Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 28. 9 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 28 1915
Om den praktiske gjennemførelse var
der derimot dissens. En tvungen kontrol
fandt man uheldig. Det maatte ske
frivillig.
Redaktør, ingeniør Fougner: I
betegnelsen kgm. er m. konstant, mens kg. er
foranderlig med stedet paa jorden og
høiden over havet. Den matematiske
bestemmelse av kgm. biir derfor ikke ens.
Gaar man derimot over til kW undgaar
man denne ulempe.
Desuten opnaar man kanske, hvis
betegnelsen biir international at faa skutt en
bresche i det engelske maalsystem.
Justerdirektør Isaachsen: Den
internationale meterkommission har fastsat »g«
med 4 decimaler for de forskjellige
breddegrader, saa den er eksakt nok. Disse finesser
har forøvrig ikke nogen betydning i det
praktiske liv.
Jeg tror ikke man saa let faar rokket
det engelske system, dertil er
engelsk-mændene for konservative.
Paa formandens opfordring skal jeg i
korte træk søke at redegjøre for
fremgangs-maaten ved fremstillingen av prototyperne
for længde- og vegtenheterne.
Som bekjendt fastslog man i 1791
meteren til timilliontedelen av en
meridiankvadrant. Man arbeidet imidlertid i 13 aar
med at faa længden av denne meter eksakt
bestemt. Der var nemlig mange
vanskeligheter at overvinde for at foreta denne
maaling.
Temperaturen maatte blandt andet den
hele tid holdes konstant, og da de
for-haandenværende termometre ikke var
nøi-agtige nok, maatte disse forbedres indtil
Vlo grads nøiagtighet.
Av et 30 kg.s legeringsmetal som maa
sies at være fuldkomment, blev der lavet
meterstaver som blev sammenlignet og
maalt i grupper paa 6.
Derpaa blev de bedste inden hver gruppe
sammenlignet. Paa denne maate blev de
mindre gode efterhvert utskutt. Maalingen
blev foretat under vand og med en
nøiagtighet av V1000 mnl-
Kilogramloddene blev behandlet paa
samme maate; desuten blev deres volum
og utvidelseskoefficient bestemt.
Naar man tænker paa hvilket uhyre
regnearbeide alt dette kræver, saa maa
man trods alt si at man med et aarsbudget
paa 100 000 frc. har faat billige prototyper
som vil staa i mindst 100 aar.
Redaktør, ingeniør Fougner vilde spørre
foredragsholderen hvilken vei han vilde
anbefale at man slog ind paa for at faa
kW-betegnelsen indført.
Kunde man f. eks. bli enig om at det
kun kan ske ved at betegnelsen lovfæstes,
saa har man opnaadd et praktisk resultat
av diskussionen.
Justerdirektør Isaachsen: Man har
fra Amerika erfaring for at indførelsen av
enhetsbetegnelser kun kan ske gjennem
tvang; kW maa med andre ord lovfæstes.
Kemiker Simonsen forespurte om
foredragsholderen kunde gi nogen
oplysninger om den nye metode til at maale
meteren ved hjelp av radiumsbølgelængden.
Samtidig vilde han be foredragsholderen
om han vilde fortælle litt om den andel
norske videnskapsmænd har hat i det arbeide
nand i det internationale byraa for maal
ug vegt i Sévres. Han ledet nemlig i flere
aar byrådet paa en dygtig og taktfuld
maate. V ed hans død var arbeidet
praktisk talt avsluttet.
En anden nordmand som særlig paa det
kemiske omraade har indlagt sig fortjeneste
er Hercules Tornøe, som i 80-aarene var
assistent ved byraaet i Sévres.
Som et kuriosum kan jeg tilslut nævne,
at da Frankrike i 1798 utstedte indbydelsen
til at delta i en international kongres for
indførelse av et nyt maalsystem, saa var
Norge-Danmark en av de faa nationer som
mottok indbydelsen og sendte en
repræsentant.
R. F. R.
Den nyeste Utvikling paa Malmopberedningens Omraade.
Foredrag av dr. ing. Otto Falkenberg paa Det 6te norske landsmøte for teknik den 17de juli 1914.
(Fortsættelse fra nr. 27, side 348.)
som utførtes av den internationale
meterkongres.
Justerdirektør Isaachsen.
Bestemmelsen av meterens længde ved hjelp av ra
diumsbølgelængden, en av den senere tids
mest lysende opdagelser, er gjort av den
tyskfødte amerikaner Michelson. Ved hjelp
av interserometret som han selv har
konstruert, kan man naarsomhelst selv om
meterprototypen var ødelagt, bestemme
meterens længde med samme nøiagtighet
som den prototyp jeg før har omtalt.
Hvad det andet spørsmaal angaar, saa er
det mig en fornøielse at kunne oplyse at
norske videnskapsmænd har spillet en
fremtrædende rolle i dette arbeide, idet
professor Ole Jacob Broch i flere aar var for-
Paa magnetseparatorernes omraade er der
et utal av nykonstruktioner, og man har
særlig her et godt bevis for de
forskjellige landes mangler i patentlovgivningen.
Efterat Ullrich’s separator fig. 22 og 23
— som her i landet er velkjendt fra
Dunderlandsdalen — hadde vist sin
overlegenhet, var de andre konstruktører av
Fig. 22.
magnetseparatorer ikke sene om at bringe
paa markedet maskiner som i princip og
utførelsesform ligger forbausende nær
UllricEs separator. Fig. 24 viser
Hum-boldts og fig. 25 viser Electromagnetische s
konstruktion.
Med sin valseseparator har Humboldt
faat gode resultater i Ober-Schlesien.
Electromagnetische har en konstruktion
som har git særlig gode resultater paa
tin-wolfram-malm i Indien, fig. 25.
I Gornwall er der av Ruthenberg
indført nye klokkeformede konstruktioner,
som skal gi bedre resultater end
baand-separatorerne av Wetherills konstruktion.
Ullrich-separatoren har git gode
resultater paa samme mineralkombination i
Sachsen, og det er om denne separators
forskjellige utførelsesformer interessen
særlig koncentrerer sig. Den udmerker
sig ved stor reguleringsevne. Kan den
holde hvad f. eks. forsøkene i
Dunderlandsdalen har lovet, er man hermed
kommet et betydelig skridt fremover mot
løsningen av svakmagnetiske mineralers
opberedning paa en kommersiel basis.
Som et appendiks til
magnetseparationen kan den elektrostatiske separation
betragtes. Alle uttalelser fra interessert
hold tiltrods maa den ansees for at ha
en saa snæver begrænsning at der kun
tilkommer den liten betydning. Pro
duktet som skal behandles maa være
Fig. 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
