Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
vor lutherske kirkes vugge. Der maatte jeg jo stanse litt,
skjønt det for længe siden er en falden storhet, som væ-
sentlig kun har interesse ved sine historiske minder.
Den er nu bare en liten by med ikke stort mer end 10000
indbyggere, beliggende paa en sandig slette ved en bugt-
ning av floden Elben. Der findes endnu et gymnasium og
et pastoralseminarium. Det er næsten det eneste som er
igjen, som minder litt om den tid da denne by fremfor
nogen anden var baade lærdommens og Lutherdommens
berømteste sæte i Tyskland. Det herværende universitet
blev først oprettet i 1502. Men da Luther og Melancthon
nogen aar senere blev kaldt til professorer her, strømmet
snart studenter til i hundrevis, og det følgende aarhundrede
steg det nok til et par tusen.
Denne høie og centrale stilling beholdt Wittenberg ikke
blot det 16de aarhundrede (reformationsaarhundredet),
men ogsaa gjennem det 17de og til langt ind i det 18de.
I hele denne tid hadde det staat som den lutherske ret-
troenhets faste borg, og selv mange av de berømteste teo-
loger i vore skandinaviske land tyet hertil for at fuldende
sine studier, især i reformationstiden, men ret ofte ogsaa
senere.
Men saa begyndte det efterhaanden at gaa nedover. Det
kraftge forsvar for den evangeliske sandhet utartet mer og
mer til haarkløveri og spidsfindigheter og utidig stridslyst
og rethaveri. Reformationstidens aand og liv var borte.
Dets tid var forbi. Og da det saa i 1815 blev bestemt at
det nu skulde forbindes med det yngre universitet, Halle,
saa skjønte enhver at dette var en <anstændig begravelse»
av det allerede døde; ti det ophørte nu at eksistere som
universitet.
Det er altsaa bare endel minder om fordums storhet
som endda staar tilbake. Det er kun disse den besøkende
nu speider efter, og det var da ogsaa kun enkelte av disse
jeg fik den vemodige glæde at betragte.
Allerede utenfor en av portene (Elsterporten), møter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
