Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
fra at det var sidste gang vi saa noget av fædrelandet;
ti om nogen hjemreise for missionærer var der paa
den tid hos os slet ikke tale, naar undtas det rent ekstra-
ordinære at Schreuder var blit hjemkaldt for at ordineres
til biskop. Det suk trængte sig uvilkaarlig frem fra hjerte-
bunden: Gud holde sin haand over vort kjære fosterland!
Han velsigne rikelig vort folk og den menighet her hjemme
som nu ogsaa ledsager os og vor gjerning med sine varme
forbønner!
Vi hadde glædet os til paa den følgende dag — vor første
søndag paa havet — at kunne samle os paa dækket til en
liten andagt. Men det blev desværre ikke noget av. Der
var nok fremdeles godt veir, men dog saa megen sjøgang
at vi blev nødt til at holde os nede og i liggende stilling,
og det blev ogsaa tilfældet den følgende dag. Enkelte av
os var dog ikke værre end at vi kunde forsøke at fordrive
tiden med litt læsning. Jeg mindes at jeg til reiselektyre
hadde stukket i lommen en bok, som da jeg trak den frem,
viste sig at være Kierkegaards «Sygdommen til døden».
Det var en vel tung læsning under sjøsykens kvaler. Det
forekom mig desuten næsten komisk at tanken skulde
stræve just med den, mens kroppen laa og stred med en
sygdom som heldigvis ikke er «til døden», om den end
kan være ækkel nok.
Vinden sprang snart over til sydvest, saa vi maatte
krydse os frem, og da gik det sent. Først i løpet av ons-
dagen var vi komne saa langt at kapteinen mente vi maatte
være nær Shields. Men da blev der vindstille og tæt taake,
saa vi intet kunde se, og vi maatte derfor ligge stille indtil
over torsdag, da en liten slæpebaat kom ut fra Shields og
tilbød for en rimelig betaling at trække os ind dertil, hvad
kapteinen med glæde mottok, da veiret var utrygt, saa han
ikke turde stole paa at det saa snart blev saadant at vi
kunde klare os selv (der hadde i de næst foregaaende dage
været en del torden og lyn). Om nogen timer kom vi vel
op til Shields.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
