Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
bevisets styrke eller svaghet like meget jorddyrkningen
som egteskapet.
Forresten maa jeg faa lov at gjøre opmerksom paa at
her kun spørres om hvad der efter sit egentlige
væsen er religiøst eller ikke, og da vil jeg si at det
anser jeg for væsentlig religiøst som har avgjørende betyd-
ning for vort Guds-forhold og for evigheten. Som eksempel
herpaa vil jeg nævne bønnen og naademidlene.
Bruken herav er nødvendig for vort Guds-forhold og vor
evige frelse. Men egteskapet gjælder kun dette liv. En
kan være like god kristen og ha like sikkert haab om den
evige salighet enten han er gift eller ugift.
En ganske anden sak er det at alt hvad en kristen
foretar sig ogsaa paa en viss maate faar sit præg av at
han er en kristen efter det bekjendte ord: «Alt hvad I gjør
i ord eller gjerning, det gjør I i vor Herre Jesu navn»
(Kol. 3, 17).
Biskop Schreuder var jo som bekjendt en ualmindelig
grundig og velstudert teolog. Allerede sine forberedende
studier til artium hadde han drevet med saadan alvor —
især de klassiske sprog, græsk og latin — at man ved
samtaler med ham snart maatte merke at hans hele tanke-
liv bevæget sig i den klassiske oldtid.
Og i sine derpaa følgende teologiske studier drev han
det saa vidt at han tok sin eksamen med <«indstilling>», hvil-
ket i hele vort universitets historie har hændt saa sjelden
at man visst kan tælle det paa sine fingre. Derfor vakte
det da ogsaa en saa uhyre stor opsigt, da en saadan mand
meldte sig til missionstjenesten. «Han var for god for
missionen,> mente man.
Man merket ved samtaler med ham ogsaa snart at han
ikke kunde ha fortsat sine studier synderlig
siden han kom til missionsmarken. Naar man kom ind
paa ting som ikke var blit foredradd i forelæsningene
under hans studietid, eller som først senere var kommet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
