Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iJ
32
uændset, indtil han skulde reise, og da hans Ven, Kobber-
stikkeren Lahde ønskede sig en Erindring, gav han ham dette,
som senere, ved Lahdes Død, samledes med flere af Thor-
valdsens Ungdomsarbeider i Akademiet.
J det sidst omhandlede Aar (1791) havde Familien
boet et Sted i Vognmagergade, men nu da Omstændighederne
vare noget gunstigere, flyttede ·de tilbage til det samme
Huus i Aabenraa, hvor de tidligere havde boet, og neiedes
ikke, som før, med den halve Deel af første Sal, men
leiede den hele. Den unge Kunstner fik nu sit eget Arbeids-
værelse ligeover Gadedøren, og der studerede han i det vaade
Leer, røg Tobak med Lidenskab og mnsicerede i sine Fritimer.
Han elskede Musikken, som Alt det Skionne, og det har vist-
nok været de første, overflødige Dalere, han anvendte, da han
kiebte sig en Violin og en Fleite. Ja, han var endog saa
velhavende, at han kunde lade sig give Underviisning iMu-
sik, hvilket en Ven fra den Tid, Sysselmand Gnnleg
Briem, endnu i 1820 omtalte i et as sine Breve.
Tobaksrygning elskede han, efter hans egen Fortælling,
i den Grad, at naar .han om Middagen kaldtes tilbords,
indfandt han sig med Piben i·Mnnden, og ned dens Glæder
selv mellem Opdækningens tarvelige Retter.
Han havde samtidigt endnu en anden Passion, og den
blev han tro, da baade Violinen og Tobakspiben vare lagte
paa Hylden. Det var hans Kiærlighed til Dyr, især til
Hunde. Næsten i hver af hans store Livs Epocher havde
han en tro, sirebenet Ven, som undertiden endog vandt en
Deel af hans Udødelighed ·Men uden at hæve sig til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
