Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 21. 21 mai 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 21 1915
tradition, hvad industri og startning av
industrielle foretagender angaar. Forat en
kemisk industri skal kunne opstaa, maa
kemikerne ha føling med handelsstanden
og ikke mindst med publikum. Men
kjend-skapet til kemi og kemisk industri er
sørgelig liten blandt folk flest. De færreste vet
f. eks. hvad sæpe eller salt egentlig er,
og yderst faa har nogen idé om
superfosfat. Vor skoleundervisning er noget
upraktisk ; det burde høre til almindelig dannelse
at ha kjendskap til de kemiske ting som
ethvert menneske næsten daglig kommer i
berøring med. Det er derfor intet under,
at det er vanskelig at faa samlet penger
til kemisk-industrielle foretagender, ti folk
vil ikke gjerne vove sine penger paa ting
de ikke har nogen rede paa. Desuten er
vi ikke kommet i fast gjænge med
start-ningen av den slags foretagender; den har
ofte et tilfeldighetens præg og saken er
ikke altid tilstrækkelig nøgternt og grundig
utredet paa forhaand. Følgen er at
adskillige saadanne foretagender har gaat galt i
aarenes løp, hvilket atter skaper mismot
og ulyst til nye forsøk. Det burde bli en
vigtig opgave for vore banker at starte
kemisk-tekniske foretagender efter først at
ha latt dem grundig undersøke av dygtige
og upartiske experter ikke alene i teknisk,
men ogsaa i merkantil og statsøkonomisk
henseende. Lægges en saadan forberedt
sak ut til aktietegning, vil publikum føle
sig tryg og villig stille sine penger til
raa-dighet. At skape en ny industrigren i et
land er ingen let sak; det fordrer meget
mere et stort fond av energi, seig
utholdenhet og penger for at komme over
barne-sygdommene; men kan vi først paa denne
maate faa saken paa glid ind i et sikkert
spor, vil den let utvikle sig videre av sig
selv og vokse sig stor.
Dr. Solberg oplyste, at man i
landbruket herhjemme anvendte thomasfosfat
fordi fosforsyren i denne form hittil har
stillet sig betydelig billigere end i
superfosfat. Saasnart prisforskjellen blir utjevnet
bør gaardbrukerne gaa over til at bruke
superfosfat istedenfor thomasfosfat.
Landbruket kan producere meget mer,
gjerne fordoble avlingerne; men hertil
kræves der gjødningsstoffer. Der vil iaar
antagelig bli mangel paa fosforsyre og som
følge derav mindre avlinger.
Vi maa forsøke i størst mulig
utstræk-ning at bli selvhjulpne ogsaa hvad
kunst-gjødning angaar. Taleren anbefalte
oprettelse av en superfosfatfabrik i det
nordenfjeldske, muligens i forbindelse med
fabrikationen av difosfat. Likesaa burde der gjøres
noget for at utvinde kali av tang og
kali-rike bergarter.
Ingeniør Rønning omtalte sprit til
motor brændsel. Fabrikationen av
spiritusmotorer har været igang; men de blev
økonomisk utkonkurrert av raaoljemotorer.
Taleren hadde festet sig ved uttalelserne
om olje under tjæredestillation, og vilde
gjerne høre nærmere om hvorvidt
tjæredestillationsfabrikker kunde sættes igang.
Professor Halvorsen uttalte hertil at
man maatte skille mellem stabile og mobile
motorer. Det er ved de mobile motorer
at spriten skal komme i betragtning. Man
faar en fordelagtig blanding ved tilsætning
av bensol. For de stabile motorer er
petroleum bedst. Tjæreolje har ogsaa en
stor fremtid; men da maa man herhjemme
faa en større koksindustri først.
Professor Sch m i d t-N i el s e n gav endel
oplysninger om sulfitsprit sammenlignet med
bensin. Kan man betale 36 øre pr. kg.
for bensin, kan man betale 33 øre for sprit,
og regner man fremstillingsomkostningerne
til 10 øre, da er man paa den sikre side.
Efter en replik av direktør Pauss takket
Anker Andersen fordi Haandverk- og
industriforeningen hadde faat anledning til
at overvære møtet. For haandverket stiller
det sig anderledes end for industrien. Man
lider her under trykket av at være en
liten nation. Statsmagterne holder sig meget
passive. Men man faar haabe at
storindustrien kan bli til støtte for haandverket,
idet den kan skape den velstand som
bringer haandverket frem.
Overingeniør Bjerke mente at man ikke
maatte skylde paa lederne.
Utstillingsresul-taterne ifjor viste at utviklingen har været
stor i forhold til folkemængden og ressurser.
Istedetfor uttrykket foretagsomhet vilde han
sætte ordet evne. Der er mangel paa sak-
Ny Form for Speilapparater til Maaling av Længde- og
Vinkelforandringer.
