Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 23. 4 juni 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 juni 1915
TEKNISK UKEBLAD
307
plads; desuten savnes enkelte ønskelige
diagonalforbindelser.
Bebyggelsens fordeling er ganske god, særlig
er bekroningen av høidedraget i den søndre del av
omraadet fortjenstfuldt arrangert; derimot er der
gjort litet ut av den iøinefaldende høide i nordre
omraade (Storhaugen), likesom man ogsaa finder
bebyggelsen like nedenfor Svartediket mindre heldig
anordnet. De offentlige bygninger er godt placert.
Lekepladsen for børn som er noget knapt tilmaalt,
ligger udmerket til og skaffer samtidig en god
ut-sigtsplads. Tanken om beplantning mot Svartediket
vil man anbefale. Bebyggelsen opunder fjeldsiderne
vil neppe kunne tænkes utført. Dybden av
kvartalerne paa Aarstadmarken er for knap.
Nr. 17. „Ulrikken".
Veinettet viser en klar, grei plan delvis som
en følge av at hovedtrafikgaten, Aarstadveien —
Haukelandsveien er omlagt. Forslaget bryter sterkt
med de bestaaende forhold og det tør være
tvilsomt om de opnaadde fordele svarer til
omkostningerne. Bebyggelsens anordning staar ikke paa
høide med veinettet; de offentlige bygninger ligger
isolert og spredt.
Nr. 20. Motto: Ved Ulrikken.
Veinettet er gjennemgaaende godt tracert under
hensyntagen til tcrrængforholdene, til trafikkens krav
og omraadets opdeling i byggearealer. Den midtre
bro over Møllendalselven bør gives en noget anden
retning end foreslaat. Bebyggelsens fordeling synes
at være vel overveiet og byr en række smukke
løsninger. De offentlige bygninger er ordnet til
virkningsfulde grupper. Arealet søndenfor
Svartediket er særlig heldig planlagt; derimot kunde man
ønske sig en sterkere betoning og smukkere
utformning av det fremtrædende høidepunkt inden
omraadet (Storhaugen). Projektets hensyntagen til
eksisterende bebyggelse og dets nøiagtige
gjennem-arbeidelse gjør det med smaa ændringer brukbart
for den endelige utførelse.
Nr. 21. „Terrængavsnit“.
Øiensynlig hitrører dette projekt fra forfatteren
av det foregaaende omendskjønt det paa ingen
maate kan betragtes som en variant av dette, idet
det er et helt ut uselvstændig arbeide. Hvad der
er sagt til fordel for det foregaaende utkasts veinet
og bebyggelse gjælder i end høiere grad om dette;
dertil vil man nævne at midtre bro her er løst paa
en smukkere maate og at arealets høidedrag er
virkningsfuldt bebygget. Planen er dertil endnu
oversigtligere og klarere end den foregaaende;
like-saa gjælder ogsaa her at den omhyggelige
gjennem-arbeidelse gjør den vel skikket til med smaa
ændringer at kunne lægges til grund for den endelige
utførelse.
Planen forutsætter at endel eksisterende
bebyggelse, specielt fabrikanlæg, fremtidig fjernes,
men er saaledes utformet at den ikke paa nogen
maate bindes herav, og fuld gjennemførelse kan
ut-sættes indtil tidspunktet maatte findes beleilig.
Juryen har besluttet at utdele præmierne
saaledes :
iste præmie kr. 2000 til utkast nr. 21,
motto: „Terrængavsnit".
Det øvrige til præmier opstillede beløp fordeles
saaledes:
i præmie paa kr. 800 til utkast nr. 20,
motto: „Ved Ulrikken".
i — - - 600 til utkast nr. 12,
motto: „Gaasunger".
i — - - 600 til utkast nr. 14,
motto: „Uren, Luren, Himmelsturen".
Endvidere besluttet man at foreslaa indkjøpt
nr. 17, motto: „Ulrikken", da utkastet har den
bedste utformning av den av flere konkurrenter
foreslaaede omlægning av hovedtrafikaaren.
Komiteen antar at der kan bli spørsmaal om en
utredning av den antydede omlægning.
Ved navnesedlernes aapning viste det sig at
nr. 21 var forfattet av arkitekt Hoff og arkitekt
Kristofer Lange, Kristiania,
- 20 av arkitekt Hoff og premierløjtnant Thor
Hoff, Kristiania,
- 12 av ingeniør Nils Jacobsen, Kristiania,
- 14 av arkitekt Olai Schumann Olsen, Bergen.
Det til indkjøp bestemte utkast nr. 17, motto:
„Ulrikken", var forfattet av ingeniør Eilif Solheim
og arkitekt Karl Tellefsen, Trondhjem.
Bergen den 13. april 1915.
Sverre Pedersen. Hjalmar Torp. Rich. Tennessen.
25-aars Jubilæum.
Stadsarkitekt B. Lange feiret den
1ste juni sit 25-aars jubilæum som
stadsarkitekt i Kristiania.
