Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Middag var saa træt, at hanbedst kunde søge Hvile ved i
en god Vogn at lade sig kjøre en smuk Tour gjennem
Strandbreddens deilige Skovpartier.
Efter Bordet hvilede han sig gierne som en Bedste-
fader i den blode thdestoL Der sad han med halvt til-
lukkede Øine og nikkede, medens hans Yndlingsmelodier
lullede ham i et roligtBlund. Naar han derefter vaagnede
og begyndte at muntre sig, ved at· gaa lidt om i Stuen,
hvor Digteren Andersen undertiden sad underholdende i
en af Selskabets Grupper, gik han stundom hen til ham,
klappede ham paa Skulderen og sagde med dette elskelige
Skielmeri, som var ham saa egent: ,,Faaer vi Børn saa
ikke et Eventyr iasten?« — Og med sin fine Følelse
for disse Fortællingers dybe Værd, gottede han sig da, ved
at høre om Toppen og Boldten og om den grimme
Ælling.
Naar saa Mørket faldt paa og Lysene tændtes, hørte
det til Thorvaldsens daglige Brod, at komme til at spille
det bekjendte SelskabsspiL Lotteri. Han kunde blive gnaven,
naar der kom en eller anden Forhindring iveien, og. Sel-
skabet maatte derfor i Almindelighed finde sig i at tilbringe
et Par Timer ved denne, for Alle, paa Thorvaldsen nær,
kjedelige Fornøielse Men, naar han saa havde faaet sig
sin gamle Plads, havde udsøgt sig sit Antal af Lotteri-
sedler, og havde sine Kobberskillinger paa Bordet foran sig,
saa blev Spillet ham snart ikke længer en Tidsfordriv, men
en Lidenskab, og, skjøndt Gevinsten eller Tabet kun var
ringe, kunde han dog ikke finde sig i, at Lykken gik ham
imod. De Kobberfkillinger, han vandt, bragte han Wil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
