Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 37. 10 september 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 september 1915
TEKNISK UKEBLAD
455
Angaaende ordningen av stoffet, saa
har man for at faa en mest mulig
oversigtlig og sammentrængt form, samlet for
sig alle fællesforskrifter som f. eks.
angaaende tilsyn og anmeldelse,
bestemmelser om jording og krydsninger m. m.,
som ellers maatte være gjentat paa en
række forskjellige steder. Disse er trykt
paa hvitt papir. Dernæst kommer
svak-strømsforskrifterne paa gult, lavspænding
paa grønt og høispænding paa rødt papir,
hvorved man har ment at lette
orienteringen.
Paragrafferingen kan ved første øiekast
virke unaturlig, idet den ikke er
fortløpende. Systemet er valgt saa at hvert
hovedavsnit A. B. C. o. s. v. begynder med
100-tal, mens hvert underavsnit begynder
med nærmeste 10-tal, saa der paa denne
maate overalt kan indflettes nye §§ uten
at forstyrre de andres nummer. Dette
er gjort først og fremst for at man ved
senere tilføielse av bestemmelser ikke skal
behøve at omparagraffere forskrifterne,
men faa stabile nummere paa enhver
bestemmelse. Av samme grund er der i de
forskjellige avsnit ikke begyndt fra § 1
av som tilfældet har været hittil, hvor
man i samme forskrifthefte har hat
forskjellige §§ med samme nummer.
Samtidig er der ved høispænding og
lavspænding anvendt fuld paralellitet ved
paragrafferingen for at faa en bedre
oversigt over forskjellen mellem disse
bestemmelser. Mange bestemmelser er nemlig
selvsagt ordlydende like for høi- og
lavspænding, mens andre kun adskiller sig
fra hinanden ved ganske faa ord. Nu
kan man med lethet slaa op
korresponderende bestemmelser paa begge steder
og sammenholde dem, idet f. eks. § 402
svarer til § 602 o. s. v. Denne ordning
er nærmest for at lette senere arbeide
med forskrifterne ved eventuelle
forandringer.
For at lette orienteringen har man
des-uten overalt forsynet forskrifterne med
marginalnoter for hver paragraf.
Der er ikke anvendt noget specielt
mønster ved utarbeidelsen. Man har
gjen-nemgaat de forskjellige utenlandske
forskrifter og de av departementet fremsatte
utkast, men ikke i nogen av dem fundet
en fuldt brukbar rettesnor for
planlæggelsen. Hvad de enkelte bestemmelser
angaar har man derimot søkt at holde
sig mest mulig til de norske forskrifter,
omend omordningen av stoffet har
medført at ordlyden ofte har maattet
forandres.
Det er ved en flygtig gjennemgaaelse
ikke mulig at finde nt hvilke
bestemmelser er nye og hvilke ikke og hvad
der muligens er sløifet av ældre
bestemmelser. Det skal derfor i det følgende
gjøres rede for de vigtigste forandringer
fra nugjældende forskrifter.
Den vigtigste forandring tør vel være,
at der er indtat særbestemmelser for 380
volts anlæg, saaat saadanne skal kunne
utføres uten koncession og fastsættelse
av forskrifter for hvert enkelt tilfælde.
Bestemmelserne for 380 volts anlæggene
er sat noksaa stramme, betydelig skarpere
end de steder i utlandet hvor de hittil
har fundet utbredelse. De er i utkastet
overalt trykt med »kursiv«-sats, saa de
fremhæver sig selv og derfor ikke trænger
nærmere omtale.
Høispænding s for skrifterne er i motsætning
til departementets forslag renset for alle
forskrifter angaaende lamper,
stikkontakter o. lign, installationsbestemmelser
som ingen praktisk betydning har og kun
bringer forvirring i
høispændingsforskrif-terne.
Krydsningsbestemmelserne er for en
væsentlig del nyavfattede, idet de som er
optat i departementets forslag til
høi-spændingsforskrifter ikke omfatter alle
slags krydsninger.
I tidligere forskrifter har offentlige
kraft-og sv akstrømsledning er været stillet i en
særstilling, som komiteen ikke har fundet
har nogen berettigelse. Likeoverfor den
almene sikkerhet staar alle likt og maa
underkastes samme forskrifter og kontrol.
Samtidig har man i forslaget tilsigtet
at al anmeldelse om krydsninger og
nødvendige sikkerhetsforanstaltninger kun
kan skal gaa gjennem én instans, nemlig
tilsynet, som igjen har at ordne sig med
de forskjellige offentlige autoriteter hvor
dette er paakrævet; altsaa en forandring
av den nuværende ordning efter hvilken
hver kraftlednings eier skal forhandle
med de respektive amtsveistyrer o. lign,
autoriteter angaaende eventuelle
sikkerhetsforanstaltninger. Tilsynet maa her
være den sakkyndige og avgjørende
myndighet.
