FRE to i utkantene av haugen. Paa det ene av disse steder fandtes bare brændte ben og en liten bronsespænde (fig. 1). Denne graven var dækket med en meget stor sten. Paa et andet sted i utkanten fandtes fire bronsestykker deformeret av ild, hvorav et er et brudstykke av en bronsespænde som har lignet fig. 1. Længer inde i haugen fandtes to samlinger av oldsaker, ganske tæt ved tverranden blandt brændte ben og kul, dækket med en og samme sten, en meget svær helle. Under hellen laa paa det ene stedet et tveegget sverd av jern med damasceret klinge, av den brede flate, forholdsvis korte form som i vore fund er temmelig sjelden. Paa klingen er i bronse indlagt en barbarisk Victoriafigur og bokstavene SF (fig. 2); videre et sammenbøiet sverd med smal fasetteret klinge og lang greptange (fig. 3) og en skjoldbule med høi pig (fig. 4). Den andre gruppen under hellen bestod av et tveegget sverd med smal, glat hvælvet klinge og lang greptange hvis spiss har en liten bronseknap som har dannet toppen paa haandtaket (fig. 5); tre tveeggete spydspisser hvorav den ene bærer runeindskriften (fig. 6—8); to spydspisser med mothaker (fig. 9—10); en skjoldbule med løs paasat top og beslag til skjoldhaandtaket (fig. 11—12); en sverddopsko av bronse (fig. 13), en jernknap, skaar av et lerkar, en ringformet beltehake av bronse (fig. 14) og en stor kniv. Ék Ved spydspissen fig. 9 henviser 0. Rygh Fig. 1. Bronsespænde fra sekundærgrav i til Vimosefundet (pl. 14, fig. 15), og ved de Stabuhaugen. arkeologiske bemerkninger som er tilknyttet Sophus Bugges behandling av indskriften i runeverket, er det uttalt at oldsakene i fundet er væsentlig samtidige og tyder paa at Stabufundet fra arkeologisk stand- punkt maa sættes senest til 4de aarh. Det viser sig ved nærmere eftersyn at samtlige vaaben fra Stabu har sine sidestykker i Vimosefundet, det brede og det smale sverd, spydspissene, skjold- bulene og haandtakbeslaget. Bronseknappen paa det ene Stabusverdet gir os an- ledning til at restituere sverdets haandtak efter et træhaandtak fra Vimose som har nøiagtig samme bronseknap paa toppen (fig. 15). Det er ganske utvilsomt at Stabufundet hører hjemme inden samme tidsgruppe som alle de mange saker der utgjør fundet fra Vimose. Det er sikkert ogsaa Vimosefundet som har dikteret den nævnte datering av sakene fra Stabu, idet man har fulgt Sophus Miillers be- stemmelse av mosefundenes kronologi.1 Meget sterke, og efter min mening avgjørende grunde for en anden date- ring av mosefundene er imidlertid fremført av Montelius hvorefter Vimosefundet skal dateres til midten av Sdie aarh.*” Sakene i mosefundet har dengang de blev henlagt paa offerplassen været i bruk i den nærmest foregaaende tid, og de repræ- 1 Sophus Miiller: Ordning av Danmarks Oldsager, IT, Jernalderen, tekst, s. 40. Her uttales: De ældste er Thorsbjerg, Trinnemose, Vingsted, Vimose og Illemose-fundene, fra tiden omkring 400; yngre er Nydam, Porskjær og Hedelisker-fundene, og yngst — fra tiden omkring 500 — Kragehul og Dallerup-fundene. — Se ogsaa Sophus Miller: Vor Oldtid, s. 560—561, 2 Oscar Montelius: Den nordiska jernålderns kronologi, Svenska Fornminnesföreningens Tidskrift, IX, s. 268 ff,