Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
se saadant. Nei, det er vore trange fjorde og dale, vore
himmelstræbende og tildels næsten lodrette fjeld, vore
høie fossefald o. 1. som især trækker fremmede til os. Og
herpaa er Norge langt rikere end Sverige.
Om dette er en virkelig fordel for os, kan vel være
tvilsomt. Turisttrafiken er en meget ustadig indtægtskilde,
og medfører desuten sine særlige farer.
Jeg nævnte ovenfor at jeg paa denne reise fik et sterkt
indtryk av svenskernes høflighet og velvilje, særlig ogsaa
mot os nordmænd. Et par træk av mine oplevelser i denne
henseende har fæstet sig i min erindring.
Paa reisen til Stockholm kunde jeg ikke benytte jern-
banen længer end til Arvika; længer var den ikke fær-
dig. Spørsmaalet blev da, hvorledes jeg kunde komme
videre til Karlstad, hvorfra jeg visste jeg kunde reise
med dampskib over Venern til Christinehamn, hvorfra der
skulde være jernbane til Mælaren, hvor jeg da kunde
ta dampskib til Stockholm.
Jeg hadde hørt at der paa den førstnævnte strækning —
saavidt jeg husker ca. 7 mil — av og til skulde gaa dili-
gence. Men det viste sig at den eneste diligence som denne
dag skulde gaa paa denne strækning, alt var beslaglagt
av generalinspektøren for Sveriges postvæsen og hans led-
sagere. Vistnok var der plads til en mand til. Men naar
den høie herre (baron von Holstein tror jeg var hans navn)
først hadde beslaglagt den hele vogn, saa var det vel fordi
han ikke ønsket at dele den med nogen ukjendt. Jeg hadde
altsaa utsigt til at maatte ta benene fat; men da vilde jeg
jo i bedste fald ikke naa frem til Karlstad før langt paa
nat. Men postmesteren i Arvika — en meget elskværdig
adelsmand — trøstet mig med at den høie reisende var en
saa velvillig mand og desuten saa glad i Norge og norske
at naar han fik høre at den unge mand som ønsket at faa
kjøre med, var en studerende fra Norge, vilde han ganske
visst indrømme mig en plads, og han tilbød sig at tale
med ham herom, et tilbud som jeg naturligvis mottok
med tak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
