Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
De smeldende Kanoner forkyndte nu Kiobenhavm at
Thorvaldsen ved Bægeret modtog sine Landsntcends Hilsen,
og atter hævede Sangen sig med Oehlenschlcegers Vise-
Hr. Thotvald drog over salten Hav,
Til Roma Snekken mon stande.
Der satte de ham ved den Marmorgtav,
Saa drog de ad brusende Vande.
De vidste, han eied’ et Nemme snildt
Til Kunsten med Lethed at lære;
De tænkte: Den gode, vste Pilt
Skal giore sit Fædreland Ære!
End findes Kæmper der hobeviis,
Som tiene Gud Thor, den Herre;
Men til at virke Vaulundurs Priis
Med Kløgten, findes der fatte.
Thi toge de ham, som han gik og stod
Og satte ham paa den Snekke.
Nu stod han bedrøvet, det unge Blod,
Og græd ved Myrtemes Haekke.
Han søgte forgiaeves den danske Bøg,
Og Taaren ham Øiet mon vaedez
Han tænkte kun midt i den sydlige Spøg
Paa Nordens alvorlige Glæde
»Op, Thorvaldl Taaren af Øiet vist!
Venvt dine Timer saa fage! "
Sku atter dybt i Naturen frist,
Og vend med Laurbær tilbaget«
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