Han var i den anledning gjenstand for
megen opmerksomhet og mottok i dagens
løp en mængde lykønskninger, blomster
og telegrammer fra de kommunale
myndigheter, kolleger og venner. Bl. a.
fremmøtte Kristiania arkitektforenings styre
for at komplimentere jubilanten fra
foreningen, hvis formand han har været i
en aarrække.
Ogsaa Teknisk Ukeblad vil faa lov til
at bringe stadsarkitekt Lange sin hyldest
i anledning av jubilæet.
Bør der gjennemføres en høiere
Bebyggelsei Kristianias centrale
Strøk?
Teknisk Ukeblads betragtninger i nr. 20
angaaende dette spørsmaal gir jeg min
fulde tilslutning. Kristianias utseende
vil ubetinget vinde ved at der paa enkelte
særlig skikkede punkter opføres
bygninger som rager monumentalt op over den
øvrige masse. Men forudsætningen maa
være at der i hvert enkelt tilfælde biir
anledning til at øve censur med hensyn
til bygningens utseende. Og der vil
ubetinget indspares en mængde tid og
omkostninger ved paa denne maate at
koncentrere forretningsstrøket.
T. U. motiverer forslaget om høiere
bebyggelse bl. a. ogsaa med hensynet til
en bedre utnyttelse av den dyre grund.
Her har imidlertid Ukebladet overset et
forhold av den største betydning.
Grundprisen vil nemlig i høi grad paavirkes
av en forandring i lovens bestemmelser.
Det er klart at hvis der gives adgang til
i visse strøk av byen at bygge høiere
bygninger end i andre, vil dette virke
som et privilegium for vedkommende
strøk, hvilket vil ha tilfølge en
prisstigning for grunden. Grundeierne vil meget
snart komme til at absorbere hele den
økonomiske fordel av forandring;
samfundet faar intet av den.
Bygningslovens bestemmelser om
bygningernes høide er servitutter paa grunden.
Skal man ophæve disse servitutter eller
forandre dem, bør der samtidig sørges
for at resulfatet ikke biir jobberi i
tomterne, men at den økonomiske vinding
kommer det hele samfund tilgode som
den der har raadighet over servitutterne.
Saalænge vi ikke har nogen
værdistigningsskat bør derfor en lovforandring
paa det her omhandlede omraade
gjennemføres saadan at kommunerne faar
det i sin magt at tilstaa dispensationer
mot avgifter som bestemmes i hvert
enkelt tilfælde, og som saavidt mulig bør
motsvare den værdistigning som grunden
faar ved dispensationen.
Princippet er tidligere kommet til
anvendelse i Tyskland. Som bekjendt har
der indtil for faa aar siden rundt en
flerhet av tyske byer været et belte paa
hvilket det ikke var tillatt at bygge av
hensyn til byens forsvar ved
fæstningsverker. Dette servitut mot bebyggelse
er nu ophævet; men samtidig blev der
paalagt grundeierne en særskilt avgift
for disse grundstykkers vedkommende,
idet man ganske rigtig ræsonnerte saa,
at den økonomiske fordel som indvindes
ved servituttets ophævelse bør komme
samfundet tilgode, ikke bare grundeierne.
Ferd. Lyng.
Sprit som Brændsel for
Automobilmotorer i Schweiz.
Da krigen brøt ut blev det vanskelig
at faa bensin i Schweiz. For at avværge
følgerne herav blev opmerksomheten straks
rettet paa at erstatte bensinen med sprit.
Allerede 16de september 1914 utstedte
alkoholforvaltningen en forordning som
tillot private at indføre sprit til brændsel.
I »Bundesblatt« for 21de oktober 1914
meddeler dernæst alkoholforvaltningen
følgende oplysninger om anvendelsen av
forbrændingssprit for automobiler og andre
motorer:
Til automobiler og andre motorer av forskjellig
art kan istedenfor bensin benyttes almindelig
forbrændingssprit av den slags som leveres av den
schweiziske alkoholforvaltning. Benyttes
udelukkende sprit indsættes en noget anderledes formet
forgaserhylse og bensinstraalerøret utvides litt.
Disse smaa forandringer kan paa korteste tid
utføres av enhver nogenlunde utstyret autogarage.
Benyttes en blanding av 70 dele
forbrændingssprit med 30 dele bensin, benzol, gasolin^ tjæreolje
etc,, kræves ifølge kompetente fagfolks dom ikke
nogen ændringer ved motoren.
For at undgaa beskadigelse av de av motorens
dele som kommer i berøring med
forbrændingsgasen, i særdeleshet cylindrenes staalventiler,
anbefales det at rense disse dele regelmæssig og smøre
dem godt.
Bern 16de oktober 1914.
Eidg. Alkoholverwaltung.
Imidlertid blev tilladelsen for
privatpersoner til at indføre sprit atter ophævet
ved en forordning av 4de januar 1915.
Ifølge en indberetning fra den norske
generalkonsul i Schweiz har det vist sig
at sprit istedetfor bensin ikke er heldig
for motorerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
