Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
anern, d. 12 Angqu lle-
»·Kiære Hr. Etatsraad Thorvaldsen!
Jeg har tænkt saameget paa Dem i disse Dage og
glædet mig over et af de nforgængeligste Kunstværker, der
skyldes Deres skabende Genie, at jeg i Sandhed ei kan
nægte mig den Glæde, at underholde mig med Dem om
en Gienstand, der ikke kan andet end hoiligen interes-
sere Dem.
Omstændighederne foiede sig saaledes, at jeg netop
kunde overvære det Luzerner-Mindesmærkes Indvielse, og
denne Festligheds Anledning, men i lige Grad den In-
teresse, jeg maatte fole for et Kunstværk, der skyldte Detn
fin Oprindelse, opfordrede mig til ei at undslaa mig for
Deeltagelse i denne Fest, som havde samlet mangfoldige
Fremmede (og) Schweitzere fra alle Cantoner og flere
gamle Schweitzer-Militaire, som enten ved egen Deelta-
gelse eller ved Paarorendes og Cameraters Forliis havde
hine Rædselsscener i levende Minde. Festen bestod i en
Siaelemesse, tnusikalsk Requiem, om Formiddagen i Kirken,
og om Eftermiddagen skulde Jndvielsen selv foregaae paa
Stedet foran Monumentetz men Veiret var saa ugunstigt.
det regnede hele Dagen saa heftigt, at ogsaa denne Deel
’4Lzaf Festligheden maatte holdes i Kirken, og da det var
·74th·mmelig langt og kun idelig Gientagelfc af Navne, hvad
som forelæstes, faldt det noget i det Kiedsommelige. Det
bedste af det Hele var det, De havde Deel i og som
skyldes Dem, nemlig Monumentets Attsknelsezxzfra Kirken,
da det til den Tid regnede mindre, begave stSi os nemlig
alle til Stedet, og man lod da Teppet falde, som til-
dcekkede Loven. Den Virkning, som sammebpaa Jtedet
giør, lader sig eihestrivr. Dyb Følelse beth alle, een-
stemmige vare Lovtalerne, aldrig kunde nogett mere pas-
sende, noget stionnere MinWtyterke tænkes. Jeg glædede
’d
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
