Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 22. 28 mai 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 mai 1915
TEKNISK UKEBLAD
295
f — fl 4" f2
naar P angriper med excentricitet = a,
flytter vi først P til C, se fig. 3. Lasten
P anbragt her frembringer utbøining
Altsaa spænding:
P Paff
K -= _i_ ––
F ’ F 7.
hvorav:
P K
g = — — ––––-
F 1+«+/
z
K
for x < m (for støpejern <Z 2 m)
rum i valg av K blir det saaledes
ikke-Gaar man over til konstruktioner som
kun er tilladelig belastet, falder forskjellen
praktisk talt bort og man kan for K
indføre tilladelig trykspænding.
Vi vil nu se paa tallene i 3. kolonne
som angir momentet Pa’s bidrag til
forøkelse av utbøiningen. Belastes kon
struktionen saaledes at kun tilladelig
spænding naaes i det mest anstrengte
punkt, har vi istedetfor E’ at regne med
E. Er videre f. eks. tilladelig
trykspænding k valgt = — K (svarende til
sikker-4
het mot knækning = 4), vil i leddet i 3.
kolonne G under ellers like forhold kun
bli — av værdien ved brudd. I uttrykket
–– blir saaledes naar vi gaar over til
8E’
tilladelig spænding, tælleren at dividere
med 4 og nævneren at multiplicere med
og
K
ca. 2. Brøken
biir
— av hvad kolonnens
O
Momentet Pa frembringer yderligere
utbøining
Pa-y • dy Pal2, P al2
E’I 8EI~F 8E’i2
for x 2> m (for støpejern > 2 m)
Her er E’ — elasticitetskoefficienten i
bruddø ieblikket. Da spændingen i
randen K er større end
proportionalitetsgrænsen op, blir E’ altsaa mindre end
den vanlige elast. koeff. E.
Dens værdi er vanskelig at angi,
specielt saalænge man ikke kjender
vedkommende materiales
formforandringskurve OE, se fig. 4, som fremstiller
sammenhængen mellem spænding g og spec.
forlængelse e.
Her er som bekjendt:
tg (po = tg ep — —
de
Stavens totale utbøining biir altsaa
Av denne ligning kan nu o beregnes,
P
det er den tyngdepunktspænding —
F
for hvilken brudd hitføres for
begyndelsesexcentricitet a. Ligningen er
uhaand-terlig for praksis. Den skal kun tjene
til kontrolberegning av formlernes
rigtig-het. Om formlernes forenkling, se senere.
Resultater av forsøk med excentrisk
knækning er mig bekjendt ikke i større
utstrækning foretat og offentliggjort av
andre end T e t m a j e r. Resultaterne
findes side 190—201 i hans bok: »Die
Gesetze der Knickungs- und der
zusam-mengesetzten Druckfestigkeit«, Leipzig u.
Wien 1903, 3. oplag.
Vi vil nu kontrollere formlernes
rig-tighet. Kontrollen besværliggjøres paa
grund av E’, om hvilken vi kun vet at
den maa være mindre end E.
I efterfølgende tabel for resultaterne
av beregnet og observert G er for
oversigtens skyld alle ledd i formlerne medtat
med sin talværdi i den hensigt at vise deres
relative betydning for det endelige
resultat.
Overensstemmelsen synes at være
tilfredsstillende mellem beregnet og
observert G. At K ikke kan være den samme
som ved centrisk knæk indsees derav, at
er leddene i 2. kolonne (bidraget fra ren
knæk) forholdsvis smaa sammenlignet
med leddene i 5. kolonne (bidraget fra
begyndelsesexcentriciteten), vil K nærme
sig Kz. Er det omvendte tilfældet, vil K
nærme sig værdien for K ved ren
knækning. Egentlig skulde saaledes K vælges
forskjellig alt efter det indbyrdes forhold
mellem 2. og 5. kolonnes tal.
Denne tankegang har ligget til grund
for valg av K under kontrollen, og den
synes at holde stik. Noget stort spille-
tal angir. Det vil da indsees at dens
indflydelse paa det endelige resultat biir
forsvindende.
Skal derfor konstruktionen beregnes
paa tilladelig spænding (hvad der i
praksis kun biir tale om), kan derfor leddet
–– sløifes og vi faar følgende
oversigt-8E
lige formler i dette tilfælde:
k
for x <Z m (for støpejern < 2m)
k
for x > m (for støpejern 2m)
hvor k — tilladelig trykspænding eller
= —, hvor S = sikkerheten mot
knæk-N
ning, a — excentricitet, z = kjerneradien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
