Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 45. 5 november 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 november 1915
TEKNISK UKEBLAD
559
av stenbroer er blit drevet i de senere aar i statens
veivæsen.
Meddelelsernes nr. 24 omhandler jernbetonbroer.
Fremstillingen er her anordnet omtrent analogt med
hvad tilfældet er for de omhandlede hvælvbroer.
Der omhandles saakaldte plate- og ribbebroer,
i —16 m. lysvidde.
Platebroene dannes av en med jernindlæg
armert kompakt betonplate med brobjelkens
samlede længde og broens hele bredde, inklusive plads
til rækverk (stabbestener). Disse platebroer som
kun passer for de mindre spændvidder, har et
vei-dække av puk og grus, tildels ogsaa av tjærebeton.
Ribbebroene dannes av en lignende plate som
for platebroene; men platen er paa undersiden
forsterket med to eller flere med jern armerte ribber
som er støbt i ett med platen. Denne og ribbene
kommer herved- til at virke som en
sammenhængende brobjelke, ovenpaa hvilken pukbrodækket
og rækverket er anbragt.
I fremstillingen er indtat en del korte
bemerkninger om cement, sand, puk og beton samt om
de forutsatte paaregnelige belastninger. Alt praktisk
ordnet i likhet med hvad der er anført om
hvælvbroer.
Heftet om jernbetonbroer omfatter iøvrig et
stort antal tabeller og tegninger saavel for
platebroer som for ribbebroer, heri indbefattet
angivelser over lagere og rækverk.
1 vor norske tekniske litteratur, som ikke netop
er særlig rik paa brovæsenets omraade, maa disse
veidirektørens meddelelser hilses med glæde og
anerkjendelse.
De vil, som nævnt, ikke alene være av praktisk
interesse for den utførende ingeniør; men de vil
ogsaa vække interessen for en rationel, paa fuldt
moderne grundlag basert brobygningskunst.
G. S.
*
Fortegnelse over norske ingeniører 1915.
Den norske ingeniørforenings sekretær har
utarbeidet en „Fortegnelse over norske ingeniører
1915" som i disse dage er utsendt til samtlige
foreningens ntedlemmer.
Som anført i forordene er der i fortegnelsen
kun medtat medlemmer av Den norske
ingeniørforening, idet denne utadtil angir den eneste
paa-lidelige begrænsning for hvem der har adgang til
at betegne sig som anerkjendt norsk ingeniør.
Hermed er det altsaa givet at der kan findes enkelte
fuldt kvalificerte norske ingeniører som av en eller
anden grund ikke er medlemmer av
ingeniørforeningen og som derfor ikke har fundet plads i
fortegnelsen. Men saalænge der ikke findes nogen
adgang til offentlig autorisation av ingeniørerne
eller nogen beskyttelse av ingeniørtitlen, vil den i
fortegnelsen anvendte begrænsning være den eneste
rigtige.
Vi hilser med glæde denne begyndelse til et
fuldt korrekt personalregister over samtlige
kvalificerte norske ingeniører, idet vi føler os forvisset
om at fortegnelsen vil bli mottat med interesse i
vide kredser og vil kunne bli av adskillig betydning
for standen.
Fortegnelsen som tænkes utsendt til
medlemmerne hvert aar pr. iste juli, omfatter nu 1735
ingeniører, blandt hvilke vi finder en række
fremtrædende navne paa industriens,
forretningsverdenens og det offentlige livs omraader.
Endel eksemplarer av fortegnelsen er gjort
til-gjængelige for almenheten, idet den kan faaes for
kr. 0.50 pr. ekspl. (indb. kr. 0.75) ved henvendelse
til A. W. Brøggers boktrykkeri, Kristiania.
Statistik.
Sveriges Bergverksdrift i 1914.
Kommercekollegiets nu publicerte aarsredegjørelse
bringer en hel del interessante opgaver vedrørende
Sveriges bergverksdrift i 1914.
Krigens indflydelse paa bergverksdriften ser man
først og fremst av at kvantiteten av producert
jernmalm sank fra 7^2 miil. ton i 1913 til 6 580 000
ton i 1914.
Lånenes procentuelle andel i
jernmalmproduktionen har i den senere tid undergaat sterk
forskyvning paa grund av den store brytning i
Norr-botten. Mens i begyndelsen av 90-aarene
Norr-bottens län kun hadde 23 pct. av produktionen,
Kopparbergs 31 pct., Ørebro 19, Vestmanlands 12
og Uppsala 4^2 pct,, er de tilsvarende tal nu;
Norrbotten 64^2 pct., Kopparberg 20, Ørebro 7,
Vestmanland 5 og Uppsala kun 1 pct.
En meget høi jerngehalt er som bekjendt
karakteristisk for den svenske prima malm. 69 pct. av
den utvundne primamalm indeholdt 60—70 pct.
jern. Det var Norrbotten og Grängesberg som
ydet saa høiprocentig malm, mens i ørebro län
50 à 60 pct. erholdtes.
Raajernproduktionen gik op til 639718 ton mot
730000 ton i 1913. Det producerte raajerns
opgivne værdi var 52310000 kr. eller 81.77 kr. pr.
ton. Martinraajernet repræsenterer 53 pct. av hele
raajernsproduktionen,
løvrig blev utvundet 639 ton guldførende malm
ved Falu gruber, 3035 ton sølv- og blymalm
inklusive slig, 8839 ton kobbermalm, 3643 ton
manganmalm, 42 000 ton sinkmalm, 33 000 ton
svovlkis.