Angaaende sikkerhetsforanstaltninger
kan samtidig anføres, at det i
forskrifterne ikke er mulig at faa disse helt
uttømmende, men at komiteens
forutsæt-ning er at detaljbehandlingen her maa
foretages i form av normer bilagt med
illustrationer og nøiagtig beskrivelse og
eventuelle raad angaaende hvilke
anordninger som er at foretrække m. v. Dette
ansees som særlig heldig, da forskrifterne
herved kan bli mere stabile, mens
normerne vil forandres efter gjængs praksis
og man saaledes let kan nyttiggjøre
erfaringerne eftersom de erhverves.
Av nye ting og ændringer av nogen
betydning i de enkelte §§ skal anføres:
I § 3 er besigtigelsens hyppighet avpasset
efter anlæggenes »farlighet« til hvert,
hvert 2det og hvert 3dje aar.
Efter § 11 er alle svakstrømsanlæg
inden bygninger fri for anmeldelse. I
departementets forslag er indført
anmeldelsespligt ved krydsninger med
sterkstrøms-ledninger og hvor avstanden til
sterk-strømsledninger er mindre end 25 cm.
indendørs, hvilket biir umulig at
gjen-nemføre.
I § 215 forlanges jernmaster ved
ledningskrydsninger indbyrdes og i § 218
jernmaster eller dobbeltmaster av træ ved
krydsninger over veier.
Alle bestemmelser om jordledningsbøiler
er med hensigt utelatt, da disse efter
komiteens mening er av meget tvilsom
nytte i sikkerhets-henseende og ofte
skaffer driftsforstyrrelser og derfor bør
undgaaes. Dette spørsmaal hører dog
nærmere ind under normer for
krydsningsforanstaltninger.
I § 226 er enkelttraadede anlæg betegnet
som »ufuldkomne anlæg« som fremtidig ikke
bør utføres hvor der kan ventes
sterk-strømsanlæg i nærheten, og bestemt at
det ihvertfald gjøres paa egen risiko.
I § 320 forlanges svakstrømsledninger i
bygninger hvor der findes eller senere kan
tænkes indlagt sterkstrømsledninger
utført med asfaltisolation.
I § 402 er den gamle bestemmelse om
anlægs isolation forandret
overensstemmende med de sidste tyske forskrifter,
som synes mere rationelle.
I § 446 (slutn.) er der git anledning
til ved avgreninger at placere sikringen
mere end 25 cm fra avgreningsstedet naar
dette er nødvendig, og dog avgrene med
mindre tversnit end hovedledningen naar
ledningerne biir lagt i rør.
I § 470 foreskrives brytere for
usak-kyndige som momentbrytere; likeledes at
bryteren ikke maa kunne bli staaende i
mellemstilling, hvilket som bekjendt er
en av de hyppigste feil ved de i handelen
forekommende brytere.
I § 471 foreskrives flerpolede brytere
for over 1 kW. belastning og altid i
fugtige rum og i det fri.
I § 472 forbydes stikkontakter og
skrue-plugger i bevægelige ledninger.
I § 474 er indtat detaljert forskrift for
haandlampers konstruktion, væsentlig
avfattet efter de tyske.
I § 482 tillates blanke ledninger
indendørs kun i betjeningsrum og i fabrikker
hvor isolationen vil bli beskadiget av
ætsende dampe o. lign.
Efter § 483 er isolerte stive ledninger
forbudt. De skal utføres som flertraadede
kabler av hensyn til at de stive ledninger
let brækker og gir anledning til
brandfare. Videre tillates kun ledninger som
taaler 2000 volt i vaat tilstand.
Isolationsprøven (V meg-ohm) er sløifet som
mindre praktisk.
I § 485 er paabudt usplittede rør ved
mur- og gulvgjennemføring. I de gamle
forskrifter var paabudt isolerende rør,
hvilket aldrig har været befulgt og
des-uten er en helt uforstaaelig forskrift.
I § 487 er paabudt koblingsbokser, altid
anvendt ved glansgarnskabler.
Efter § 488 skal vertikale ledninger lægges
i rør av hensyn til brandfare ved
saadanne ledninger, eller de skal lægges paa
2 snellerader.
§ 496 forbyder anvendelse av
glansgarnskabler i fugtige rum og paabyder
anvendelse av Hackethal-traad i stald, fjøs,
sjøboder o. lign, steder hvor anden
isolation let ødelægges.
I § 507 fastsættes mindst tredobbelt
sikkerhet for lavspændings
luftledninger, og
§ 508 fastsætter mindst tredobbelt
sikkerhet for jernmaster og femdobbelt for
træmaster.
Ved bestemmelserne for anlæg ombord
i skibe er kun medtat særbestemmelserne
og ikke som før gjentat alle andre
fællesbestemmelser. løvrig er her ikke foretat
nogen forandring av nævneværdig
betydning.
I § 602 er indtat bestemmelse om
isolation av høispændte anlæg i likhet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
