Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Da vi nærmet os hovedstaden kom Pedersens husvert
— der nok ogsaa gjerne haabet at bli vor — os imøte til-
hest og i temmelig europæisk dragt for at hilse paa os
og by os velkommen. Han hadde for anledningen endog
lært sig et par engelske sætninger.
Da vi skulde stige op til byen og var komne til porten
paa østsiden, hvor der stod vakt, maatte vi vente indtil
premierministerens tilladelse til at stige ind var indhentet,
hvilket dog ikke varte ret længe. Såa bar det opover den
høideryg paa hvis top og skraaninger byens huse var byg-
get i alle mulige retninger, uten gater imellem, men blot
nogen yderst tarvelige veier her og der, hvorav enkelte
var fremkommelige for bærestoler eller ridning, mens an-
dre kun var farbare for fotgjængere og knapt nok det. For
at komme hen til de to smaa, sammenbyggede huse hvor
Borchgrevink og Pedersen hadde bodd, og i hvilket ogsaa
vi maatte ta ind for det første, maatte vi gaa tvers over
høideryggen og ned igjen paa vestsiden, da disse huse
laa nede paa sletten paa vestsiden av den, nær dr. David-
sens hospital, hvor ogsaa dr. Borchgrevink hadde assistert
en del.
Det var ikke rare husene, især det ene som Pedersen
og jeg beholdt, mens det andet, som vi overlot til damerne,
var litt bedre. Men vi var glade og inderlig taknemmelige
mot Gud at vi nu var vel fremme. Det var den 16de septbr.
1870, ved middagstider, altsaa den 10de dag fra vor av-
reise fra Tamatave, men dog kun den 9de reisedag, da
vi hadde ligget stille om søndagen.
Vi følte os rigtig taknemmelige mot vore bærere, som
hadde ført os saa vel frem over de uveisomme strøk. De
hadde ærlig fortjent sine 10 engelske shilling hver (kosten
iberegnet) som var den almindelige bæreløn for en saa-
dan tur paa den tid, foruten det lille som vi nu og da
gav dem frivillig til at kjøpe sig litt kjøt for til risen, som
ellers var deres daglige kost. Jeg maa si vi beundret deres
fotsikkerhet, deres haandfasthet, deres utholdenhet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
