Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N:r 7, 1924 - Madsen, Fr.: Danmarks sociale literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
danmarks söciale litebatus 399
rede G-rosserer- var forarget; han talte selv i Herrevaerelset efter en
Middag saa ligeud som de Arbej dere, men at saette den Slags paa
Tryk—. Han isagde som Kritikeren: Fy! Og han var dog frisindet,
B0ger, der hverken skaanede Religionen eller de gamles Moral, stod
i Pragtbind i hans Bogskab.
Men Arbejdere, der fik "Gyldholm’’ i H^nde, forstod den og kom
til at eLske den Bog. Det var deres Liv, den fortalte om; det var
deres Anklage mod Samfundet, der furste Gang havde faaet Form i
en Bog. Der var ingen Udsmykning, ingen Overdrivelse. Anklagen
laa i Skildringens ^Erlighed. Det var Tilstandene selv, der
an-klagede.
"Gyldhokn’’ har siden faaet Pläds ogsaa i de fine Bogskabe. Men
rundt i Karlekamre og Husmandshytter ligger et meget laöst Exem*
plar af Bogen. Der er ingen Bogsamlinger i de HJem, men der er
nogle faa, der bevares som en Skat og laeses ätter og ätter; til dem
h^^rer ’’Gyldholm’\
Gyldhobns Arbejdere lever stadig mellem velstillede danske
Land-msBnd. Den frigjorte Gaardmand vil helst glemme, at de er der.
Men Landarbejderen glemmer ikke. Saalaenge Skellet bestaar, ^al
det höides klart. Og mangen Landarbejdersammenkomst slutter
med, at ^’Gyldholm’’ bliver taget frem og et Kapitel laest h^jt. Det
minder om, hvordan Forholdene var for de fleste og om det, der
endnu er at rydde. Denne Skildring af Herregaardsarbejderens
usle Tilveerelse har hjulpet i Eejsningsarbejdet.
’Ter Holt’’ fortaeller om Arbejderen, der maa nemme den triste
Viden, at det sociale Skel er dybt mellem den frisindede, selvhjulpne
Bonde og hans Folk, som det er mellem Herregaardens Naadigherre
og de sl0ve Traelle i Folkestuen. Det betyder intet, at den ene sidder
i Skjorteaermer for Bordenden og spiser af Fad med Karl og
Dag-lejer, medens den anden har en Slavefoged, der bringecr Ordre fra
Slot til Avlsgaard.
Som Per Holt m^dte Kammerherrens Sultepisk, da han pr^vede
at f0re Sammenslutningens Tanke ind paa "Gyldholm", saadan
m^-der han de frie Binders Afvisning. Og deres Gaardporte finder han
lukket, da han har s0gt at faa Arbejderne til at organisere sig.
Sammenslutningens Tanke kendte Bj^nderne godt nok. Men et
var Bondens Organisation, der havde bevaret Magten for dem, der
havde den og tilmed f^rt dem et godt Stykke fremad; noget andet,
Arbejderens Sammenslutning, der vil tale med dem om den L^n, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
