54 Saa er tilfælde med en medaljong fra Mauland (Lye pgd. Jæren, indskrift nr. 40, runeverket b. I, s. 446 ff.) avbildet fig. 80. Det er alt nævnt at medaljongens ad- vers-præg minder meget om mynter av keiser Valens, 375—378; det fremstiller keiserens billede i profil med fremstrakt høire haand. Omkring billedet ses om- skriften, der for endel bestaar av runetegn. Reversen fremstiller en rytter som i den ene, fremstrakte haand holder en krans, mens den andre haanden er strakt bakover; foran rytteren staar en kvinde som i den høire haand holder en stav eller en fakkel. Langs randen av reversen ses nu bare det nederste av en del bokstav- lignende tegn, idet medaljongen — eller ialfald det stemplet som reversen er præget med — oprindelig har hat noget større tvermaal, end som den nu fore- ligger. Medaljongens tid maa bestemmes til de sidste to tre tiaar av 4de aarh. saaledes som det allerede er omtalt ovenfor. Fig. 80, 1. Guldmedaljong fra Mauland, Jæren, Guldbrakteatene er til forskjel fra medaljongene præget ensidig saaledes at den ophøiete fremstilling paa forsiden gjentas ved en tilsvarende fordypet paa baksiden; men i sit første stadium slutter brakteatene sig paa det nøieste til sine forbilleder medaljongene. Et udmerket eksempel er en brakteat fra Sele (Klepp pgd. Jæren fig. 81)! hvor billedet trods nogen forenkling viser en meget nærlig- gende gjentagelse av myntenes keiserbyste. Vi gjenfinder en enkelthet som den fremstrakte haand, der er vanlig paa mynter fra konstantintiden, og som vi ogsaa har truffet paa medaljongen fra Mauland.*” Heller ikke den forvirrete omskrift savnes og det ser ogsaa her ut til at den er blandet med enkelte runetegn. Brak- teater som denne, de tidligere av Montelius gruppe Å, kan ikke være synderlig 1 St. mus. nr, 8126. St. Mus. Aarsb. 1908, s. 28. 2 I mere misforstaat form kan dette motiv gaa igjen paa senere brakteater, se Sophus Miiller, Vor Oldtid, s. 610.