Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
kjendelse (Augustana art. 14) uttrykkelig sier at ingen har
adgang til at overta dette forvalterembede, uten han dertil
er «rettelig kaldet».
Kaldet er altsaa hovedsaken. Men fra hvem og hvor-
ledes kommer da dette ytre kald til embedet? Rent teore-
tisk set kommer det jo fra kirken eller fra nogen som
har faat ret til at handle paa dens vegne. Hos os gaar jo
dette i praksis saaledes til at kongen utnævner vedkom-
mende til embedet, men ikke som konge, men som det
høiststaaende medlem av sit kirkesamfund. (NB. Saaledes
forklarer man ialfald saken kirkeretslig hos os). Saaledes
gaar det ialfald til med vore presters kaldelse i statskirken.
Hos os missionærer er det jo vort selskaps hovedstyre som
paa missionsmenighetens vegne kalder os til stillingen.
Her er jo kun tale om det ytre kald. Skal der bli
rette prester av os, maa nok hertil ogsaa komme et indre:
en Aandens dragelse til og beredelse for gjerningen. Men
dette usynlige kald kan hverken den ordinerende biskop
eller den kaldende myndighet gi os. Det maa bli den Hellig-
aands gjerning, som unddrar sig al menneskelig kontrol.
Men hvad betydning faar saa den kirkelige ordination?
Mange har ment at dette er den egentlige kal delse til
embedet, og vort ritual for ordinationshandlingen kunde
synes at lægge denne opfatning meget nær. Men den kan
dog ikke være rigtig; ti ingen kan hos os ordineres før han
allerede er kaldet. Det samme er ogsaa tilfældet med
os missionærer.
Men hvad betyr saa egentlig ordinationen? Her bad jeg
om at maatte svare med en uttalelse fra vor kirkes berøm-
teste dogmatiker, Johan Gerhard: «Ordinationen er en
erklæring om og bevidnelse av den offentlige og høitidelige
kaldelse» (nemlig til embedet). Her kom det mig rigtig
vel med at jeg kunde anføre en slik autoritet. Det kunde
ellers ligget nær nok for en mand som biskop Schreuder
at tænke at naar jeg hadde dannet mig en fra hans saa
forskjellig mening om ordinationen, saa maatte det nærmest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
