Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«23
Beundrings- og Kicerligheds-Jndtrvk paa min Siael, over-
træder den Lov, jeg ellers har givet mig selv, ved denne
Leilighed. Deres
Baggefen.»
Fredag Aften, d. 29de Orm-. 1819.
Thorvaldsen indfandt sig, og Baggefens Musa
forherligede ham i disse mesterlige, men kun lidet bekiendte,
Stropher:
»Den store Genius ei døer,
Skik-tidt ofte Jorden den forlader,
Den aabenbarer sig som før
Endnu for Slægtens Myriader,
Og stundom seer man doppelt stion -
Med Krands om Tinding, evig grøn,
J Kunstens alleryngste Søn
Den allerceldste Kunstens Fader.
Ved Verdens største Malers Død
Vel Farvebilledkunsten døde;
Men Rafael igien blev fod
J Stub’s nys svundne Morgenrøde.
Og, Held os! end i Morgenglands,
J alle Farvers Trylledands,
Paa Veien til Apollo’s Krands,
En Eckersberg endnu vi møde·
Og Digtekunsten ei sov hen,
Af den stk Verden endnu mere:
Homer gik i Virgil· igien,
Virgil i Dante, han i flere.
Vi andre Digtre, store, smaa,
» Hvoraf tolv; frorten nu so’i«n saa
Paa hver af hinH største gaae,
Hvert Efteraar paa ny siorerr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
