Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 21. 21 mai 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 21 1915
Til
Kristiania formandskap.
I aaret 1924 skal Kristiania feire sit
300-aars jubilæum.
Til den tid bør Kristiania faa sit
raadhus.
Allerede i 1841 var spørsmaalet om at
opføre et raadhus oppe;
men forslaget derom vandt
dengang ikke bifald. Saken
kom atter op i 1871, da
der blev nedsat en komite
til at ta under
overveielse spørsmaalet om
valg og erhvervelse av en
tomt til en
kommunebygning.
Man fæstet sig dengang
ved Hammersborg som
passende plads for raadhuset,
— og i aarene 1874—1889
blev der i det øiemed
ind-kjøpt en hel række
eien-domme paa Hammersborg.
I 1897 blev der saa
efter beslutning av
bystyret utfærdiget offentlig
indbydelse til norske
arkitekter om at indgi
tegning med beskrivelse av
et raadhus, som
forutsat-tes opført paa
Hammersborg. Arkitekt Bredo Greve
blev av juryen tilkjendt
1ste præmie for sit utkast.
Byggeplanerne blev
imidlertid stillet i bero, og i
1’910 indkjøptes
Ditten-komplekset til kommunale
kontorer.
Tiden maa nu være
kommet til at realisere
planen om et raadhus for
byen — men det bør ikke
ligge paa Hammersborg.
Kristiania er i de senere
aar blit landets største
sjøfartsby — og den er
landets vigtigste
import-og eksporthavn.
Dette bør raadhuset
markere — og derfor bør
raadhuset med sit taarn ligge
ved havnen med sin
fasade vendende ut mot sjøen.
Jeg foreslaar derfor at
det lægges i Piperviken.
Dermed opnaaes
des-uten noget andet og
likesaa vigtig for byen, nemlig
en regulering av Piperviken. Det er jo
ganske merkelig at Piperviken som baade
paa grund av sin centrale, glimrende
beliggenhet like ved sjøen og paa grund av
sine naturlige terrængforhold burde og
kunde være et av de vakreste partier i
byen, nu er et av de styggeste og mindst
tiltalende strøk. Det er derfor paa tide
at der rettes herpaa — og endnu lar
det sig gjøre, idet bebyggelsen for den
største del er meget tarvelig og
eien-domsværdierne derfor forholdsvis smaa.
Allerede ifjor sommer anmodet jeg
reguleringschefen om at utarbeide en
reguleringsplan for Piperviken med
raadhuset placert paa det derværende
høideplateau.
Reguleringschefen anmodet om tilladelse
til at engagere arkitekt Hoff til assistance,
og han har gjort forskjellige utkast til
regulering av Piperviken og sluttelig
utarbeidet vedlagte plan, som efter min
Fig. 2. Kartrids av Pipervikens regulering.
mening paa en særdeles heldig maate
løser baade Pipervikens regulering og
raadhusets placering.
Denne plan forutsætter at samtlige
eiendomme mellem Søgaten — Skolegaten
og Bakkegaten samt nogen faa eiendomme
til Bakkegaten og Vinkelgaten
eksproprieres, — videre at Skolegaten reguleres
i 20 m. bredde fra Søgaten til
Stortingsgaten paa hjørnet av Klingenberggaten
— at Universitetsgaten reguleres i 30 m.
bredde fra Stortingsgaten retlinjet til
Bakkegaten, og at Filosofgangen mellem
Stortingsgaten og Tordenskjolds plads sløifes.
Raadhuset er, som det vil sees placert
i Universitetgatens forlængelse ved den
nuværende Bakkegate. Mens
Universitetsgaten ved Stortingsgaten - ligger paa
cote 6, ligger Bakkegaten paa cote 12 —
nogen planering er vistnok nødvendig;
men raadhuset forutsættes lagt saa høit
som mulig, forat det kan faa en
dominerende beliggenhet.
Paa forsiden mot sjøen
maa anbringes et par
terrasser — paa baksiden vil
Universitetsgaten i 30 m.
bredde danne en vakker
adkomst.
Hvad selve
raadhusbyg-ningen angaar saa er der
2 alternativer at vælge
mellem. Enten at bygge
et mindre raadhus
indeholdende alene
festivitetslokaler, repræsentantskaps-og formandskapssaler m. v.
samt kontorer for
ordføreren og formandskapets
sekretariat. Eller at bygge
raadhuset saa stort at det
— foruten de nævnte
lokaler — tillike gir plads
for alle eller de fleste
kommunale kontorer.
Jeg er ikke i tvil om
at det første alternativ bør
foretrækkes.
Erfaring fra andre byer
viser at et raadhus, bygget
for alle kommunale
kontorer meget snart viser sig
for litet. Og ved at se
paa det program som blev
opstillet for raadhuset i
1897, vil man hurtig være
paa det rene med at de
beregninger som dengang
blev opsat over den
kontorplads som de
forskjellige administrationer
trængte, nu er for smaa.
Des-uten har jo kommunen ved
sit kjøp av
Dittenkom-plekset i 1910 skaffet sig
udmerkede, bekvemt
beliggende lokaler for de fleste
kommunale
administrationer. Endelig vil jeg
fremhæve at det selvfølgelig
biir billigere at bygge et
mindre raadhus end et stort
som kan rumme alle
kommunale kontorer.
Selvfølgelig maa
raadhuset — foruten et vakkert og monumentalt
utseende — ogsaa gives en størrelse som
kan virke imponerende. Men dette kan
opnaaes ved at der anordnes 1 eller 2
store, indre gaardsrum. — I programmet
for arkitektkonkurransen i 1897 var der
forutsat følgende areal for festlokalet,
repræsentantskapet og formandskabet; sc:
a) for festlokalet:
1 festsal............. 500 à 550 m2
dertil støtende mindre
sale.................. 400 à 450 »
Overføres 900 à 1000 m2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
