Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 27. 2 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 juli 1915
TEKNISK UKEBLAD
345
I en klasse mellem disse
sikkerhets-sprængsstoffer og dynamiterne staar de
saakaldte »haandteringssikre«
sprængstoffer. De staar med hensyn til
følsomhet for slag mellem dynamiterne og de
egentlige sikkerhetssprængstoffer og
til-staaes derfor i de fleste land visse
transportlettelser. De fremstilles almindelig
med ammonsalpeter som hovedbestanddel,
tilblandet forskjellige andre stoffer,
nitroglycerin, trinitrotoluol (krystallisert eller
flytende), dinitrotoluol e. lign. Det
karakteristiske for disse sprængstoffer er at de
er litet ømfindtlige overfor slag og støt
og brænder forholdsvis daarlig.
Egenskaperne varierer selvfølgelig noget for
de forskjellige blandinger, hvorav der nu
eksisterer mangfoldige. Alt efter
fremstillingen kan de være plastiske,
halvplastiske eller pulverformede. Deres kraft
ligger alle under dynamiternes.
En mangel ved disse sprængstoffer er
— og denne mangel staar i direkte
sammenhæng med deres
haandteringssikker-het — at de kræver en meget kraftig
fænghætte. Mens man for dynamit
anvender fænghætte nr. 4 med 0.65 grams
sats, forlanger de fleste
sikkerhetssprængstoffer fænghætte nr. 8 med 2 grams sats ;
og dette er et forhold som er vel værd
at lægge merke til. Det maa erindres
at de allerfleste »ulykker med
dynamitpatron« som aviserne melder om, ikke
skyldes dynamit, men uforsigtig omgang
med fænghætter. En 2 grams
fænghætte alene er nok til at ødelægge en
haand!
I denne sammenhæng maa det ogsaa
advares mot at fæste lid til reklamer for
sikkerhetssprængstoffer, hvor der tales om
»absolut ufarlige« sprængstoffer.
Sikkerheten er kun relativ som det vil forstaaes
av tabellen. De anførte
sikkerhetssprængstoffer eksploderer for et 2 kg.s faldlod
i høider fra 50 cm. til 1,1 meter
(ammon-carbonit). Enhver vil forstaa at man
med bor og feisel eller med et spet let
præsterer et slagarbeide som er større
end 2 kg. X 50 cm. Desuten vil enhver
let forstaa at alle sprængstoffer er like
farlige fra det øieblik man har ført
fæng-hætten ind i dem.
De helt pulverformede
sikketsspræng-stoffer har den mangel at de er meget
ømfindtlige overfor fugtighet, der
ødelægger sprængstoffet. De er derfor ikke paa
langt nær saa lagringsdygtige som de
plastiske sprængstoffer. Efter en tids
lagring biir patronerne haarde, massen
sintrer sammen og sprængstoffet
detonerer vanskelig, hvilket gir anledning til
forsagere.
Til sikkerhetssprængstoffenes gruppe
hører ogsaa den store mængde
»Chlorat-og Perchloratsprængstoffer« med chlorater
og perchlorater (overchlorsyrens salte)
som hovedbestanddel. De er kraftige og
litet ømfindtlige for slag, men har den
mangel at de er meget brændbare.
Østersjøprovinser utnævntes han i 1881
til professor i mineralogi og geologi
ved Stockholms Högskola. Han
utdannet her under 9 aars virksomhet en
række mineraloger, ikke blot svenske,
men ogsaa studerende fra Finland,
Danmark og Norge.
1 1886 mottok han kaldelse til
Up-sala universitet paa særdeles
fordelagtige vilkaar, men avslog tilbudet med
tanke paa ved given leilighet at vende
tilbake til hjemlandet. Saa utnævntes
han da den 1ste juli 1890 — for 25
aar siden — til det embede han nu
indehar ved Norges universitet.
Brøgger har like siden
studenterdagene utfoldet en rik literær
videnskabelig virksomhet.
Han er medlem og æresmedlem av
en lang række lærde selskaper og
institutioner.
I 1890 mottok han for sit store verk:
»Die Mineralien der
Syenitpegmatit-gänge der südnorwegischen Augit- und
Nephelinsyenite« av Svenska
Veten-skapsakademien den Wallmarkske
prisbelønning (vel kr. 2400) og av det
britiske geologiske seiskap
Murchisonme-daljen samt en pengebelønning. I aaret
1903 vandt han Spandiaroff medaljen i
Wien og i 1911 den engelske Wollaston
medalje.
I aarene 1907—12 — saaledes under
Universitetets hundredaarsfest — var
Brøgger dets rektor.
Brøgger har ogsaa været meget
benyttet i kommunen og i offentlig
tjeneste, — bl. a. var han
stortingsrepræsentant for Aker 1906—09.
Uten at kunne faa alt med vil vi
dog ikke undlate at nævne at Brøgger
i 70-aarene var et meget virksomt
medlem av Studentersamfundet, hvor han
er indbudt livsvarig medlem, og hvor
han i 1882 utnævntes til ridder av
»Den gyldne gris«.
Professor Brøgger blev i 1911 tildelt
storkors av St. Olavs orden for
videnskabelig fortjeneste og for fortjeneste
av Universitetet og indehar forøvrig en
række utenlandske ordener.
Den nyeste Utvikling paa Malmopberedningens Omraade.
Foredrag av dr. ing. Otto Falkenberg paa Det 6te norske landsmøte for teknik den 17de juli 1914.
(Fortsættelse fra nr. 26, side 339.)
Professor W. C. Brøgger.
25-aars Jubilæum.
Professor i mineralogi og geologi ved
vort universitet W. C. B r ø g g e r
ut-nævntes til dette sit embede 1ste juli
1890, igaar for 25 aar siden.
Waldemar Christopher Brøgger er
født i Kristiania 1851 og er søn av
boktrykker A. W. Brøgger. Han gik i aarene
1857—62 paa Kristiania borgerskole,
kom derefter ind paa Katedralskolen
sammesteds, hvorfra han i 1869
dimit-tertes til artium. Han studerte først
nogen aar til realeksamen (zoologi og
geologi), men besluttet saa at studere
uten hensyn til embedseksamen. I aaret
1871 erholdt han stipendium til
undersøkelse av Kristianiafjordens
mollusk-fauna. Senere begrænset han sine
studier til mineralogi og geologi med
palæontologi. I 1875 blev han assistent
ved Den geologiske undersøkelse.
1 1875—76 foretok han sammen med
H. Reusch reiser til Korsika og Elba
for geologiske studier og studerte paa
hjemveien museerne i Paris, Bonn etc.
I 1876 blev han amanuensis ved
Mineralkabinettet. Efter en stipendiereise
1877—78 i Tyskland og Frankrike blev
han i 1878 universitetsstipendiat i
mineralogi. Efter en studiereise i russiske
De hydrauliske setsmaskiner er mer eller
mindre efterligninger av Richards, men
neppe saa gode.
En pneumatisk setsmaskin, fig. 9,
benytter en roterende ventil efter Richards
princip. Den skal være særlig egnet til
at gi rikholdige produkter av finere sand.
Centrifugal separatorerne befinder sig
endnu paa eksperimentets stadium.
Godfrey & Vivians maskin skal av
slam fra tin stenavgang ha fremstillet et godt
produkt med angivelig 95 °/0 ekstraktion.
Boss’ concentrator, fig. 10, arbeider
likesom den her i landet antagelig velkjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
