59 og Aagedal, der er omtalt i det foregaaende. Vi saa der at tidsbestemmelsen ved disse spændene først og fremst kan avgjøres ved hjælp av ornamentiken, idet de ældre av dem i større eller mindre utstrækning er prydet med et sterkt forenklet rankemønster og geometriske motiver, mens dyreornamentiken er aldeles eneher- skende ved de yngre. Fonnaasspænden hører i den henseende til de yngre. Paa den andre siden kan den ikke være av de aller yngste. Ornamentene er fortræffelig utført og i det hele klart og organisk bygget; der er endnu ikke spor av den op- løsning i stilen som begyndte at indtræde i sidste halvdel av 6te aarh. Selve spændens form gir ogsaa en antydning i samme retning. Den nedre platen deles paa langs ved en fremtrædende list og. de to halvdele av platen møtes her i en stump vinkel, saa platen blir rygget som et lavt tak. Vi ser det samme ved Sø- tvetspænden (fig. 60), og denne eiendommelighet er i virkeligheten et træk som gaar tilbake paa de tidligste stadier av typens utvikling; derimot er det ikke be- varet ved de yngste, som ved Aagedalspænden (fig. 68) hvor den nedre platen er flat likesom den øvre og heller ikke delt langsefter ved en ophøiet list. Baade typologisk og ornamentalt er altsaa Fonnaasspænden tidligere end Aagedalspænden, men likesaa sikkert er den paa et senere utviklingstrin end Søtvetspænden. Med al den sikkerhet som typologi og stilkritik i det hele kan gi ved absolute tids- bestemmelser, tør da Fonnaasspændens tid sættes til første halvdel av G6te aarh. Fonnaasspænden er dermed tidfæstet til samme periode som guldbrakteatene, men vi har tilbake at undersøke et spørsmaal som i nærværende fremstilling er av den største betydning, nemlig om ogsaa runeindskriften paa spændens bak- side kan antas at være nogenlunde samtidig med spændens tilvirkning. I og for sig er det jo mulig at spænden kan ha været et meget gammelt smykke paa det tidspunkt da den blev forsynet med indskriften. Det maa da frem- hæves at runeindskrifter paa spænder overveiende er indskrænket til de kost- bare smykker fra samme tid som Fonnaasspænden. Himlingøiespænden er rigtig- nok noget ældre (fra 4de aarh.) og Skabersjöspænden fra en litt senere tid (om- kring 700). Paa den andre siden har vi Etelhemspænden fra slutten av 5te aarh. og en lang række av utenlandske runespænder hvis tid falder i samme periode som Fonnaasspænden eller litt senere. Spændene fra Charnay og Nordendorf er av samme typeserie som Fonnaasspænden; samtidige bøilespænder av andre former har vi fra Freilaubersheim, Engers, Nordendorf, Ems, Sheffield, to stykker fra Weimar og likeledes to fra Bezenye i Ungarn; desuten fra omtrent samme tid runde spænder fra Osthofen, Balingen og Friedberg. Alle disse spændene med runeindskrifter tilhører 6te og Tde aarh. Da runespændene altsaa ganske væsentlig viser sig at tilhøre en bestemt begrænset periode, gir forholdet grund til den slut- ning, at det netop i denne perioden har været almindelig at de mere fremtrædende og kostbare smykker blev forsynet med indskrifter. Indskriftene maa da i det hele være nogenlunde samtidige med spændene. Det kunde nok tænkes at enkelte slike smykker som undtagelser har været bevaret i bruk meget længe og har faat sin indskrift meget senere end spændens egen tid; men det kan ikke ha været re- gelen, og denslags tilfældigheter kan ikke gjøres gjældende overfor den betydelige mængde av runespænder netop fra 6te og "de aarh. Disse store spænder av sølv