Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Naar jeg sa at jeg mindes denne tur med glæde, men
ogsaa med vemod, saa tænker jeg paa at jeg nu staar
ene tilbake.: De fire andre er gaat hjem. Det samme er
forresten tilfældet med de fleste som jeg har -kjendt i
ungdommen. Det minder da ogsaa mig sterkt om at det
lakker mot aften og dagen helder.
I Drammen fik vi en herlig pinsehøitid. Vi var godt ind-
kvartert hos venner. Og paa høitidsdagene fik vi høre
ypperlige vidnesbyrd i Guds hus.
Drammen var paa den tid ogsaa særlig vodt atye
med prester: Deinboll, Moe, Blessing og Heuch. De
var alle alvorlige troende mænd og gode prædikanter. To
av dem (Moe og Heuch) blev som bekjendt senere biskoper.
Den som allerede dengang gjorde det sterkeste ind-
tryk paa os — ialfald paa mig — uagtet han var den
yngste av dem og bare indtok den beskedne stilling som
personel-kapellan hos Moe, var Heuch. Det slog mig alle-
rede «dengang det som altid utmerket Heuch fremfor alle
andre prædikanter jeg har hørt. Det var ikke bare hans
store begavelse, men fornemmelig dette at man under
hans prækestol ikke bare fik høre en utmerket præken,
men ogsaa syntes at bli vidne til hvorledes den blev til,
likesom saa den opstaa for sine øine.
Det var som man stod i en smedje og saa en flink smed
med sin tang ta det gloende jernstykke ut av ilden og be-
gynde at hamre paa det saa gnistene spraker til alle.
kanter. Og under hans hammerslag former jernet sig efter-
haanden til det som det var bestemt til at bli.
- Det var et billede paa Heuchs prækemaate. Det er gan-
ske anderledes betagende at indføres i et saadant verk-
sted og se hvorledes en præken blir til, trin for trin ut-
formes indtil den blir til det kunstsykke den skal være
— og dog ikke et <kunststykke», men vokset ut av sakens
egen natur, under den sterke og klare tankes formende
krait. |
Det var især det som gjorde at man aldrig kunde bli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
