Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 44. 29 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 oktober 1915
TEKNISK UKEBLAD
543
Hvis ikke cementen hadde betydning
for omdannelse (oksydering) av
»humus-syrerne« i mørtelen, saa maatte en mager
blanding hurtigere forvinde virkningen
av humussyrerne end en fet blanding
paa grund av den magre blandings større
porøsitet. Men det gjør den ikke, hvilket
sees baade av de her omhandlede forsøk
og andre som man har utført.
Da nu cementen virkelig synes at
paavirke »humussyrernes« omdannelse i
mørtelen, finder man de anstillede
betragtninger om bindemidlets paavirkning fra
saudens indblandinger instruktive, selv
om reaktionsvirkningen fra
»humussyrerne« over paa cementen muligvis kan
tænkes at indskrænke sig til
berørings-flåterne mellem cement og sandkorn.
II g. Enkelte formodede særegenskaper
for humussyreholdige sandsorter.
Under de tidligere anførte lagrings- og
forsøksbetingelser er man tilbøielig til at
anta at humussyreholdige sandsorter har
efternævnte fællesegenskaper:
1. Mørteltrykfastheten for et visst
blandingsforhold vil under visse
betingelser vise sig praktisk talt
uavhæn-gig av sandens lagringstid og
fug-tighetstilstand før prøvningen.
Saaledes naar fasthetsprøven først
foretages efter en tilstrækkelig lang
hærdningstid, altsaa ved eller efter
blandingens »ufølsomhetstermin«.
2. Blandingens »ufølsomhetstermin« vil
være avhængig av:
a) Sandens humussyreindhold, idet
uføl-somhetsterminen indtræder senere
jo høiere humussyreindholdet er
i sanden.
b) Blandingsforholdet, idet den
indtræder senere jo magrere
blandingsforholdet er.
c) Hærdningsmaaten. Denne
forut-sættes ialfald at ske saadan at
mørtelen eller betonen ikke
tørrer ut efter hærdningen. Under
denne forutsætning vil
ufølsom-hetsterminen indtræde senere, jo
vanskeligere prøvelegemerne har
for at opta surstof under
hærdningen. Temperaturen under
hærdningen vil selvsagt ogsaa spille
en rolle, idet ufølsomhetsterminen
vil iudtræde sent ved lav
temperatur.
d) Prøvelegemernes tæthet og struktur,
idet disse faktorer ogsaa kan
bidra noget til at oksydationen
kan tænkes at foregaa
langsommere eller hurtigere. En sterkt
lerholdig sand kan f. eks. gi
temmelig tæt mørtel selv i magert
blandingsforhold. Derfor maa
ufølsomhetsterminen indtræde senere
her end ellers under like forhold
forøvrig. Cementens finhet maa
av samme grund kunne spille
nogen rolle.
e) Prøvelegemernes størrelse, idet
hærdningen delvis gaar fra overflaten
indover. (Ovérflatehærdning har
ofte latt sig tydelig paavise, men
ikke bestandig.)
3. Lagring av sanden vil antagelig være
uten nogensomhelst indflydelse paa
sandens værdi som mørtelmateriale,
dersom dens vandindhold er konstant
og overskrider en viss grænse under
hele lagringstiden og der ikke sker
luftveksel ved mekaniske midler,
(omrøring etc.). Dette fordi et stort
vandindhold maa antages at hindre
luftcirkulationen i sanden.
4. Tørrer sanden under lagringen mens
luften har fri adgang, vil sandens
mørtelfasthet forandres for tidligere
hærdningstrin end
ufølsomhetsterminen, ialfald under en viss periode
av lagringen.
5. Den periode av lagringen som
forandrer mørteltrykfastheten for en
bestemt hærdningsalder sterkest, vil
indtræde tidligere jo nærmere
herd-ningsalderen ligger op mot
ufølsomhetsterminen.
6. For en lav hærdningsalder kan
tryk-fastheten være uforandret i en del
av sandens lagringstid som forandrer
trykfastheten for en høiere
hærdningsalder. (Se fig. 9, 7 døgns og 28
døgns prøverne.)
Dette forhold kan synes paafaldende.
Det finder dog en rimelig forklaring i den
»dødperiode« som kan indtræde i
hærdningskurven (se fig. 10 sand nr. 30
blanding 1 : 5 og sand nr. 18 c). En kortere
dødperiode kan forøvrig ogsaa være
for-haanden uten at den fremgaar umiddelbart
av de faatallige prøvningsterminers
resultater, eller dødperioden kan strække sig over
et længere tidsrum end hittil vist.
