Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Nyidealismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
vor erfaring og videnskabelige erkjendelse, —
ikke deri, at den gjør aanden eller aandelige
grundfaktorer til den clvdeBte og inclerBte virke
lighed i verden, som den er i sig selv. Det sid
ste kan den ikke godt gjøre, allerede af den grund,
at den betragter verden i sig selv som liggende
udenfor vor erkjendelse. Hvad der ligger hin
sides eller forud for den menneskelige erfarings
verden og dens grundprinciper kan vi ikke have
no^en viclenBkadeliB beFrun6et forestilling om.
Metafysiken er umulig, forsaavidt den vil være
en videnskab om verden og tingene i og for sig.
Hertil maa imidlertid føies, at Kant ikke betrag
tede enhver metafysik som umulig. Han tilbake
viste den tidligere dogmatiske og absolutistiske
metafysik, som ved en blot og bar begrebsanalyse
vil6e f2BtBlaa den tilgrundliggende virkelighed i
tingene; men han fastholdt berettigelsen af en
kritisk metafyBik, d. v. 8. en viclenBkab om de
øverste, tilgrundliggende almene begreber eller
principer, som kommer tilBvne i vor erkjenclelBeB
bearbeidelse af erfaringsstoffet. Desuden er det
bekjenclt, at Kant zjennem sin praktiske fornuft"
aabnede en bagdør til den aandelige virkelighed,
hvortil han gjennem sin „teoretiske fornuft" stængte
noveclclsren.
Kants kritik formaaede imidlertid ikke at for
hindre, at den spekulative filosofi, som udviklede
sig ekter ham gjennem Fichte, Schelling og Hegel,
efterhaanden atter antog en udpræget metafysisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