Av ingeniør A. F. Roscher Lund.
Materialprøvningen har gjennem det
sidste halve aarhundrede skutt rask vekst
i nærsagt alle kulturland og har stillet
store krav til nøiagtigheten av de
maale-metoder som anvendes for maaling av
længde- og vinkelforandringer.
Teknikken for maaling av
formforandringer maa siges at ha utviklet sig
haand i haand med materialprøvningens
krav og er naadd langt frem. Specielt
skal nævnes arbeider fra Tyskland av
Bauschinger (se Mitteilungen aus dem
mechanisch-technischen Laboratorium der
K. technischen Hochschule zu München)
og Mårtens (se Mårtens Materialienkunde
für den Maschinenbau I).
De nævnte mænd har specielt bragt
maalingen ved speilapparater til
anvendelse for materialprøvning op til en
fuld-kommenhet som muliggjør løsning av de
sværeste maaleopgaver paa nøiagtig og
paalidelig vis. Men det maa fremhæves
at de gode resultater er opnaadd under
anvendelsen av temmelig komplicerte
maaleapparater, apparater hvis anvendelse
derfor ofte falder for omstændelig og er
forbundet med tidsspilde. (Om anvendelsen
av mikrometerskrueapparater og
viserapparater se senere).
Saadanne maaleapparater anvendes
ikke alene til undersøkelse av materialer
i materialprøveanstalterne. De har ogsaa
utbredt anvendelse i
undervisningslaboratorier som er knyttet til tekniske
høi-skoler og mellemskoler. Apparaterne som
anvendes for undervisningen er oftest av
samme konstruktion som de der anvendes
i materialprøveanstalterne, skjønt de
utvilsomt er vel komplicerte til at opfylde
alle krav for undervisningsøiemed.
kyndighet. Der hvor vi har hat den, har
der ikke været mangel paa kapital.
Elter yderligere diskussion berørte
professor R i i b e r den iøjnespringende
ødselhet blandt alle samfundslag herhjemme i
i motsætning til de store og rike kulturland,
hvor sparsommeligheten er gaat folket i
blodet og hvor ikke mindst smaafolk gir
et betydeligt bidrag til de store
kapitalansamlinger som vor tids industri kræver.
Naar vi ofte paastaar — som da ogsaa er
gjort iaften — at vi ikke selv formaar at
utnytte vore naturherligheter fordi vi har
saa litet kapital, saa er dette en frase
hvormed vi søker at berolige vor onde
samvittighet. Der maa ske en radikal forandring
i dette skjæbnesvangre forhold, at store
deler av befolkningen bruker op alt de
tjener og kanske mere til, hvis vi ikke
efterhaanden skal bli fremmedes tjenere i
vort eget land.
Arkitekt H olmgren og direktør
Pauss omtalte den lavere tekniske
utdannelse.
Efter ca. 3 timers diskussion avsluttedes
møtet av Teknisk forenings formand, som
uttalte haabet om at diskussionen maatte
vise sig frugtbringende.
For underviseren vil apparaternes
enkelhet i haandtering og deres
paalide-lighet selv i nybegynderens hænder være
av vital interesse. Er assistansen knap
og de studerende mange, vil derfor enkle,
billige og let haandterlige maaleapparater
ha fortrinnet fremfor de fuldkomnere
mere ømfindtlige apparater, som kræver
særlig sakkyndig haandtering om de
skal arbeide nøiagtig og holdes i god
stand.
Jeg skal derfor i det følgende beskrive
et par maaleapparater som jeg
erfaringsmæssig finder fordelagtige til
undervis-ningsbruk. De vil være av interesse for
undervisningsanstalter netop ved sin
enkle konstruktion; men de vil ogsaa
være til nytte for enkle
materialunder-søkelser i praksis, hvor man ikke
tilsigter en saa stor nøiagtighet at man vil
gaa til anvendelse av de mere tungvinte
metoder med kikkertavlæsning, selv om
man er i besiddelse av saadanne kostbare
speilapparater.
A. Apparat for torsion.
(Nærmere angaaende tidligere anvendelsesformer
for speilapparater i dette øiemed, se Mitteilungen
München, Mårtens Materialienkunde für den
Maschinenbau I samt Wawrziniok: „Handbuch des
Material-prüfungswesens.)
Fastspændes en stav f. eks. ved A, se
fig. 1, mens man lar et dreiningsmoment
angripe staven i punkt D, saa kan man
som bekjeudt ved hjælp av
speilapparater maale den opstaaede dreiningsvinkel
mellem B og C paa staven som differanse
mellem dreiningsvinkelen i B og C. Enten
anbringer man speil paa staven i B og G
samt opstiller avlæsningskikkerter med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
