Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 33. 14. august 1930 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 33 - 1930
VERDENSKRAFTKONFERANSEN
I BERLIN
Herr redaktør!
«Teknisk ukeblad» nr. 30 for iår inneholder i et
referat fra verdenskraftkonferansen i Berlin følgende:
«Gruppe 23: Krattøkonomiens verdensproblemer hadde
en særlig interesse for Norge på grunn av herrene
Kincks, Nor strands og Stuevold-Hansens rapporter om
kraftoverføring Norge—Tyskland, som hørte til denne
gruppe. — Der var usedvanlig mange diskusjonsinnlegg,
særlig fra norsk hold. De omhandlet sakens forskjellige
sider, teknisk, økonomisk og politisk. Når der har vært
sagt i dagspressen, at disse innlegg hadde karakteren
av kritikk og at de norske deltagere var i strid med
hverandre, så er dette ikke tilfelle. Innleggene var helt
saklige qg bidrog kun til à belyse og utdype problemet
på en måte, som var til gavn for saken.»
Denne fremstilling av forholdet er helt misvisende.
Da vi i Berlin fikk rede på at der var innlevert et
diskusjonsbidrag angående denne sak av generaldirektør
Aubert, hvis stilling til saken vi kjente, blev der
sammenkalt et møte av en del interesserte for muligens å
få forhindret at dette innlegg mot planen blev fremført.
På dette møte meddelte direktør S. Kloumann at han
hadde lest Auberts innlegg, som han fant at der ikke
var noget å utsette på. Da herr Aubert imidlertid ikke
var tilstede i Berlin var der forøvrig ingen adgang til
■å få trukket innlegget tilbake.
Herr Aubert kritiserer i sitt foredrag, som jeg har
liggende foran mig, den høie spenning (380 000 Volt) og
uttaler at en beretning om et forsøks-overføringsanlegg
med denne høie spenning vilde være av langt større
intersse enn vårt foreliggende kjempeprojekt, hvis
beregningsgrunnlag på mange steder måtte betegnes som
høist usikkert. Derpå omtaler generaldirektøren de store
vanskeligheter av kommersiell og politisk art, og uttaler
sine tvil, om Tyskland kan være kjøper av så store
energimengder som det her dreier sig om. Derpå
omtales vanskelighetene ved transitten gjennem Sverige og
Danmark og endelig som det aller viktigste spørsmål,
om Norge er villig til å eksportere elektrisk energi.
Endelig uttales til slutt, at planens 380 000 Volt-ledning
muligens ikke er den gunstigste løsning av problemet.
Skal dette ikke kalles kritikk av planen, forstår jeg
opriktig talt ikke definisjonen av dette ord. Kritikken
vakte også sterk misbilligelse såvel blandt de norske
som blandt utlendinger i Berlin.
Istedenfor inngående å imøtegå «Teknisk ukeblad»s
beretning, tør det være tilstrekkelig å gjengi det danske
fagblad «Elektroteknikeren»s referat fra
Berlinerkongressen (av den kjente overingeniør Hentzen,
Kjøben-havn):
«Ved Begyndelsen av Diskussionen i Sektion 23
gjorde Direktør Norstrand — en af Forslagets Fædre —
opmærksom paa, at siden Forslaget udarbejdedes i 1929,
havde Prislejet forskudt sig i gunstig Retning, saa at
man skulde kunne komme ned paa en Salgspris af 1,3
Øre pr. kWh i Tyskland.
Skønt Forslaget er fremsat under Norsk
Nationalkomités Auspicier, mødte det dog fra anden norsk Side
teknisk og økonomisk stærk Kritik ved Mødet. Ogsaa
fra officiel norsk Side — Statens Vasdragsvæsen — blev
der taget et vist Forbehold, hvad der dog efter de
For
behold, som Forslaget selv har taget, synes mig
unødvendigt. Naar en højofficiel norsk-svensk-dansk
Kommission for faa Aar siden ingen principielle Indvendinger
havde mod en Kraftoverføring fra Norge til Danmark,
kan man vel neppe tænke sig, at der for Forslaget skulde
stille sig principielle norske Betænkeligheder i Vejen.
Det ses af Afhandlingen, at der efter et af
Regjeringen i Norge forelagt Lovforslag kan blive Tale om
Eksportafgift; men kan virkelig Norge tænke sig nu at
anvende Beskatningsprincipper, som nationaløkonomisk
allerede for over 100 Aar siden er blevet anset som
forkastelige under normale Forhold.
Fra fremstaaende tysk Side (Elektrowerke), mødte
Forslaget Velvilje, dog betonedes, at der maatte løbe
en Del Vand i Stranden, før Tyskland kunde tænke paa
at udnytte denne Kraft (Tysklands
Elektricitetsproduktion er for Tiden ca. 25 Milliarder kWh).
Med den rivende Udvikling af Teknikken burde
derfor Forslagets Detailprojektering udsættes nogle faa
Aar.»
Jeg vil benytte denne anledning til å uttale at vår
plan for kraftoverføring mellem Norge og Tyskland i
utlandet er blitt mottatt med stor velvilje og interesse.
Det samme kan dessverre ikke sies om mottagelsen
innen vårt kjære fedreland.
Når referatet også omtaler den norske representasjon
i Berlin i så høie toner, så mener jeg, at referatet også
for dette punkts vedkommende er uriktig.
Det skal i denne forbindelse kun nevnes at av
æres-stillinger ved Berlinermøtet tilkom der Norge kun 2
(direktør Traaholt og overingeniør Collet Holst) i likhet
med forholdet for Sveriges og Danmarks vedkommende.
Oslo, den 11. august 1930.
Alb. Nor strand.
LITTERATUR
Glomfjord kraftverk.
Kortfattet beskrivelse, utgitt som meddelelse fra
Norges vassdrag- og elektrisitetsvesen, Foss 2 i juni 1930.
I en vakkert utstyrt liten brosjyre har fossedirektøren
offentliggjort en kortfattet beskrivelse av Statens
kraftanlegg i Glomfjord, hvis drift er underlagt hovedstyret
for Norges vassdrag- og elektrisitetsvesen. Beskrivelsen
innledes med en historikk som går tilbake til vassdragets
salg til vicehäradshöfding Knut Tillberg m. fl. i 1912,
og er visstnok beregnet på almenheten, men med de
mange tallopgaver i forbindelse med den tekniske
beskrivelse vil den også ha sin betydning for ingeniører
og statistikere.
Beskrivelsen omfatter selve vassdraget, reguleringen
og kraftverkets enkelte deler, kraftledningen til
Haug-vik, transportmidlene m. v. Foruten et oversiktskart
over hele nedslagsfeltet og 2 helsides plansjer av
kraftstasjonen i snitt og plan er medtatt kraftstasjonens
kob-lingsskjema og 14 vakre halvsides billeder fra anleggene
som fullt utbygget representerer 133 000 t.HK eller ca.
91 000 kW som konstant kraft ved fabrikken. Der er nu
installert 3 aggregater å 27 500 HK med 442 m netto
fallhøide og kraftstasjonen er bygget ferdig for 4
aggregater, mens der er forutsatt den mulighet at hele 7
aggregater kan bli installert.
Brosjyren avsluttes. med en sammenfatning på
engelsk, tysk og fransk og er ialt på 37 sider inklusive
billedstoffet Chr. R.
NOTISER
ARKITEKT HANS BACKER FÜRST er ansatt sqm
overlærer ved Håndverks- og kunstindustriskolen i Oslo.
AAS & WAHLS BOKTRYKKERI, OSLO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
