OE Oldsakene er to guldbrakteater præget med samme stempel (fig. 59); en stor spænde av forgyldt sølv med ornamenter i relief, delvis indlagt med niello og med indfattete slepne granater (fig. 60); en knap av en hegtespænde lik Rygh fig. 268; 10 glasperler; et litet tyndt flathamret guldstykke av 0.2 gr. vægt, tre nøkler av bronse (de to av dem avbildet fig. 61); et glasbæger fasetslepet med tre rader fasetter paa ytersiden (fig. 62) og merkelig derved at det har været slaat i tre stykker som igjen har været sammenføiet med smale sølvbaand!; skaar av to lerkar, det ene spandformet, rikt orneret, det andre med utstaaende knotter rundt buken (fig. 63, ef. Rygh fig. 3869); et brudstykke av træ; en liten glat sølvring som rimeligvis har tilhørt et belte (se Lorange, Norske Olds. i B. M. s. 98). Fundet er gjort ved tilfældig gravning i en allerede meget skadet haug, og fundberetningen lader meget tilbake at ønske. Men i alle henseender har det dog karakter av at være et samlet gravfund. Sakene representerer tilsammen det regel- mæssige utstyr av en rik kvindegrav fra folkevandrings- tiden, og naar vi savner en del saker som vi med rime- lighet kunde ha ventet i en slik grav, f. eks. flere mindre spænder og et redskap som haandsnellen, forklares dette naturlig saa at en del av gravgodset kan være overset av finderen, eller kanske er gaat tapt ved grustaket i haugen tidligere. Som fundet foreligger, er det derimot ingen omstændigheter som tyder paa at det indeholder oldsaker sammenblandet fra flere graver, og fundet kan følgelig behandles som kronologisk enhet; d.v.s. oldsakene Fig. 59. Brakteat av Søtvet- å fundet. 141. stammer fra en og samme begravelse og har været i bruk samtidig paa det tidspunkt da de blev lagt i graven. Av betydning for tidsbestemmelsen er først og fremst den store spænden. Den tilhører en typerække av store og brede pragtspænder som var kvindenes for- nemste smykker i den første halvdel av folkevandringstiden, svarende omtrent til Ste og 6te aarh. Som særlig fremtrædende smykker har disse spændene med for- kjærlighet været utstyret med tidens ornamentik og har i denne henseende paa det nøieste fulgt med i de gradvise forandringer av smak og mode som gir sig uttryk i ornamentenes stilutvikling. De ældste av spændene er gjort av sølvblik med graverte og stemplete dekorationer (Gustafson, Norges Oldtid, fig. 264 og 265) og optræder allerede i fund fra 4de aarb. Dernæst kommer spænder som er støpt Garpestad, Lye pgd. Stavanger amt, B. 1784 og 1877, Lorange, Norske Olds, i B, M. s. 57, Montelius, Från Jernåldern s. 834, pl. 1, fig. 8. Riveland, Aardal pgd. Stavanger amt, St. 2547, Stav. mus. Aarsh. 1903, s. 82 ff, Velvillig med- delt av konservator Helge Gjessing. Hauge, Lyster pgd., N. Bergenhus amt, B. 1884, Lorange, Norske Olds, i B. M. s. 93, Montelius, Från Jernåldern, pl. 8 fig. 9, — Atlas for nord, Oldk, fig. 140. Dalum, Sparbuen pgd, N. Trondhjems amt, C, 4816—25, Ab. 1868, s. 120 og fig. 24—28, Rygh fig. 259, Montelius, Från Jernåldern, s. 31, pl. 3 fig. 21 og 26, pl. 5 fig. 2. Av svenske gravfund med brakteater kan nævnes et fra Vermland, Montelius, Från Jernåldern, fund nr, 302. Et fra Hult, Ånimskogs sn. Dal, Månadsblad 1892, s. 90 ff. Mindre brukbart er et fund med en runebrakteat fra Öster-Ryftes paa Gotland, Månadsblad 1890, s. 128 ff. 1 Lignende reparationer av glasbægre er ikke ganske sjeldne: Rygh fig, 3834, Gustafson, Evebøfundet, B. M, Aarsb, 1889, nr. 1, s. 16—17, Vestl, Graver fra Jernald, fig. 366.