69 tre Jerkar (fig. 105—107) hvorav det ene har et litet grønt glasskaar indsati bunden, en korsformet spænde av bronse (fig. 108), et hængselformet smykke av sølv (fig. 109), samt en guldring, fire perler og en rusten jernklinge; de sidstnævnte av sakene er ikke bevaret. I finderens beretning fortælles det at krukkene var fyldt med aske, ben og kul. Imidlertid er det utvilsomt at det gravutstyr som vi her har for os, med fuld sikkerhet kan bestemmes som tilhørende en ubrændt be- gravelse. I brandgravene fra denne tiden er altid gravgodset baalbrændt, mens ikke nogen av sakene i Stenstadgraven viser spor av at ha været i brand. Old- sakene viser fremdeles at vi her har at gjøre med en kvindegrav, idet vi har smykker og perler, men ingen sikre mandssaker. Jernklingen, som finderen antok for en liten kaarde, har efter al sandsynlighet været en vævske av samme slag som fig. 77, Rygh fig. 150; slike vævskeer forekommer regelmæssig i kvindegraver fra folkevandringstiden. Stenstadfundets alder har før været bestemt av Montelius (Runornas ålder, Svenska Fornminnesför. Tidsk. VI, s. 266) og er der dateret til 5te aarh. Senere har Montelius nærmere præsiseret denne bestemmelsen til første halvdel av 5te aarh. (Den nordiska jernålderns kronologi, ibid. X, s. 126). se — == N -—-->- -- I ard s—— 2 , N ver S had kai N Å N i i i x ad — er => : S gi = BS Å KIN Vort grundlag for tidsbestemmelsen er spænden . (fig. 108) og sølvsmykket (fig. 109). Spænden er av den 2109. Smykke av sølv. : - Stenstadfundet. 1. korsformete typen, og dens form viser ikke et meget sent stadium i utviklingen, men hører heller ikke til de ældste former av typen. Av be- tydning i saa henseende er det at platen øverst er forholdsvis stor og prydet med indskaarne sirkler; likesaa er alle de tre knoppene støpt i et stykke med selve spænden, mens paa de ældre formene to av knoppene er gjort for sig og fæstet paa spænden. Efter en detaljeret gjennemgaaelse av hele materialet har jeg kun- net sætte en form som Stenstadspænden til sidste halvdel av 5Ste aarh. (se Oruc. Brooches s. 34—36, fig. 41, og s. 158), men den er rigtignok typologisk blandt de ældste av den gruppe som hører til i dette halve aarhundrede. Sandsynligheten er da for at dens tid snarere falder ved midten av aarhundredet end mot slutten; i fund fra omkring 500 møter vi korsformete spænder med tydelig senere præg, nemlig dem som danner overgangen til det efterfølgende og yngste stadium i typens utvikling. Sølvsmykket fig. 109 har ornamenter i relief og er forgyldt paa samme: maate som de store spændene vi allerede har omtalt utførlig. Paa det foreliggende stykket er ornamentene av aldeles samme præg som de tidligere av de store spæn- dene; den tilhører den gruppe hvor dyreornamentene endda ikke er kommet til utvikling. Som vi ovenfor har set, begynder den egentlige utvikling av dyre- ornamentene fra den sidste del av 5te aarh. Et mønster som det vi her har at gjøre med, tilhører den nærmest foregaaende tid. Smykkets alder falder altsaa saa nær som mulig sammen med spændens, og fundet tør dermed dateres til tiden ved eller nærmest efter midten av Ste aarh.