Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 35. 27 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27 august 1915
TEKNISK UKEBLAD
429
grad søkes i arkitekturens likefremme
linjer og i rummets farver, som saa
langt fra at være pretensiøse tvert om
la an paa at være naturlige og stemt
sammen til en diskret bakgrund for de
faa sterke farver som var anvendt.
Foruten de store [-landbruksbygnin-ger-]
{+landbruksbygnin-
ger+} som her er
omtalt, hadde
arkitekterne Jacobsen og Nielsen
og-saa tegnet
bonde-gaarden, som
meget virkningsfuldt
var placert øverst
mot vest bak
industrihallen paa det
høidedrag som til
held for
totalvirkningen og
utstil-lingsterrængets
avslutning løp i
retning syd-nord.
Til dette
land-brukskompleks
skal vi imidlertid
komme tilbake i
slutten av
artike-len. Istedet
begynder vi forfra
med
hovedrestauranten med de
store taarner.
Detmaa erkj
endes at dette parti
som i sig selv var
ganske vanskelig
at løse, var
monumentalt og bød
paa detaljer som
var baade
originale og
stemningsfulde.
Partiet mellem
taarnene, broen i
2 etager — var vel
den del som i
længden præget
sig sterkest i vor
erindring. Man
glemte det
letfærdige materiale som
er alle utstillingers vanskjæbne; og i
aftenbelysningens duse toner løp vand, hvælv
og de rolige murflater sammen til et
vakkert arkitektonisk syn. Minder fra
Syd-Europas senmiddelalderlige broer
trængte sig her frem, og uvilkaarlig følte
man savnet av gedigen gammel
stenarkitektur her hjemme. Bortset fra
kirkerne har nemlig bare Bergen i
Walkendorffstaarnet et godt og
nogenlunde urørt stenhus at vise frem.
Haakonshallen har desværre en restaurations
golde haand gjort ny med liten
hjemmel i vor middelalderlige bevissthet.
Det tør i denne forbindelse derfor
Fig. 8. Broen med taarnene. Arkitekter: R. E. Jacobsen og Aug. Nielsen. Fot.OJVæring.
hænde at jubilæumsutstillingen som
arkitektonisk oversigt har hat stor
betydning for utviklingen av publikums
smag. Hvert menneske har jo sin
opfatning, daarlig eller god. Den gode
smag skal vi glæde os over og støtte,
den slette smag skal vi protestere imot.
Vi skal i det hele ikke gi os likeoverfor
den almindelige, men intetsigende
sæt
ning: »Om smag og behag skal man
ikke disputere«.
Denne sætning har sløvet kritikken
hos mange og virket som skylapper for
øinene paa folk som sitter inde med
en vistnok medfødt, men indkapslet god
smag.
Ta altsaa for
sidste gang plads
paa en av
bænkene ved øvre
Frognerdam og la
øinene i ro fæste
sig ved
bropartiets flater, lys og
skygge. Ta ogsaa
med billedhugger
Vigrestads
talentfulde figurer nede
ved vandspeilet,
der hvor hvælvene
stemmer imot. Er
dette vakkert eller
ikke vakkert, er
der logik i
konstruktionen, gaar
portalpartiet
til-høire med i
helhets virkningen ,
eller falder det
stilistisk ut? Se
selv og døm selv!
Hvad
hovedrestaurantens plandisposition an-gaar, — var
hovedrummet meget
vakkert med
ud-merkede lysforhold saavel ved
dag som ved
kunstig belysning;
trods den store
enkelhet var flater
og farver av god
virkning. I et
restaurationslokale
maa der jo
des-uten regnes med
de dækkede
boredes virkning, for
uten
blomsteropstillinger og et
festklædt publikum. De rolige vægflater
dannet derfor en veloverveiet bakgrund
for den urolige menneskemasse med
borde, sølv og glas, og røbet
arkitekternes sikre smag.
I hovedrestaurantens 2den etage var
en større banketsal anlagt, den
saa-kaldte »riddersal« med hvælvet tak og
tungt festlig utstyr. Rummet stod i nær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
