Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 49. 3 december 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602
Det maa derfor sies at være en
fortjenstfuld gjerning, naar den paa dette
omraade særlig sakkyndige autoritet,
direktør Arne Carlsen, som i en lang
aarrække i embeds medfør har hat med
disse saker at gjøre, nu har utgit en
ny utgave av dise love, forsynet med en
række indgaaende oplysninger,
fortolkninger og henvisninger.
Herved opnaar man at faa materialet
oversigtlig samlet og desuten saaledes
belyst at de byggende som skal arbeide
under disse love og bestemmelser, ikke
løper rent sur i de mange forordninger.
Samtidig er denne utgave til den største
hjælp for de mange
bygningskommis-sioner, stadskonduktører,
stadsingeniører, bygningsinspektører, magistrater,
politimestere og hvad de nu heter alle
disse forskjellige myndigheter, som har
at paase lovenes overholdelse paa disse
omraader.
Særlig i de større landskommuner og
de mindre byer hvor det ikke altid er
saa let at finde mænd med de
fornødne faglige forutsætninger og hvor
befatningen med disse saker ofte kun
er en ren bisak i forhold til deres
sædvanlige gjøremaal, er det av den største
betydning at der kan foreligge et godt
grundlag for sakenes korrekte avgjørelse^
Men ogsaa i de større byer og for
de myndigheter som er utdannede fag"
mænd, er det en stor hjælp at ha et
saadant materiale ved haanden, til
støtte for en korrekt bedømmelse av
de mange tvilsomme og intrikate
spørs-maal som stadig kan melde sig.
Myndighetene føler sig — som
rimelig kan være — ofte paa gyngende
grund, og blir derfor let ængstelige og
altfor formalistiske i sine avgjørelser
Lovens bokstav blir derfor altfor ofte
det avgjørende moment, fordi man ikke
helt kj ender lovens præmisser og den
praksis som ofte kan ha utviklet sig
som en lempelse fra de strenge
papirbestemmelser.
Det er derfor ganske betegnende at
en paa disse omraader saa kyndig og
erfaren mand som hr. Carlsen — en
mand som i embeds medfør selv i en
aarrække har hat til opgave at paase at
bygningslovgivningen loyalt befølges —
nu i sin utgave av disse love ledsager
denne med en fortale, hvori der bl. a.
uttales følgende:
»Skal vor bygningslovgivning, som
gjennemgaaende indeholder betydelig
lempeligere bestemmelser end andre
landes bygningslove, ikke risikere at
bli mere upopulær end disse, er det
TEKNISK UKEBLAD
vistnok nødvendig at
bygningskommissionene stadig har for øie at der
under lovens gjennemførelse bør være
rum for en viss grad av
konduitemæssig behandling, hvor det gjælder
uvæsentligheter eller detaljer, som ikke
kan tillægges nogen nævneværdig
betydning for de interesser som det er
bygningslovgivningens opgave at vareta
(jfr. ogsaa den almindelige
bygningslovs § 50). Likesaa visst som der bør
vises fasthet hvor disse interesser
ut-sættes for at lide avbræk, likesaa sikkert
er det at der bør vises varsomhet hvor
dette ikke er tilfældet, men hvor en
indskriden fra bygningsmyndighetenes
side for de byggende alene vil
fremstille sig som unødige og hensigtsløse
pirkerier.«
Disse uttalelser av en saa kyndig
autoritet som aldrig har hat ordet for
at være særlig lempelig i sin
bedømmelse av disse forhold, er egnet til at
vække opmerksomhet, og bør vistnok
tages op til særlig overveielse av de
myndigheter som kan ha tilbøielighet
til at stivne for meget i
bokstav-dyrkelse og lovpirkeri.
Ogsaa et andet parti av forfatterens
fortale vil læses med interesse —
nemlig hans bemerkninger angaaende
skjøn-hetshensynene ved bebyggelsen, i hvilken
anledning han uttaler:
»Som en glædelig foreteelse paa
bygningslovgivningens omraade i den senere
tid kan nævnes, at der inden
almen-heten gjør sig gjældende krav om at
der ogsaa skal tages skjønhetshensyn
ved vore byers bebyggelse. I en række
byer er der nu i henhold til kgl.
resolution utfærdiget de fornødne
bestemmelser i denne retning. Se noten til
§ 72 i nærværende lovutgave.
Vedkommende bestemmelser er i
almindelighet avfattet i overensstemmelse med
den tilsvarende bestemmelse i
Kristiania bygningslov av 26de mai 1899,
hvorefter bygverk kan negtes opført,
forsaavidt det efter
bygningskommissionens skjøn vil virke skjæmmende
for omgivelsene eller for vedkommende
strøk. Der er herved git
bygningskommissionen en fuldstændig
uindskrænket myndighet paa dette omraade.
Det gjælder bare at
bygningskommissionen ogsaa vil gjøre bruk av sin
myndighet.
I Kristiania hvor bestemmelsen først
blev vedtat, er dette alene skedd i en
meget begrænset utstrækning. Derimot
er der fra bygningsteknisk hold inden
kommunen utfoldet en energisk virk-
Nr. 49 1915
somhet i retning av at søke
bygningskommissionens myndighet paa dette
omraade gjennem lovforandring gjort
yderligere uindskrænket.
Selv om vedkommende bygverk ikke
vil virke skjæmmende for
»omgivelsene«, fordi disse kanske ikke
tilfredsstiller endog de simpleste krav hvad
skjønhetshensyn angaar, kan
vedkommende bygverk av
bygningskommissionen negtes opført, saafremt det er
bygningskommissionens agt at søke
strøket fremtidig forbedret i denne
henseende. Hvad der gjælder et helt
bygverk, gjælder selvfølgelig ogsaa
enkelte dele av saadanne, f. eks. utbyg,
skilter og lignende, hvad enten de
anbringes paa ældre eller nye bygninger,
maling, puds, utstyr o. s. v. (jfr.
Høieste-rets kjæremaalsutvalgs beslutning 18de
mai 1915 i Retstid. side 749).
Saafremt bygningskommissionen paa
noget sted skulde være sammensat uten
tilstrækkelig hensyntagen til de æstetiske
krav ved bebyggelsen eller den av andre
grunde ikke tror sig kompetent til paa
egen haand at bedømme disse krav, er
der fra bygningslovens side intet til
hinder for at dei’ ved kommunal
foranstaltning etableres en ordning,
hvorefter saadanne spørsmaal i hvert enkelt
tilfælde paa forhaand forelægges et
særskilt opnævnt kommunalt
skjønhets-raad eller lignende institution til
avgivelse av en veiledende uttalelse, hvortil,
bygningskommissionen i tilfælde kan
støtte sig.«
Som man ser er det forfatterens
opfatning at bygningskommissionene har
en langt større myndighet paa dette
omraade end de selv i almindelighet
har hat følelsen av. Naar imidlertid
forholdet engang har utviklet sig i
nævnte retning, bør man vel ved en
lovforandring klart og utvetydig slaa
fast hvilken magt disse myndigheter i
virkeligheten er i besiddelse av.
Vi tror derfor det er særdeles heldig
at der nu i Kristiania er indsendt et
forslag i denne retning, et eksempel
som antagelig burde følges* i landets
øvrige større byer.
Med disse korte sidebemerkninger,
som saa naturlig flyter i pennen naar
man skriver om bygningslove og hvad
dermed hænger sammen, vil vi lykønske
utgiveren med det fortjenstfulde
arbeide, og paa det bedste anbefale
boken til alle dem som har til opgave
•at bygge eller at føre kontrol med
byggeforetagender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
