Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——-—- 2
147
Dernæst var det mig paafaldende hvor litet det egent-
lige lægfolk kom til orde i den første meningsutveks-
ling. Talerne var prester og professorer. Der
forelaa visst ingen regel som hindret almindelige lægfolk
fra at forlange ordet. Men de vaaget sig ikke til. De var for
beskedne. Det var visst ikke nogen betydelig forskjel i
religiøs opfatning som dannet nogen kløft mellem prester
og lægfolk. Det var vistnok mer dette at man var saa vant
til at styres fra oven; i staten, kommunen og kirken, —
ialfald paa disse kanter. (I Hannover og Wirttemberg spil-
ler lægfolket en mer fremtrædende rolle i det kristelige ar-
beide, ogsaa blandt dets ledende kræfter).
Disse festdage aapnedes med en utmerket præken av
hofprædikant Langbein. Iblandt talerne forøvrig var de
mer fremtrædende professorerne Luthardt og Delitzsch og
missionsdirektør Hardeland. Denne sidste var nylig kom-
met tilbake fra en inspektionsreise til selskapets mis-
sion blandt Tamulerne i Sydindien, hvor det hadde 9000
døpte. Hans meddelelser derfra med en meget anskuelig
fremstilling av de forskjellige hindringer missionsarbeidet
her hadde at kjæmpe med, var for mig som vordende mis-
sionær uten sammenligning det interessanteste og mest
lærerike av alt som blev talt i disse to dage. Prof. Delitzsch
talte om jødemissionen, og navnlig dens historie i nyere
tid. Han indledet dette ved oplæsning av en av Davids
salmer, og det var ganske fornøielig at han begyndte at
oplæse den utenad paa hebraisk, idet han rent hadde
glemt at han her stod paa en prækestol og ikke paa uni-
versitetets kateter. Dette mindet mig om hans ven Caspari,
som godt kunde tænkes i aandsfraværelse at ha gjort det
samme. I den grad levet disse mænd i den Hellige Skrifts
grundsprog.
I Bøhmen.
I Dresden skiltes jeg med min ven Klaveness. Vi
tænkte os begge til Kirkedagen i Stuttgart; men han vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
