Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 42. 15 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 oktober 1915
TEKNISK UKEBLAD
515
Prøverne fremstilledes den 25de
september 1913 nøiagtig som de ovennævnte.
De gav ved hærdning under fugtig sand :
(Se protokolavskrift tabel IX).
Efter 7 døgn 16 kg/cm2 (kun en enkelt
prøve, da fastheten øiensynlig var liten
hos alle terninger).
Efter 28 døgn 239 kg/cm2 (middel av 4
prøver).
Efter 3 maaneder 288 kg/cm2 (middel av
5 prøver).
Forholdet mellem 28 døgns- fastheten
ved sandhærdning og vandhærdning 239—
171 ansaa jeg høist paafaldende, (idet
fastheten maatte antages at bli mere lik
ved begge hærdningsmaater for
almindelige mørtel materialer). Derfor gjen toges
forsøket med vandhærdning for sand nr. 20
og desuten for nr. 18 c. Prøver for sand
nr. 20 blev anfærdiget den 27de
november og gav ved trykfastheterne
efter 7 døgn 23 kg/cm2 I se
protokolut-— 28 — 241 — / skrift tab. IX.
Altsaa betydelig høiere end tidligere
fundet, omtrent som prøverne med
sandlagring sidst.
Gjentagelse av trykforsøkene med
vandhærdning for sand nr. 18 c fandt sted
allerede noget tidligere1.
Disse prøver blev fremstillet den 7de
november 1913 nøiagtig paa samme maate
som de tidligere angivne forsøk med
samme sand anfærdiget den Ilte august
1913.
Resultaterne var:
Trykforsøk med blanding 1 : 3 vegtdele
cement nr. 3 : sand nr. 18 c.
Ved hærdning under vand
Efter 7 døgn Efter 28 døgn
Prøver fremstillet august 1913 . den i ite kg/cm2 9-7 kg/cm2 28
Prøver fremstillet november 1913 den 7de 29 216
(Se protokolutskrift tab. X.)
Lagring av sanden hadde saaledes
fremkaldt en endnu sterkere stigning av
mør-telfastheten for sand nr. 18 c end for
sand nr. 20, som man maatte vente,
fordi sand nr. 18 c har det mest
uregelmæssige hærdningsforløp.
De gjentagne prøver av cementen paa
bindetid og fasthet med normalsand gav
ingen formodning om at cementen kunde
ha undergaat nogen bedring, snarere
syntes den at være blit noget daarligere,
sammenlign undersøkelsen av cement
nr. 3 (og den grafiske fremstilling i fig. 8).
1 Kun for fremstillingsmaatens skyld har man
først gjengit resultaterne for sand nr. 20 helt
ut, da det var de paafaldende resultater av
sandha-rdningsforsøket med sand nr. 20 som
foraarsaket gjentat vandhærdningsforsøket ogsaa
for sand nr. 18 c.
Sanden hadde tørret en del i
mellemtiden; men da sandens vandindhold
bestemtes ved hver prøvning særskilt, blev
der jo tilsat blandingen saa meget mere
vand som deri mellemtiden var fordampet.
Blandingens samlede vandindhold stemte
saaledes overens ved prøvningerne og
kunde ikke gi anledning til feil av nogen
betydning.
Fra professor Halvorsens formodning
om at humussyrerne i en cementmørtel
kan bortoksyderes, utledet jeg nu den
tanke, at en oksydation av humussyrerne i
sanden kan finde sted ogsaa ved sandens
lagring i luften.
En saadan antagelse vil fuldt ut kunne
forklare den stigning i mørtelfasthet som
her er konstatert, mens antagelsen heller
ikke kan siges at være urimelig.
Forøvrig bemerkes at bortoksyderingen av
hu-mussyrer i sand som lagrer i luften vel ogsaa kan
tænkes at forekomme selv om ikke en saadan
oksydation maatte finde sted i cementmørtel av sanden.
Til eksempel kan anføres at jern som ligger i luften
oksyderes, mens det holder sig praktisk frit for rust
indstøpt i en fet cementmørtel. Derfor kan ikke
bortoksydering av humussyrer i mørtel ansees
bevist om det lykkes at konstatere at oksydationen
finder sted i en sand som lagrer i luften, men biir
vel sandsynliggjort i nogen grad.
For sandsortene nr. 18 c og 20 var
humussyrens tilstedeværelse bare paavist
kvalitativt, saa man ikke hadde adgang
til at faa konstatert om eller hvor meget
humussyreindholdet hadde avtat ved
lagringen. Ved professor Halvorsens velvilje
blev der truffet avtale om anstillelse av
kvantitative bestemmelser av
humussyreind-holdet i en sand paralelt med
anfær-digelse av trykterningerne ved
fremadskridende lagringstid for en
humussyre-rik sand.
En passende anledning til saadanne
forsøk lot ikke længe vente paa sig. Da
sand nr. 30 (indgaat den 10de november
1914) hadde vist sin 7 døgns-fasthet, blev
forsøkene sat igang.
Professor Halvorsen analyserte sanden
paa indhold av humussyrer og fandt at
sanden indeholdt:
Pr. 18de november 1913 0.078 °/o
»humussyrer«.
Pr. 18de december 1913 0.057 °/0
»humussyrer«.
Pr. 18de februar 1914 0.057 °/0
»humussyrer«.
Pr. 18de mai 1914 0.035 °/0
»humussyrer«.
Angaaende disse resultater oplyste
professor Halvorsen at ved en kvantitativ
bestemmelse av »humussyrer« er det
forbundet med stor vanskelighet at faa
resultater som er absolute —
analysemetoden vil spille ind —. Derfor bør
resultaterne i nogen grad betragtes som relative
værdier. Videre er resultatet kun basert
paa en enkelt analyse ved hver termin,
saa at det ikke kan ansees helt udelukket
at en eller anden mindre feil kan ha
indsneket sig. Allikevel mener
professoren at der stort set er foregaat en
synkning av sandens indhold av
»humussyrer«.
Jeg mener at kunne svare for at prøve
uttagningen er foregaat saa omhyggelig at
den ikke kan ha foraarsaket væsentlige feil,
idet det resterende materiale i tønden er
forsvarlig omblandet før uttagning av
prøvematerialet til de kemiske analyser.
Sammenholder man den kemiske
analyse med de tilsvarende
mørteltrykfast-hetsprøver, kan man ikke længer være i
tvil om at der virkelig er foregaat en
væsentlig forandring med sanden under
lagringen.
Resultaterne av fasthetsforsøkene for
mørtel 1 : 3 (vegtdele) findes i
protokol-utskrifter tabellerne X, XI, XII og XIII.
Der er sammenstillet grafisk ved de
tykt optrukne linjer i fig. 8. Denne figur
fremstiller trykfastheten i kg/cm2 for
nærmere angivne mørteler som funktion av
Jagrings) tiden for prøveterningernes
fremstilling særskilt for hvert av de
benyttede hærdningstrin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