Saaledes har jeg for en sandsort konstatert en
dødperiode av 3 maaneder for blanding
1 : 3, idet jeg fandt: efter 7 døgn 8 kg/cm2,
efter 28 døgn 10 kg/cm2, efter 3 maaneder
16 kg/cm2 og efter 6 maaneder 222
kg/cm2. For en sand som den sidstnævnte
vil en lagring rimeligvis først øke 3
maaneders fastheten uten at 7 døgns
fastheten blev merkbart paavirket, da
denne formentlig vilde falde i dødperioden
ogsaa ved anden gangs prøvning.
%
De i foregaaende avsnit anførte
særegenskaper kan ikke fastslaaes som helt
sikre, da de foreliggende undersøkelser
ikke ansees fuldt tilstrækkelige hertil.
(Fortsættes.)
Mindre Meddelelser.
Sammenslutning av
Skibsteknikere i Danmark. Under navn av
Søfartsteknisk Forening er dannet en forening av
skibs-og maskininspektører, klassifikations- og
sjøassu-ranse-selskapernes inspektører cg eksperter samt
ledende teknikere fra verftene, dampskibsseiskapene
og statens sjøfartstekniske institutioner.
Foreningens bestyrelse er:
overinspektør H. H. Blache, formand,
maskininspektør A. Matzen, næstformand, .
ingeniør E. Bondegaard,
sjøassuranse-ekspert J. Fenger,
maskininspektør A. B. Kæmpe,
skibsinspektør Jac. v. Rosen, sekretær.
ingeniør H. Tuxen, kasserer.
Foreningen som tæller 8o medlemmer, avholdt
sit første møte den 15de ds. i Odd Fellow palæet,
hvor overingeniør Blache holdt foredrag om
dieselmotoren.
Foreningsefterretninger.
P. F.
Den polytekniske forening aapnet
foredragssæsonen tirsdag den 19de oktober med et særdeles
interessant og for Kristiania by aktuelt emne:
Kaadhusplanen. Høiesteretsadvokat Hi eron y mus
Heyerdahl, „Raadhusplanens far", var aftenens
foredragsholder.
Kongen var tilstede.
Desuten var indbudt regjeringens medlemmer,
Kristiania magistrat og kommunestyre, Trondhjems
raadhuskomité, Bergens ordfører, formændene i Den
norske Fællesforening for Haandverk og Industri,
Christiania Haandverks- og Industriforening, Den
norske Handelsstands Fællesforening, Christiania
Handelsstands Forening, Den norske
ingeniørforening, N. I. F.s Kristaniaavdeling, Norske
arkitekters forbund, Kristiania arkitektforening samt
kommunens fagchefer m. fl.
Og ved siden av de mange indbudne som var
møtt frem, fyldte flere hundrede av foreningens
medlemmer den store festsal og tilstøtende salon.
Foreningens nye formand, direktør Norberg
Schulz ønsket først kongen og derefter de
ind-budne velkommen.
Formanden meddelte at der fra bestyrelsen for
L. A. Engers legat til fremme av tekniske og
industrielle formaal var kommet meddelelse om
utdelingen av aarets stipendier (se Teknisk Ukeblad nr. 43
for 1915, side 532). Da alle saker angaaende indre
anliggender var besluttet henlagt til næste møte,
gav formanden straks ordet til foredragsholderen,
hr. advokat Heyerdahl, som i henved time
holdt den store forsamling fængslet med et
velformet, interessant og udmerket fremført foredrag
om den sak som ligger ham saa varmt paa
hjertet og som er blit møtt med saa stor forstaaelse av
byens borgere. Foredraget illustrertes med en række
vakre lysbilleder av raadhuser fra andre byer og
av det for Kristiania foreslaaede. Den langvarige
applaus som fulgte efter foredraget, gav advokat
Heyerdahl et nyt og sterkt bevis for at han staar
i den bedste kontakt med byens og dens borgeres
ønsker, naar han har fremlagt planen om at reise
et monumentalt raadhus og samtidig gjøre byens
centrum vakrere til 300-aars jubilæet i 1924.
Formanden bragte foredragsholderen foreningens
varmeste tak, idet han uttalte:
Den stemningens bølge som har baaret
raadhus-planen frem, den strømmer imot Dem iaften, hr.
advokat, i en sterk og varm hyldest. Det er vort
haab og vor tro at denne stemning vil vokse i
styrke og kraft frem til den dag da raadhuset staar
der frit mot sjøen, i byens hjerte.
En efterslægt vil da med glæde se tilbake paa
denne tid og denne tids virke.
Paa foreningens vegne takker jeg Dem, hr.
advokat, for Deres foredrag i aften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
