- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 33te Aargang. 1915 /
636

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 52. 24 december 1915 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

636

TEKNISK UKEBLAD

Nr. 52 1915

Fig. 7. Barcelona gasverk.

Fig. 6. Fra Bergens gasverk

bebyggelse, at Kongeskogen vil gaa
tilgrunde som følge av stenkulsrøk, og
endelig at den store kokstrafik vil
ødelægge Drammensveien og virke generende
for strøket.

Hvad den første indvending angaar er
frygten for at der fra gasverket skal
strømme røk eller generende lugt helt
ugrundet, idet et moderne gasverk rigtig
drevet hverken utsender røk eller sot
eller paa anden maate virker generende
for omgivelserne, i det mindste ikke mere
end enhver anden industriel bedrift, men
tvertimot mindre da der ved et gasverk
ikke anvendes kul til fyring, men
udelukkende den renslige koks som utvikler
helt usynlige forbrændingsprodukter og
langt mindre av den for al vegetation
saa skadelige svovlsyrling, end der
und-viker fra enhver fabrik hvor der
anvendes stenkul til fyring.

Forøvrig skal jeg henvise til min
artikel om røkfrie gasverker i Morgenbladet
for 31te mårs 1912, i hvilken jeg mere
indgaaende har redegjort for aarsakene
til at der fra de mest moderne gasverker
ikke utsendes røk eller lugt som kan
virke generende for naboene eller
skadelig for vegetationen.

Der har i anledning av den paatænkte
opførelse av gasverk paa Sølyst været
skreket op en hel del om gasverkers
ødelæggende virkning paa al vegetation

i nærheten og da særlig paa Kongeskogen
som av alle omfattes med saa megen
sympati. Jeg skal ikke gaa nærmere ind
paa denne sak her, da jeg uttalte mig
om den i min artikel om gasverket og
træveksten i Tidens Tegn for 7de april
1915, likesom professor Wille gav en
utredning av spørsmaalet i Aftenposten for
28de oktbr. sidsti.; men jeg skal blot
til-føie at man ikke i andre land hvor man
har samme slags gas, har nogen erfaring
for at gasverkene er saa ødelæggende
for vegetationen, og selv her i landet
hvor man indtil den sidste tid
udelukkende har drevet gasverkene med
gammeldagse apparater, hvorved det var
umulig at hindre røk og andre
uhumskheter, har man ikke saavidt mig bekjendt
hat noget eksempel paa at et gasverks
nærhet har hat nogen skadelig indflydelse
paa vegetationen.

I anledning av en erstatningssak mot
gasverket i Bergen har det fra klagernes
side været paastaat at det dersteds i
1908 opførte gasverk har haten skadelig
indflydelse paa omgivelsernes vegetation;
men av billederne fig. 5 og 6 som er tat paa
selve gasverket i sommer, synes det at
fremgaa at der intet er iveien med
vegetationen, tiltrods for at Bergens gasverk
ikke er helt moderne, og et grantræ som
staar i haven hos en av klagerne, midt
imellem dennes villa og et for gasverkets

direktør netop opført hus, synes at trives
særdeles godt.

Jeg har her likeledes endel billeder fra
nogen utenlandske gasverker som er
anlagt midt i eller i umiddelbar nærhet av
den yppigste vegetation, se fig. 7, 8 og 9.

For beboerne av strøket omkring Sølyst
vilde det naturligvis være det
behageligste om der ogsaa i fremtiden blev
liggende store arealer ubebygget, eller
om der udelukkende blev fortsat med
villabebyggelse; men da strøket er et
industristrøk, og da Kristiania kommune
i sin tid indkjøpte eiendommen Sølyst
med opførelse av gasverk der for øie,
likesom gasverket ved de anstillede
undersøkelser og ved de gjennem en lang
aarrække foretagne overveielser er
kommet til det resultat ikke alene at Sølyst
er anvendelig til opførelse av gasverk,
men at den ogsaa er den eneste
brukelige plads man har kunnet finde, vilde
det være en uhørt hensynsfuldhet at vise
eierne av de tilliggende villaer som for
den langt overveiende del er bygget efter
Kristiania kommunes kjøp av Sølyst, —
dersom man av hensyn til disse skulde
undlate at anvende denne eneste tomt
som var brukelig i det øiemed i hvilket
den oprindelig var kjøpt, bare for at spare
de idylliske tilstande som nu hersker der,
og som mot forventning har kunnet
bibeholdes saa længe fordi man ikke før

Fig. 8. Edinburg gasverk.

Fig. 9. Edinburg gasverk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free