Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Naturforskere som filosofer. Energetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Dermed er dog ikke særdeles meget vundet
for dem, som fremfor alt søger at redde læren
om sjælens udødelighed og troen paa en guddom
melig skaber. Ostwald er ikke antimaterialist i
den forstand, at hans naturfilosofi kan tages til
indtægt for religiøse troeBlNrdomme. Men den
har stor symptomatisk betydning som et bevis for
kursændringen i vor tids videnskabelige aandsliv.
Strømretningen er nu paatagelig fra materien i
retning ak aanden, ikke omvendt, og seet i denne
sammenhæng ligger betydningen ak Ostwalds natur
filosofi deri, at den gjennemfører et forklarings
princip (energien), som staar sjæl og aand betyde
lig nærmere end materien eller massen. Naar
materiebegrebet forfines og aandeliggjøres frem
kommer energibegrebet. Ostwald har saa at sige
kastet materialismen i smeltediglen og lutret den
til energetik. Materialismens frosne og haarde is
masse er ligesom fordampet til energi. Skal der
tag6B nok et skridt i denne retning, — skal ogsaa
energien i smeltediglen for at forfines, da for
vandles den til sjæl eller aand. Virkelighedens
tyngdepunkt vil da være forflyttet fra materien
til aanden, og alt vil blive forklaret som forskjel
lige former ak aand, ligesom det af Ostwald for
klares som forskjellige former af energi. Det er
derfor adskilligt, som taler for den antagelse, at
energetiken kun er en overgangsstation, et gjen
nemgangsled til spiritualisme og idealisme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
