Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Her finder man kun enslige blomster hist og her. Hele
landskapet faar derfor et øde og trist utseende. Man faar
ingen idé om at befinde sig i et tropisk land.
Byerne langs veien eller i nærheten av den, er ikke
talrike og bestaar i regelen bare av 10—20 temmelig smaa
jordhuse. Man har let for at bygge saadanne huse her.
Jorden er saa leret at man kun behøver at kaste op en
større grøit like utenfor, hvor huset skal bygges, øse vand
paa den løshakkede jord og saa ælte den sammen til større
klumper, som man da lægger i et lag paa omtrent en fots
høide der hvor væggen skal være rundt huset. Naar saa
dette har staat nogen dage og tørket i solen, lægger man
ovenpaa dette et nyt lag, og saa fortsætter man indtil væg-
gen er færdig.
Saa gjaldt det at finde en tilstrækkelig sterk og lang
stok til mønsaas, der gik fra det ene røst til det andet —
tildels dog med en støtte paa midten — der bar det hele
tak, idet de spinkle spærrer var fastspikret i den og blot
hvilte paa langvæggene, men uten at spænde i dem. Den
blev derfor en hovedfigur i huset. Derved forklares hvad
jeg senere oftere fik høre, nemlig at man i tiltale til dron-
ningen betegnet hende som «landets mønsaas> (vovonan
ny tany), d. v. s. den som bærer det hele.
Husets langside vendte altid mot øst og vest. Nær den
sydlige ende av den vestre langvæg var døraapningen, hvor
der da som regel var en simpel trædør, mens der i den
nordlige ende av samme langvæg var et glug som skulde
gjøre tjeneste som vindu. Om dagen var det i regelen
aapent, naar der var godveir; men i uveir og om natten
var det lukket med en træluke. Næsten midt for døraap-
ningen, kun litt nordligere, var ildstedet, som bestod av
en firkantet fordypning i jordgulvet paa ca. 6 tommer og
paa vel en alens vidde i hver kant, hvor der i en trekant
var opreist tre stener til at sætte gryten paa, naar man
skulde koke noget. Indenfor ildstedet, mot det sydøstre
hjørne, var der som oftest en binge for grisene, og over
denne anbragt en del stænger for hønsene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
