30 bunden, som nu mangler. Ellers er hele overflaten glat. Det kan ikke være tvil om at forbilledet for denne eiendommelige dekoration maa være et glat kar omgit med virkelige snorer; ribbene paa vort lerkar gjengir netop et letvindt og almindelig arrangement av snorsystemet, nemlig en ring om halsen og en om bunden, og disse fastholdt ved et antal forbindingssnorer lodret over buken. Som vi ser staar vort lerkar meget nær sit forbillede — et kar som virkelig er ombundet med sno- rer — da det eneste træk som viser en typologisk forenkling er at ikke alle de lodrette ribbene er snorriflet. Vi har altsaa ved dette lerkarret praktisk talt det første stadium av den keramiske nydannelse at et snorsystem, som av praktiske hensyn kunde anbringes paa en krukke, er overført som ren dekoration paa et lerkar uten snorer. Typen kjendes ellers bare i variationer som fjerner sig ganske meget fra den første oprindelse; i Slesvig-Holsten foreligger lerkar som i hele sin form svarer meget nær til vort fra Fløksand, men hvor de lodrette snorene stanser ved bukens videste parti, saa underdelen er glat, eller hvor i det hele bare ringen om halsen har bevaret karakteren av en snor (Kiel Museum nr. 4023 og 10377); disse karrene tilhører den senere del av yngre romersk tid. I Danmark findes lig- nende (avbildet av Sehested: Arkeolog. Undersøgelser, pl. XVIII, fig. 2). I Norge er ogsaa typen fundet i en mere degenereret form, hvor snorsystemet er kombineret med liniemønstre og stemplete ornamenter; i denne sene form er typen hos os dateret til folkevandringstiden, snarest til 5te aarh. (se Vestlandske Graver fra Jern- alderen, fig. 152, fundet sammen med bl. a. rester av et glasbæger av typen Rygh, fig. 837—338). Krukken fra Fløksand skulde da efter disse overveielser kunne sættes til den senere del av yngre romersk tid, det 4de aarh., og da den staar som det typologisk set ældre eksemplar av sin type skulde den neppe kunde sættes saa sent som ved slutten av aarhundredet. Til støtte for tidsbestemmelsen kan videre nævnes at snormotivet som orna- ment paa lerkar i Norge ganske særlig hører hjemme i 4de aarh. (som ved kar lik Rygh fig. 360 og oftere ved tutekander lik Rygh fig. 357), og vi kan yderligere fremlægge en nærliggende og vel dateret paralel til den keramiske nydannelse vi har set ved karret fra Fløksand. Blandt de ældre formene av de spandformete lerkar har vi en liten gruppe som er orneret med omløpende, snorriflete ribber, anbragt fuldstændig paa samme maate som virkelige baand er anbragt paa et litet træspand.! Det kan ikke være tvil om at baandene her er optat som dekoration paa lerkarrene efter forbillede av andre spand, hvor baandene hadde et praktisk formaal, og tidspunktet kan her bestemmes til første halvdel eller midten av 4de aarh. — samme tid som oldsakene fra Nydam mosefond. Det er fuldstændig den samme smagsretning som er bestemmende for typedannelsen saavel ved krukken fra Fløksand som ved de spandformete lerkar, og det er da berettiget at nævne dette moment i forbindelse med tidsbestemmelsen. Bensakene i fundet er følgende: Kam av ben av form som Rygh fig. 159, dannet av flere stykker som har været sammenføiet med smaa jernstifter, orneret med indskaarne linier og sirkler; brudstykkene er for smaa til at kammen kan av- 1 Rygh fig. 375, Ab. 1904, 8. 43—45.