Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
En anden utbredt nationalsynd var folkets tilbøielighet
til at avlægge letsindige eder til bekræftelse av
sine utsagn. «Marin" amin” Andriananitra izany» (det er
sandt, ved Gud) var de svært rede til at erklære, selv
naar de løi paa det mest uforskammede.
Den forgaaelse som de tok det mest nøie med avstraf-
felsen av var tyveri, især pengetyveri paa torvene.
Den som blev grepen i saadant, blev uten videre slaat
ihjel, selv om det blot var 20 øre han hadde stjaalet. Her
var folkeopinionen aldeles ubønhørlig. Og desværre
hændte det visst ikke saa sjelden at en uskyldig blev dræpt
paa bare mistanke. Her var jo ikke tale om nogen ordent-
lig rettergang med forhør og dom. Det var kun «lynch-
justis» som blev øvet. Saa snart en var blit mistænkt for
at ha begaat et saadant tyveri, og han tok flugten, blev
han forfulgt som et vildt dyr, og dersom han blev ind-
hentet, blev han uten videre slaat ihjel. Slikt tok regjerin-
gen sig ikke videre av. Den gik ut fra at han <«laa paa
sine gjerninger.»
Men selv hvor en skyldig ikke blev straffet uten lov
og dom, kom straffen ofte til at staa i misforhold til for-
seelsen og bære præget av stor grusomhet, f. eks. med
de saakaldte gadralava (lænkeslaver), der var dømte
til i aarevis, ja ofte for hele livet, at slæpe sig omkring
med tunge jernlænker, der bestod av en tommetyk jern-
ring rundt halsen, hvortil der var fæstet et temme-
lig tykt jernstykke der gik ned til kløften og der delte sig
i to litt mindre, hvorav ethvert gik ned til en av anklene
og der var fæstet til en temmelig tyk jernring ved hver
ankel. Og med en saadan belastning av lænker maatte de
slæpe sig omkring og tigge sin føde, hvis de ikke hadde
slegtninger som gav dem noget; ti regjeringen sørget kun
for et yderst usselt fængsel til dem, men ikke for nogen
føde. Mange av dem var vistnok grove forbrydere, men
det var vel neppe utelukket at ogsaa enkelte kunde være
dømt uskyldig, slik som retspleien her ofte var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
