt om og faat koncession,
er det hidindtil lykkes at faa
utbygget 7000 HK.

Det fremgaar av billedet tydelig at
man hidindtil har hat praktisk talt
udelukkende frie, vandfald under
utvikling.

Koncederte vandfald.

Paa fig. 5 har jeg sammenstillet
alle vandfald hvorpaa der
hidindtil er git erhvervskoncession efter
vandfaldskoncessionsloven. Denne
opgave er noget avvikende fra den nylig
utgivne officielle, idet det gir et
misvisende billede at medta — som der
er gjort — ogsaa ældre vandfald som
har koncession i henhold til den gamle
Lov om Utlændingers Adgang til at
erhverve norsk Eiendom. Disse
koncessioner er nemlig helt betingelsesfrie —
altsaa uten avgifter, hjemfaldsret etc.
etc.

Som man ser er det betragtelige
kraftmængder det dreier sig om. Det
begyndte aaret 1907 med A/S Kinservik,
som har det først koncederte vandfald.
I aarene 1910 og 1911 blev som man
ser ingen koncessioner git.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free