- Project Runeberg -  Tilbakeblik paa mit liv- og særlig paa mit missionsliv / 2.: Fra min ankomst til Madagaskar til min hjemreise derfra (1870-87) /
24

[MARC] Author: Lars Dahle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

Visittene — baade de som skal mottas, og de
som skal avlægges.

Disse sluker betydelig tid. Men det maa dog ekspe-
deres, da landets skik kræver det. Før dette er gjort faar
man ikke ro til at ta fat paa noget ordentlig arbeide eller
studium.

Det var fast skik iblandt de derboende engelske mis-
sionærer at de kom paa visit til de nykomne protestantiske
missionærer, og ikke ventet paa at disse først skulde av-
lægge besøk hos dem, visst en priselig skik. Hvis man
da ønsket at staa i noget nærmere forhold til dem, maatte
man passe paa at man inden en ikke for lang tid gjen-
gjældte visitten.

Synderlig andre europæere end missionærer var der
heldigvis ikke i hovedstaden paa den tid. Siden kom der
jo efterhaanden flere av forskjellige nationaliteter, og det
baade handlere, forskningsreisende og eventyrere av for-
skjellig slags, deriblandt ogsaa norske og tyske, dog uten
at vi traadte i noget nærmere forhold til de fleste av disse.
Det samme gjaldt ogsaa de herværende franske missi-
onærer, der samtlige var Jesuiter. Disse avla ikke os nogen
visit, og vi heller ikke dem. Vi var jo ikke for dem med-
arbeidere i Herrens gjerning, men avskyelige kjættere,
som for enhver pris maatte motarbeides, ja, endnu mere
end hedningene. Det blev da heller ikke for os mulig at
træ i noget nærmere forhold til dem. Forøvrig var enkelte
personlig venlige, naar vi mere tilfældig traf sammen.

Det var dog en av de franske her som jeg fandt at
burde avlægge et besøk, nemlig den franske konsul
Labord.

Labord hadde i sin ungdom faat en meget god utdan-
nelse, især i teknisk og overhodet praktisk og mekanisk
retning, saa han gjaldt for en hel tusenkunstner; men han
var heller ikke ukyndig i militærvæsen. Han var født i
Syd-Frankrike i 1806. Og da han hadde lyst til tidlig at
se sig om i verden, reiste han allerede i 1831 til Ostindien,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:55:48 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilbakblik/2/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free