Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 37. 10 september 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 september 1915
TEKNISK UKEBLAD
453
ningsventilen som her ikke er vist,
har man borteliminert det store
vertikaltryk ved at la den bestaa av en
opret-staaende hul cylinder, 1 m. diameter,
med kontravegter, og der biir saaledes
kun et minimum av kraft nødvendig for
at løfte den fra sit sæte, saa dette kan
gjøres fra toppen av dammen ved
haandkraft og de enkleste greier. Der
vil altid bli et litet spillerum mellem
cylinderen og den jernring, som omslutter
den ved dens øvre ende, og vandet vil
her presses ut, men avledes ved et bøiet
rør og føres tilbake i tunnelen nedenfor
ventilen og gaar saa videre nedover
fiod-leiet, hvor det benyttes. Oventil er
ventilen dækket av et armeret betonlaag,
hvori er en tætningsboks for
cylinderstangen, og dette kan tages av, naar
eftersyn er paakrævet.
Der viste sig ved dette projekt som
ved saamange andre en vanskelighet ved
bedømmelsen av den vandmængde,
hvorover man disponerer, da hydrometriske
maalinger absolut manglet. Man maatte
derfor gaa en omvei, idet man gik ut
fra den midiere nedbør for et sted som
laa litt utenfor nedslagsdistriktet,
hvorover man hadde data for 9 aar,
sammenligne for to aar de optegnelser man hadde
for dette sted samt midtpunktet i
distriktet, herav utdra en vis koefficient som
multiplicertes med nævnte midiere
nedbør. Resultatet viste sig at bli brukbart,
idet det gav omtrent samme regnmængde
som nærliggende steder i provinsen,
hvorfra man har sikre data.
Avløpskoeffici-enten blev i henhold til terrængets
beskaffenhet, topografi og
plantevekst sat til 0,40, 0,60 og
0,75, i gjennemsnit 0,50.
Fig. 8 gir en grafisk
fremstilling av vandnftengde og
konsum. Paa grund av de
ufuldkomne data som
dis-ponertes over, er linjerne
blit polygoner istedenfor
kurver.
Man ser at det kritiske
punkt er 1ste november,
og skulde der et aar ha
været tørke, saa man ønsker
at vande marken tidligere
end 1ste oktober, f. eks.
15de september, hvilket
den punkterte linje angir,
Fig. 7 a. Murbeklædning. Horisontalsnit.
saa er der endnu vand nok; men det
vilde manglet om man begyndte 1ste
september, for — som man ser — vilde
da den 1ste november konsumpolygonen
ligge ovenfor vandmængdelinjen.
Herunder er forutsat at der i reservoiret er
55 millioner m.3 vand 1ste januar og
følgende 31te december, hvilket man
alt-saa maa begynde og ende med, og
avstanden mellem de to polygoner
repræsen
terer saa den disponible vandmængde,
ogsaa fremstillet nedenfor ved polygonen
»Reserve«. — Man ser at for at kunne
ha tilstrækkelig vand den 1ste november,
maa der før den tid være saa meget
vand i reservoiret som diagrammet
utviser, og at der er mest den Iste mårs,
nemlig 74 millioner m.3, hvilket svarer til
en damhøide av 71 m., paa hvilken
maate denne dimension blev bestemt.
Dertil kommer saa 3 m. for største flom og
1 m. for bølger, ialt 75 m. damhøide.
Der blev i 1912 sat op 8 pluviometre
samt paabegyndt hydrometriske maalinger
av floden, som har samme vandstand 9
maaneder av aaret og de øvrige 3 noget
nær det samme, naar undtages flommene
hvis størrelse og antal det nærmest
gjæl-der at bestemme. Kort tid derefter blev
en av mine assistenter sendt ditop for
at bygge en Cipolettis vandmaaler og for at
bestemme flommene for det aar.
Sammenligningen av regnmængder for det aar med
de tidligere aars skulde saa gi et resultat
der kunde bygges paa eller som man i alle
fald maa bygge paa, da man ikke vil
Fig. 7 b. Murbeklædning. Vertikalsnit C —C.
Fig. 7 c. Murbeklædning. Tversnit av damkrone og -fot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
