Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 20. 14 mai 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 20 1915
høider end der hos os med vore
forholdsvis smale gater kan bli tale om.
Men saa maa man heller ikke tape
av-syne at der knytter sig mange indirekte
økonomiske fordele til en koncentrert
bebyggelse — fordele som man
vanskelig kan omsætte i bestemte summer,
men som spiller en mægtig rolle i den
kommunale økonomi og for næringslivet
forøvrig.
Man sparer nemlig betydelig i
gateanlæg og vedlikehold, gatebelysning,
kloakanlæg, varetransport,
kommunikationsanlæg — og saa sidst, men ikke mindst
i tid, denne kostelige vare som for hver
dag der gaar under vore travle,
hæseblæ-sende tider biir dyrere og dyrere.
Alt ialt maa man derfor gjøre sig klart
at en saadan koncentrert bebyggelse er
av den allerstørste betydning for byens
og samfundets økonomi; og der burde
sættes noget ind paa at dette forhold
Naar man følger litt med i den
utenlandske, specielt den engelske, faglitteratur,
vil man ofte støte paa en særegen sort
uheld med dampledninger. Uten det
mindste varsel og uten at der har været
nogensomhelst ulempe ved ledningen,
springer den av under opvarmning og
helst ved et specielt sted, nemlig ved
ledningens anden ventil. Jeg kan godt
erindre at man i England tok op disse
spørsmaal i ottiaarene — efter ulykken
paa S/S Elbe, hvor 11 ingeniører og
maskinister fandt en øieblikkelig død.
Hos den som ikke har sat sig ind i
saken forekommer saadanne uheld noget
mysteriøse. Man gjetter paa alt, men
faar intet til at stemme. Saken er dog
noksaa enkel.
Saavidt jeg vet er
vandhammerspørs-maalet ikke bragt frem herhjemme
hverken paa skolerne eller i pressen. Man
er jo her vant til at faa alt ad den lange
omvei om de midteuropæiske skoler. Men
jeg vil dog faa lov til at gjøre en gjenvei,
da det ser ut til at ta svært lang tid ad
den vanlige omvei.
Det var den bekjendte ingeniør ved
det gjensidige kjel-assuranseselskap, The
Manchester Steam Users Association, Mr.
C. E. Stromeyer, som først bragte en
grei forklaring av fænomenet.
Støt i en ledning kan opstaa under to
former, vandslag og vandhammer. Det
første optræder ved en helt fyldt vandledning,
naar vandet stopper op efter at ha
strømmet med en viss hastighet gjennem
ledningen, saaledes f. eks. ved en lang
tur-binledning under hastig avslag. Trykket
kan bli temmelig stort om ledningen
ikke kan gi synderlig efter; men
virkningen vil være mere beroende av vandets
store masse end av dets forholdsvis lille
hastighet. Det andet fænomen, vand-
blev tat under den alvorligste overveielse
naar den nye bygningslov for vore større
byer skal faa sin utformning.
Særlig gjælder dette naturligvis
Kristiania, hvor forholdene nu stadig vokser
sig større og hvor grundpriserne allerede
er steget til en ganske respektabel høide;
4—500 kr. pr. kvadratmeter er vel ikke
nu længere nogen sjeldenhet, og prisen
gaar stadig opover.
Vi retter derfor en appel til den komite
som nu har den nye bygningslov under
utarbeidelse at ha disse hensyn for øie;
og vi retter appellen videre til byens
kommunale styre og repræsentanterne for
vort næringsliv, at ogsaa de har sin
op-merksomhet rettet paa forholdet; ti her
er et felt hvor meget staar paa spil, men
hvor ogsaa særdeles meget kan opnaaes
ved et energisk og maalbevisst arbeide
fra alle interesserte hold.
Vandhammer i Dampiedninger.
Av ingeniør Ægidius Elling, Kristiania.
hammeren, er ifølge sin natur ganske
anderledes voldsomt og pludselig. Det
optræder i horisontale eller næsten
horisontale ledninger som indeholder vand og
damp — naar vandet er koldere end
dampen. Her kan man anse vandet som
stillestaaende før fænomenet indtræder;
men under dette faar vandet eller en del
av det en overordentlig stor hastighet som
gjør at virkningen biir mere som av et
projektil.
