Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 32. 6 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 32 1915-
akslen som ved sin store kuleflate- og
trustlager-forbindelse tillater en eksentrisk
skraastilling av akslerne i forhold til
hinanden.
Den ytre tallerken A er fæstet til den
klokke-formede ende av den hule
ytter-aksel C, hvorpaa remskiven D er anbragt.
Den indre tallerken B er fæstet til den
halvkule-formede ende av den solide
inder-aksel, som med sin anden ende eksentrisk
er lagret i bøssingen paa remskiven F,
hvis rotation, som foregaar i motsat retning
av remskiven D, kun bevirker inderakslens
eksentrisk svingende bevægelse. Naar
nu godset biir sat paa maskinen, vil
inder-akslen, som forøvrig kan rotere frit, drages
med av ytterakslen paa grund av godsets
friktion mellem tallerkenerne.
Knusningsprocessen er helt uavhængig
av eksentrikken E’s bevægelse, og vilde
foregaa om dennes rotation var sløifet;
men maskinen vilde da ikke paa langt
Størrelse av knuser. (Tallerken-diam.) 48" 36" 24" l8"
Føderendens aapning n/J X 17" ©Vj X 14V2" 7 X io5/s" 43/4 X 7"
Avstanden mellem tallerkenerne i centr. 8“ 5" 3W 2I/4’’
Min. avstand mellem tallerkenernes ytterk. med økonomisk resultat 1" 3/4" Vi" 3/s"
Kapacitet i ton pr. time H lo 10 LO" h II’ IL II II’ -J OK øl
4-p 0 0 0 KO A 0 0 0 0 s - 5 r* 3/i" = 20/25 t. = 25/35 „ H/s" = 35/4° „ 2" = 40/5° „ V2" = 10/12 t. 3/4" = I5/l7 „ i" = 17/20 „ I V2" = 20/25 „ 0 O KØ CO M M G A co~ X il il il i! 2*00 ’01 "rr CO r-T" co"
Omdreiningstal for: Remskiven D F IOO 200 ISS 266 IS0 400 200 45°
Kraftforbruk i HK 50 65 30/40 18/25 12/18
Produktets finhet reguleres ved
utbytning av tykkere eller tyndere skiver
mellem den ytre tallerken og dennes
underlag.
Tallerkenerne er paa sliteflaterne helt
glatte. Der er ogsaa gjort forsøk med
tallerkener som var motsat korrugerte, da
man ved en saadan konstruktion hadde
ventet en økning av kapaciteten og mindre
støv, samtidig som man var forberedt
paa at kraftforbruket vilde stige. Ved
praktiske forsok viste det sig imidlertid,
at kapaciteten sank og kraftforbruket
tilsvarende, og man er derfor blit staaende
ved de helt glatte tallerkener.
De slitedele (A, B, G & H) som denne
maskin har, er utført i manganstaal og
tallerkenerne kan ved indlægning av de
nævnte underlagsskiver slites helt ut.
Disc Crusheren har under hele
rotationen en jevn paakjending, da
knusningen paagaar konstant, saa støt i maskinen
er udelukket; og det gods som er
tilstrækkelig knust av centrifugal-kraften, som
mange ganger overgaar tyngde-kraften, vil
bli slynget ut og gi plads for nyt gods.
Maskinen arbeider derfor jevnt og gir et
meget ensartet produkt.
nær ha saa stor kapacitet. Eksentrikkens
roterende bevægelse forøker den hastighet
hvormed avstanden mellem tallerkenerne
avtar og dermed ogsaa nedknusningen.
Med andre ord: Den ytre ende av
inder-akslen tvinges av eksentrikken E til at
svinge som akslen i en spindelknuser og
i motsat retning av begge akslernes
rotation.
De to aksler roterer saaledes i samme
retning med en avpasset, konstant
hastighet for knusning og utslyngning av
produktet, mens eksentriciteten kontinuerlig
forlægger knusningsmomentet motsat
rotationen, og ved 1 omdreining av
remskiven F foregaar saaledes knusningen
rundt langs tallerkenernes hele inderkant.
Herved forøkes kapaciteten betragtelig,
og tallerkenerne vil slites jevnt.
