Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Nyidealismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
wissenschaftlichen Begriffsbildung". Rickert be
lyser her den naturvidenskabelige begrebsdannelse
i forhold til de historiske videnßkaber og paaviser.
at det egentlig historiske ikke; lader sig oplatte
naturlovmNßßiz. Den historiske bezrebßdannelße
er teleologisk og bedømmer historiens individer
og enkeltheder i forhold til „ kulturverdier" (reli
gion, kunst etc). De historiske videnskaber
behøver derfor som øverste forudsætning og
ledestjerne et system af «almene vserclier", og
en „ kritisk teori om kulturværdierne" er, hvad
nutidens filosofi trænger.
Selv en flygtig karakteristik af de forskjellige
nyidealistiske skoler og enkeltlilozoker vilde føre
for vidt. Vi navner blot endnu Jmmanensfilo
sofien" (Schuppe, Schubert-Soldern m. fl.), ifølge
hvilken al tilværelse er immanent (iboende) i
beviclBtnecien, og det beslægtede standpunkt, som
indtages af Johannes Rehmke, der lærer, at det
givne\ uafhængig af hvert enkeltvæsen, existerer
som indhold i en altomfattende, universel, gud
dommelig bevidsthed. En fremragende stilling ind
tazer ciesucien professor Johannes l^ol/celt i Leip
zig, som repræsenterer en kritisk idealistisk
erkjendelBeBteori og en ligeledes kritisk metafysik
af idealistisk-pantheistisk præg, samt Theodor
Lipps, hvis ethiske idealisme" betoner, at virke
li^neclen i sit vNBen er aancl og naturen en ud
foldelse af aanden.
3om man Ber fremtrseder iclealiBmen i en
6 — Eriksen : Tidens kurs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
