Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
hedningemissionsvirksomheten for Schweitz og Sydtyskland,
ja, det største paa hele Europas fastland.
Men jeg syntes at jeg dog under reisen derhen burde
benytte anledningen til at se litt av det berømte turistland.
Og jeg var saa heldig i Boll at finde en hyggelig reise-
kammerat, nemlig en ung prest fra Nordtyskland der skulde
samme vei og gjerne vilde ha følge. Om denne reise faar
jeg da fortælle litt, men ganske kort, da det ingen videre
betydning hadde for min studiereise som missionsmand.
Vi reiste med jernbanen til Bodensjøen og med damp-
skib over denne til Konstanz. Her holdtes jo et av de saa-
kaldte «reformatoriske koneilier før reformationen» (1414
—18), saa sørgelig berømt ved at dømme til døden og la
levende brænde den fromme og nidkjære «reformationens
forløper> Johan Huss, efter at stedets biskop, som længe
hadde holdt ham i forvaring, næsten hadde pint livet av
ham ved lænkene og det usunde fængsel, førend endnu
koneiliet hadde offentlig forhørt ham og dømt ham som
kjætter.
Vi stanset dog ikke længe ved stedet for disse avskye-
lige minder, men fortsatte med banen til Schaffhausen. Her
maatte vi jo stanse litt for at bese det berømte vandfald
Rhinen her gjør. Det kunde dog ikke i mindste maate
imponere nogen som hadde seet Rjukan, Vøringen, Vrang-
fos og andre fossefald i Norge, skjønt tyskerne syntes at
være henrykte. Vandmassen var jo noksaa stor, men faldet
høist ubetydelig.
Herfra sendte jeg min kuffert til Basel og beholdt bare
min lille ransel, da vi nu planla længere fotture. Vi
gik nu med toget til Ziirich, men stanset kun ganske kort
i denne livlige fabrikby, uagtet her kunde være adskillig
av interesse at bese, f. eks. universitetet, de berømte poly-
teknikum, enkelte av kirkene og navnlig da «den store
Miinster» i hvilken Zwingli nytaarsdag 1519 med stor fri-
modighet og kraft utfoldet den schweiziske reformations
fane; men vi hadde ikke tid til at hefte os videre her, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
