Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 37. 10 september 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 37 1915
maate har villet vise sin interesse for
den tekniske videnskap. — Desuten er
der flere legater og fond.
Høiskolen har samledes ikke manglet
paaskjønnelse; men det er allikevel
underlig at forstaaelsen av teknikkens
betydning ikke er større. Denne krig har
som aldrig før vist os at en utviklet
industri og et øket teknisk arbeide har
stor betydning for ethvert land. Gaar
Tyskland seirrik ut av kampen, saa har
det i første række sin tekniske
videnskap at takke for det.
Vort land staar daarlig rustet i saa
henseende. Vi har til eksempel ikke en
skikkelig smelteovn for vor malm og
ikke en fabrik for fremstilling av
staal-plater til bygning av skibe. Teknikken
er en frugt av nøden. Der hvor de
daad-rike mennesker overvandt den karrige
natur er den mest utviklet. Vort lands
natur har git os mange goder som vi
har hat fra Arilds tid. Men med
hensyn til utnyttelsen av disse goder staar
vi tilbake. Vi gidder ikke at utnytte
raaprodukterne. Se bare paa malmen
vor, fossene vore. Dog findes der
hæder
lige undtagelser. Feilen er at endnu er
ikke hele folket gjennemsyret av den
sandhet, at skal folkets velstand vokse,
saa maa teknikken faa en større plads
hos os. Teknikken idag er en
videnskap, og ingeniøren er en videnskabelig
utdannet bygmester. Videnskap og praksis
maa arbeide sammen, skal utbyttet bli
godt. Norges tekniske Høiskole vil yde
sin støtte til landets utvikling og folkets
kulturelle fremgang.
Saa vil jeg ønske de unge studenter
velkommen til skolen, og jeg vil haabe
Høiskolens segl.
at deres arbeide maa bli kronet med
held. For at naa det maal dere har sat
dere maa viljen staalsættes. Dere har
mere kraft end vilje, og det’er ofte den
sidste som svigter. Her overstiger ikke
opgaverne deres evner. Jeg vil be dere
være med at bygge op den norske kultur
og gi dere selv løfte om det.
Desværre fik vi ikke plads for alle de
189 som søkte om optagelse. Bare 135,
eller 71 pct. har vi kunnet ta ind.«
*
Efter rektors tale som paahørtes med
den største opmerksomhet av hele
forsamlingen, læste sekretæren op navnene
paa de nye studenter. En efter en kom
de saa frem, trykket rektors haand og
mottok sine papirer.
Tilslut sang studenternes sangforening
første og sidste vers av »Ja, vi elsker«,
som blev paahørt staaende av
forsamlingen. Dermed var den enkle, men
vakre og mindeværdige høitidelighet
forbi.
Undervisningen ved Høiskolen begyndte
den 2den september.
Vandtunnel for Kristiania Vandforsyning.
I 1899 avsluttedes der en
overenskomst mellem Kristiania kommune og
Akerselvens brukseierforening angaaende
byens fremtidige vandforsyning. Byen
skulde ha ret til fra Maridalsvandet at
indta en saa stor vandmængde at
behovet for en overskuelig fremtid
derved vilde være dækket; men der blev
dengang intet avgjort om maaten
hvor-paa vandet skulde føres fra Maridalsoset
til Kristiania.
Forutsætningen dengang var nærmest
ved nye rørledninger langs Akerselven
alt eftersom behovet steg at øke byens
vandtilførsel. Flere løsninger efter dette
princip bragtes paa bane; men da ingen
rigtig vandt bifald, nøiet man sig
foreløbig med provisoriske foranstaltninger,
særlig en mere effektiv utnyttelse av de
eksisterende rørledninger i forbindelse
med nye vandreservoirer nær
bygrænsen.
For fremtidens behov maatte der
imidlertid træffes en mer omfattende ordning,
og man kom derved ind paa tanken at
føre hele Kristiania vandforsyning frem
gjennem en tunnel fra Maridalsvandet
til Grefsen og derfra gjennem
fordelings-bassæng og rørledninger videre ind til
forbruksstederne.
Tunnelen som vilde bli et par
kilometer lang, kunde anlægges helt i fast
fjeld og bød paa ikke uvæsentlige
fordele fremfor røralternativerne, selv om
anlægsomkostningerne maatte antages at
stille sig forholdsvis høie, naar hensyn
kun toges til det første utlæg.
Byen vilde ved tunuelalternativet
op-naa én gang for alle at faa spørmaalet
endelig løst og samtidig komme bort fra
rørledningerne i Akerselvens bund, som
til stadighet vilde kræve tilsyn og
vedlikehold. Indtaket i Maridalsvandet
kunde ved en tunnel med lethet lægges
meget dypere end ved nye rørledninger,
hvorved der kunde paaregnes ikke alene
renere vand, men ogsaa vand av en mer
jevn temperatur, omtrent den samme for
sommer som vinter.
Av forskjellige grunde var saken
imidlertid ikke saa helt enkel. Der maatte
omfattende overveielser til, og man
bestemte sig endog for at indkalde den
bekjendte specialist, professor I n t z e
som sakkyndig. Intzes død forhindret
imidlertid hans hitkomst, og saken blev
istedet forelagt en svensk hydrotekniker,
som under samarbeide med byens
vand-og kloakvæsen senere har avgit sin
uttalelse. Den svenske ingeniør holdt
nær
mest paa tunnelalternativet, om han end
mente at man endnu nogen aar kanske
kunde vente med dets gjennemførelse.
Det er nu snart ti aar siden dette
fandt sted. Kristiania har i mellemtiden
utviklet sig saavel i indbyggerantal som
i andre henseender, og man er derved
naadd til det tidspunkt da en endelig
avgjørelse maatte træffes.
Dette er ogsaa nu skedd, idet
tunnelalternativet saavidt vites særlig ved den
nuværende ordførers initiativ er endelig
fastslaat og bevilgning til arbeidets
paa-begyndelse git.
Der har gjennem mer end et halvt
aarhundrede været utført et energisk
arbeide saavel av teknisk som
kommunalpolitisk natur for at løse
vand-forsyningsspørsmaalet i Kristiania.
Naar der nu er opnaadd et resultat
som for alle tider vil sikre hovedstaden
godt og rikelig drikkevand og vand til
industrielt bruk m. v., saa er det os en
glæde at fastslaa at det kun er en langt
fremskreden teknik som har muliggjort
dette, og at byens ingeniørvæsen
gjennem mange vanskeligheter her har
kjæm-pet frem en løsning som er al ære værd og
som gjennem tiderne vil være til sand
velsignelse for hovedstadens befolkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0462.html
