T4 smykker; de har bare været beregnet paa et praktisk formaal og har følgelig ikke været underkastet modens vekslinger. Men spænder av denne form blir derved ogsaa temmelig værdiløse for tidsbestemmelsen (se Smaa bronsespænder fra folke- vandringstiden, Oldtiden I, s. 68 ff.). Den smale fireggete spydspissen (fig. 121) er en type som i de danske mosefund hører hjemme i Nydamfundet; at dømme efter Engelharts publikationer findes den ikke i det ældre Vimosefund og heller ikke i Kragehulfundet som er yngre. I norske gravfund forekommer dog slike spyd baade fra 4de og Ste aarh. (et vel dateret eksemplar fra 5te aarh. har vi i Evebøfundet, Vestl. Graver fra Jernald. s. 116). De to spydene i den første graven (fig. 110 og 111) har derimot nærmere tilknytning til former i Kragehulfundet. Den med mothaker gjenfindes der fuld- stændig tilsvarende, karakteriseret ved tyk firkantet odd og spinkle lange mothaker som ligger tæt ind til falen (Kragehulfundet pl. III, fig. 21), og den tveeggete med svakt indsvungen egglinie og tyk odd har nær beslegtete former i samme fund (pl. IL, fig. 8 og 4). Aldeles samme par av spyd foreligger i en række norske gravfund og flere ganger sammen med andre oldsaker som med sikkerhet. kan da- teres til Ste aarh.? Dette par av de to slanke og ikke meget lange spydspisser er i virkeligheten vor vanlige form for spydene i 5Ste aarh. og avløses i den nærmest følgende tid av andre former, av tveeggete spyd med dype indskjæringer i hver side av bladet og av spyd med kortere odd og kortere tykke mothaker (se Eyvind de Lange i B. M. Aarb. 1909, nr. 3, fig. 5—T7 og fig. 19—20). Et stykke som er godt tidsbestemt er ogsaa lerkarret fig. 120. De spand- formete lerkar er meget rikelig repræsenteret i vort materiale fra folkevandrings- tiden og deres ornamentik undergaar en særdeles rik og vekslende utvikling, like- som de varierer meget i teknik og form. Da denne utvikling allerede er ind- gaaende utredet (Spandformete lerkar fra folkevandringstiden, Ab. 1904, s. 42 ff.) hører nu de spandformete lerkar til de former som vi kan datere ganske sikkert. Det karret vi har i Tveitofundet hører til de ældre former (Ab. 1904, s. 58—58, fig. 10—15) som maa være gaat helt av bruk omtrent ved midten av 5te aarh. Da samtidig to av spydene ikke kan være saa gamle som fra det foregaaende aar- hundrede, er vi istand til at fastsætte aarene 400 til 450 som den omtrentlige grænse for fundene fra Tveito. Ved sin behandling av fundene har O. Rygh sterkt fremhævet at enkelte av oldsakene i disse to gravene har former som tidligere bare var fundet sammen med saker fra vikingetiden og følgelig maatte antages udelukkende at tilhøre dette tidsrum. Det gjælder særlig pilespissene (fig. 113 og 124, av typen Rygh fig. 540) og desuten den lille slanke spydspissen (fig. 112). Den sidste er en særdeles sjelden form som 1 Et fund fra Søndre Skjønne, Nore pgd. Buskerud (C. 19864—76, Ab. 1900, s. 300) viser likefrem paafaldende nær overensstemmelse med fundene fra Tveito; vi har her samme to spyd som fig. 109 og 110, samme skjoldbule og den simple spænden av jern; desuten ildsten, kniver, saks, to jernlænker og jernbeslag. Ogsaa denne graven var en brandgrav, — To slike spyd er fundet paa Fossan, Høgsfjord pgd. Ryfylke, sammen med en bronsespænde fra bte aarh. St. 2948, Stav. mus, aarsh. 1907, II, s. 11, hvor det ene spydet og spænden er avbildet, — Likesaa har vi flere fund hvor spydene forekommer sammen med spandformete lerkar som kan dateres til samme aarhundrede; et fra Bakketun, Voss, B. 5639, B. M. Aarb. 1904, nr. 6, s. 58; fra Lien i Raun- dalen, Voss, B. 3675, Ab. 1881, s. 81; fra Skjelde, Voss, B. 56407, B. M, Aarb. 1904, nr. 6, s. 1.