Disc Crusherens kapacitet, kraftforbruk
og omdreiningstal er angit i
nedenstaa-ende tabel:
Støvkappen om de roterende
tallerkener er paa indersiden utstyrt med en
cirkulær, foret sliterende for opfangning
av stenspruten av godset, som staar ut
mellem tallerkenerne som en
fyrverkeri-sol.
Smøringen foregaar ved hjelp av
automatisk pumpe fra oljekammeret i
maskinens bundramme, og inderakselen roterer
i oljebad.
Ved anvendelse av Disc Crusheren vil
man opnaa betragtelig pladsbesparelse, og
samtidig som fundamenteringen paa
grund av dens jevne, rolige gang ikke
behøves saa solid, vil man kunne
reducere anlægsomkostningerne
betydelig.
Av interesse kan muligens være at
nævne at den første Disc Crusher for
ca. 6 aar siden blev tat i bruk i Amerika;
men der er nu flere hundrede av disse
maskiner i arbeide ved
opberednings-verker og betonstøperier, og den vinder
mer og mer terræng. I denne forbindelse
kan meddeles at en 36" Disc Crusher
for nogen tid siden er anskaffet av
Sulitjelma Aktiebolags Gruber.
Foreningsefterretninger.
N. I. F.
Kristiania Avdeling
hadde iaar efter indbydelse av A/S Christiania
Portlandcementfabrik arrangert sit vanlige
sommer-møte som en utflugt til selskapets fabrik ved
Slemmestad den 30te juli.
Ved 4-tiden om eftermiddagen avreiste vel
hundrede av foreningens medlemmer med
dampskibet »Vestfjorden« som var leiet for anledningen.
Ved Slemmestad blev man mott av selskapets
administrerende direktør, hr. J a k h e 11 n, og under
ledelse av fabrikkens ingeniører, bestyreren hr.
T i s c h b e i n, dr. Morris og ingeniørerne
Sandnæs, Dundas og G j elstad gjennemgik man
i forskjellige partier det hele anlæg.
Man blev derefter indbudt til en udmerket
super, hvorunder direktør Jakhelln ønsket
gjesterne velkommen. Formanden, avdelingsingeniør
C o 11 e 11 - V o g t, takket paa ingeniørernes vegne
for den enestaaende gjestfri mottagelse. Han
betonet at turens deltagere hadde faat indtryk av at
der ved denne fabrik gjøres hvad gjøres kan i
teknisk-videnskabelig henseende for at fremstille det
bedst mulige produkt. Erfaringen hadde vist at
Slemmestad-cementen efter fabrikkens sidste
ombygning sjelden — om nogensinde — ikke holder
maal, og godt maal. Under sterk tilslutning
fremførte formanden de bedste ønsker for fabrikkens
fremtid.
Tiltrods for et skyllende regnveir foregik
hjemturen under den bedste stemning, og der hersket
enstemmighet om at utflugten i alle henseender var
blit meget vellykket.
V. B.
Personalia.
4
Overingeniør E. Jonassen avgik den 31te
juli ved døden efter nogen tids sygdom. Han blev
bare 47 aar gammel.
Overingeniør Jonassen blev utdannet som
maskiningeniør ved Kristiania tekniske Skole, hvor han
tok avgangseksamen i 1890. Senere studerte han
ved høiskolen i Stuttgart. Efter hjemkomsten blev
han ansat som lærer ved Kristiania tekniske Skole
og som overlærer ved Kunst- og Haandverksskolen.
Den iste januar 1898 overtok han
overingeniør-stillingen ved Kværner Bruk, og denne stilling
inde-hadde han til i juni maaned 1914, da han paa
grund av sygdom tok sin avsked. Jonassen var i
nogen aar medlem av Patentstyret. Likeledes har
han været medlem av Kristiania tekniske Skoles
bestyrelse og av bestyrelsen for Kristiania
Materialprøveanstalt, hvor han ogsaa har været formand.
For oprettelsen av denne anstalt arbeidet
hanenergisk og har væsentlig bidrat til at anstalten
kom istand.
Overingeniør Jonassen var anset som en dygtig
ingeniør, som var varmt interessert for sit fag. Han
var en elskværdig og god kollega.
Ingeniør Sven Gisholt er den 27de juli 1915.
ansat som assistentingeniør i Kristians amt.
Ingeniør Peter Abildgaard M e 1 b y e er fra 27de
juli 1915 ansat som assistentingeniør i
Hedemarkensamt.
A.W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S - KRISTIANIA I9I5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
