Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N:r 7, 1924 - Madsen, Fr.: Danmarks sociale literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
danmafiks social» liteeatub 407
Provinsbyen er en lille Verden for sig med sine Fordomme, som
ingen t0r bryde. Fattige er de fleste der, det er i de Aar, da
Haand-vserket bukker under for Industrien. Men Skellet mellem
Samfundets forskellige Lag gaar lige dybt. Nex0 har skildret det Liv med
Spot og Lune og udfra det n^jeste Kendskab til
Smaa^haandsvserker-nes Tankegang.
Pelle Iffirer meget at kende i Lsereaarene, men det nye, han var
draget ud efter, finder han iklie i den liUe By. Han fjzller sig aldrig
hjemme der. Selv har han stadig Troen paa Lyfcken i Behold, og
den baerer ham over meget, uden den havde de Aar kn«dcket ham.
Men hvordan Lykken skal erobres ser han ikke. I Provinsbyen
mser-kes ingen D0nninger af Arbejdernes Kamp. Hvad det er, de har for
derinde i Hovedstaden, ved ingen. En Svend, der er Socialist,
bliver betragtet som et fremmed Dyr. Hvad Socialismen er, aner
ingen.
Provinsbyen bliver for Pelle kun en Station ved Vejen. Han maa
videre frem, og snart finder vi ham i Hovedstaden. Han er
kommen til at bo i en af de uhyggeligste Fattigkasemer. Der har den
haabl^se Elendighed til Huse. Saa usle Kaar har Pelle aldrig set
f^r. Men den fattiges Hjerte er her som han kender det. De, der
har’ det allerelendigst, skuibber ingen fra sig. Usselt ser det
altsam-men ud, men Hjselpsomheden kendes her saa godt som noget Sted.
I Hovedstaden m0der Pelle den yderste Fattigdom, men her
m0-der han ogsaa fj^rste Gang Beveegelsen mod den.
Pelle hj^rer om Arbejderbeveegelsen, og han kommer selv med i den,
svag och sygelig som den er, saetter den ikke Ild i de manges Sind.
Men i Pelles Sind tsender Ideen. Hidtil havde Lykken altid dunkelt
for^aevet ham som et Eventyr, der pludselig slog ned over sin Mand
og haevede ham op i h^jere Egne, mens alle de andre stod tilbage og
stirrede långt efter en — det var jo det pinlige. Men her skimtedes
nye Veje, som f^rte til Lykken for alle, der udrettede noget.
Pelle griber Sammenslutningens Ide, han f^rer den videre, han
ser hvordan Fag maa knyttes til Fag, By til By, til hele Landets
Arbejderverden staar sammen, ja, hele Verdens.
Pelle bliver Beveegelsens Ild. Han veekker de sljzive, han samler
det spredte, beständig er han paa Fserde, Bevaegelsen bliver alt, hans
eget intet.
Pelle holder Modet oppe, ntiar en Kamp er tabt, og de strejkende
läder de F^lelser faa frit L0ib, som Sult og Savn har fjzidt. Og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