Hosstaaende figur viser skematisk et
lodret snit av en typisk del av en
dampledning. Skrueventilen A tænkes anbragt
paa en hovedledning eller en dampkjel.
Ventilen B antages at være tilpasset
maskinen — eller en hovedledning hvis
der er flere kjeler. En utblaasekran C
eller en omløpsventil D er tænkt anbragt
ved B. Tænker man sig nu at der ved
igangsætningen er vand i røret i høide
med F og at ventilen A er aapnet ganske
litet. Man forsøker da at tappe ut
vandet enten ved at aapne B ganske litet
eller ved at aapne en av de mindre
kraner C eller D. I hvilketsomhelst
tilfælde vil vandet falde i røret til under
overkanten av den vandrette del av røret,
la os si til G, hvorved der biir
anledning for dampen til at strømme ind over
den saaledes blottede vandoverflate. Da
tversnittet er litet i forhold til det lange
rum over vandet og da vandet er koldere
end dampen (og saaledes kondenserer en
masse damp), vil dampens hastighet ved
indløpet bli meget stor. Som en følge
herav vil vandets overflate bli urolig og
der vil danne sig smaa bølger. Ved
indløpet vil snart en bølgetop naa rørets
overkant (strekede linje) og det saaledes
indelukkede rum vil derved være
av-skaaret fra forbindelsen med trykdampen.
Den indestængte damp vil selvfølgelig
hurtig bli kondensert mot de kjølige
vægger og det kolde vand og der danner
sig et forholdsvis vakuum i rummet.
Vandproppen har saaledes paa den ene
side trykdamp, paa den anden side
et økende vakuum; og med en
stadig stigende hastighet skytes den mot
ventil B. Her blir støtet pludselig og
desto voldsommere jo mindre
vandproppens volum er i forhold til det fra først
av indestængte rum og des mindre selve
røret kan gi efter — og da
væsentligst i længderetningen.
Tar man ikke hensyn til vandproppens
friktion eller rørets svigt, har man, da
dampens jagearbeide skal være lik
vandets sammentrykarbeide og vandets
sammentrykning paa dampsiden er lik nul,
tilnærmet:
hvor p er den midiere trykdifferanse paa
begge sider av vandproppen, V det
indestængte rum, W vandproppens
rumindhold, P stoftrykket samt E vandets
elasticitetsmodul, alt i kg og cm. Da
vandet sammentrykkes omtrent 0,44 °/0
ved 100 kg/qcm blir E omtrent 23 000
kg/qcm, og man faar
Sæt at der var sluppet saa litet paa
ventil A at der bare blev en
trykdifferanse p 2 kg/qcm og at vandproppens
volum antages saa meget som av det
oprindelig indestængte volum, har man
altsaa P = 400 kg/qcm, og for et
saa-dant tryk vilde selvfølgelig ingen
dampledning staa. Man ser saaledes at der
skal meget smaa forutsætninger til for
en uhyre virkning.
Da det voldsomme tryk opstaar derved
at vandproppen i det her tænkte tilfælde
stopper op mot en fast væg som ikke
gir vike, vil det indsees at det har en
viss betydning om ledningen kan tøie
sig endel. Tynde smijernsrør (»staalrør«)
vil derfor være heldigere end tykke
støpe-jernsrør under saadan omstændighet, og
rørets træghet og befæstigelse i
længderetningen vil ogsaa spille en stor rolle.
Der kræves imidlertid ganske store
længder for at gjøre nytte her. Det spiller
forsaavidt en meget liten rolle om
vedkommende fasongstykke er av tykkere
støpejern, da længden av et saadant
element i hvert fald biir forholdsvis liten.
Smijernet har væsentlig overtaket over
støpejern deri at det gir god svigt
utenfor elasticitets- eller strækgrænsen.
Utenfor denne tiltar som bekjendt utvidelsen
meget hurtigere end spændingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