Stenkulproduktionen gik op til 366 000 ton.
Mindre Meddelelser.
Virkning av Acetylen paa
Metaller. Et punkt vedrørende bruken av acetylen
som fabrikantene av apparater til fremstilling og bruk
av gasen har viet altfor-’ liten interesse, er dens
ætsende virkninger paa nogen metaller. Prøver har
vist at fugtig acetylen, saadan som den fremstilles,
angrep sink, bly, messing og nikkel i ringe grad;
jern blev angrepet omtrent seks til syv ganger
saa meget; fosforbronse omtrent to ganger saa
meget som jern; men kobber led mer end noget
andet metal som blev prøvet. Kobber forandredes
hurtig til en bløt, porøs, sort masse. Tin,
aluminium, bronse, nysølv og loddemetal blev praktisk
talt ikke angrepet. Efter dette bør man ikke bruke
kobber og messing og andre kobberlegeringer til
rørledninger for acetylengas, og jern bør heller
for-tinnes godt end galvaniseres eller fornikles.
(Scientific American Supplement Nr. 2071,
Sept. ir, 1915).
Den elektriske Staalindustri. ifølge
opgaver fra United States Steel Corporation’s
tekniske avdeling var der i begyndelsen av 1915 224
elektriske ovner i drift eller under bygning i de
forskjellige land for fremstilling av staal.
Av disse ovner var 186 lysbueovner, 36
induktionsovner og 2 av kombinert system.
Til sammenligning kan nævnes, at efter i 1910
i Stahl und Eisen publicerte opgaver var antallet
av elektriske staalovner i verden 114, og de var i
aaret 1913 ifølge samme kilde steget til 140. Siden
1910 er saaledes antallet av elektriske staalovner
øket med henved 100 pct. og fra 1913 med ca.
50 pct.
Særlig rask har utviklingen været i de Forenede
Stater. Dette tør for en stor del bero paa
ind
førelsen av tre nye ovnstyper som ikke er kommet
til anvendelse i Europa, nemlig Snyder’s, Hering’s
og Moffat-Irving Steel Work’s, ved hvilke staal
fremstilles direkte av malmen. Det største
amerikanske elektrostaalanlæg er det som eies av
American Iron & Steel Mfg. Co., Lebanon, Pa., som
bestaar av to induktionsovner paa 20 ton hver,
bestemt for raffinering av flytende utvinding fra
martinovnene.
Tyskland eier det største antal elektriske
staalovner eller 46; derefter kommer de Forenede Stater
med 41.
Skibsbygningen i Danmark.
Burmeister & Wain utvider. Det store
be-kjendte danske skibsbyggeri Burmeister & Wain
har iflg. T. T. længe ønsket at kunne utvide og
modernisere bedriften for at utnytte den
ene-staaende chance motorskibenes sukces har skapt.
Forholdet er nemlig i øieblikket det at verftet
kan faa 3 ganger saa mange bestillinger som det
under de forhaandenværende forhold kan paata sig.
Beklageligvis har verftet maattet svare nei — eller
at de først efter 1920 kan paata sig nye
bestillinger utover hvad der allerede er kontrahert.
Om de forskjellige forhandlinger som har været
ført i anledning av utvidelsesplanerne, meddeles det
nu at de synes at skulle gaa iorden. Om alt gaar
vel skulde utvidelsen være tilendebragt i løpet av
et par aar. Der er jo allerede spildt altfor megen
tid. Omkostningerne er anslaat til omkring 3
millioner kroner. Men man haaber til gjengjæld paa
at kunne sætte arbeidsydelsen op til det dobbelte.
I øieblikket er man i stand til at levere et stort
motorskib hver anden maaned, hvad der jo er et
meget smukt resultat, men ikke forslaar overfor de
stigende krav saavel utefra som fra verftets store,
hjemlige kunde: »Det østasiatiske kompani«.
Foreningsefterretninger.
T. T. F.
Aapningsmøte tirsdag den 19de oktober.
Trondhjems Tekniske Forening avholdt tirsdag
den 19de oktober sit første møte i sæsongen.
Møtet lededes av formanden, avdelingsingeniør
T h e s e n. Tilstede 70 medlemmer og 2 gjæster,
skoledirektør A a s og ingeniør L. D. Cooper.
Efter at ha nytt en udmerket aften, samledes man
i foreningens hyggelige lokaler.
Her ønsket formanden i en smuk tale
medlemmerne velkommen til behagelig samarbeide og
frugtbar samvirken til foreningens trivsel.
Dernæst mindedes formanden foreningens
medlem, murmester Chr. Christensen, som var avgaat
ved døden.
Forsamlingen paahørte staaende formandens
vakre mindetale.
Der referertes indvotering av 8 nye medlemmer.
Medlemsantallet er nu 277.
Formanden gav dernæst en utsigt over
programmet i den kommende sæsong.
I anledning av et paalæg paa husleien blev der
besluttet at nedsætte en komite til at utrede
spørs-maalet om eventuelt nyt lokale. Til medlemmer
av denne komite valgtes fabrikeier E c k h o f f,
maskinmester Lassen og foreningens sekretær,
ingeniør Bach.
Aftenens foredragsholder var professor
Birkeland. Han holdt et overmaade interessant
foredrag om;
Nyere ideer om universet.
Han gjennemgik de forskjellige opfatninger som
hadde hersket angaaende himmellegemerne helt fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0577.html
