Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
sekt er en god del værre end vore lopper. De er især
slemme med benene. De forstaar saa utmerket at bore
sig gjennem strømpene og bane sig vei til huden, hvor
deres bit foraarsaker en ulidelig kløe.
Vi kjørte forbi en del kolonisters gaarder paa vor vei,
men dog ikke ret mange. Av indfødtes hytter saa vi ogsaa
yderst faa, baade her og i Zululandet. Befolkningen maa
nok være yderst tynd for et tropisk land at være.
Først tirsdag morgen — altsaa efter fulde fire reise-
dage — naadde vi frem til Utugela. Her fik vi da se en
virkelig flod. De smaaelver vi tidligere paa vor vei hit-
indtil hadde sat over, var jo kun for bækker at regne.
Her maatte vi altsaa forlate vor vogn og sætte over
i en baat, der ogsaa kunde ta vor lille bagage med.
Reisen fra Utugela til Entumeni.
Da vi var komne over, fandt vi straks vor missions
«økonomiske assistent», hr. Daniel Nilsen, der av biskop
Schreuder var sendt herned med oksevogn fra Entumeni
for at føre os ditop. Vi begyndte nu at føle os mere
hjemme; ti vi var jo nu i vort kjære Zululand, om hvilket
vi hadde læst saa meget; vi var under en landsmands fører-
skap, og vi var paa vei til vore egne missionsstationer
Eshowe og Entumeni. Der gik en følelse av tryghet og
taknemmelighet gjennem os. Der var nu ikke langt igjen
til vor reises foreløbige maal.
Efter at ha anbragt os selv og vor bagage paa den nye
vogn, der i alt væsentlig lignet den gamle, bar det da av-
sted. Vor kurs gik fremdeles mot nord-øst, og det over en
sandig og jevn lavslette, til hvilken der knyttet sig meget
blodige minder. Det var nemlig her prinsene Cetshvajo
(i vore ældre beretninger kaldt Ukekvojo) og Umbulasi
i 1856 kjæmpet med hverandre om hvem der skulde bli
farens efterfølger i kongeværdigheten, uagtet denne (Um-
pande) endnu levde og regjerte (han døde først i 1872),
skjønt det sidste nok væsentlig var bare i navnet, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
